Skrifter i Samling Band 2 - Aasentunet

102 Skrifter i Samling II
nyde den tilkjæmpede Rolighed og Glæde. Og Dyden
selv, hvor slet er ikke ofte dens Skjæbne! Løgnen
og Ondskaben seirer, Uskyldighed forhaanes, forfølges
og undertrykkes. Hvor mange tusinde Ulykkelige
have ikke med bævende Barm og bristende Øie
vendt sig op mod Himlen, bedende om Retfærdighed
og Sandheds Aabenbarelse? Og alt dette skulde
den Retfærdige lade gaae hen uden videre? Nei, om
endog Løn eller Straf efter menneskeligt Begreb aldrig
var til, Ret og Sandhed maatte dog være til.
Og altsaa er en Udødelighed for Mennesket nødvendig;
den maa være virkelig. Og derom have Menneskene,
endog før Kristendommens Sol gik op, fundet
sig overbeviste; derved have de styrket sig i
Livets og Dødens Kamp. Tanken om samme bragte
Nordens Kjæmper til leende at gaae Døden imøde,
og Sydens Viismænd til at henrives af Fryd over
Gjensamlingen med «dem, de havde elsket og agtet».
Den begeistrede de senere Tiders store Aander; det
var ikke Fordom, ikke blind Hengivenhed til det
Herskende, som ledede dem; nei, det var dyb og
alsidig Granskning, mod hvilken vore Tanker ere
som Myg om en Elefant. Lad os da ikke tænke
formeget om vor egen Viisdom. Hvorledes Tingene
skal blive, er os ikke givet at besvare; det nærværende
Hefte af vort Livs Historie indeholder kun
Gaaden, i det følgende vil Opløsningen findes, skreven
med straalende Bogstaver og adspredende alle Mørkhedens
Skygger.
Til Høimesse indfandt jeg mig i Nykirken, hvor
Hr. Arentz 1 prædikede over Dagsevangeliet, der indeholder
Lignelsen om den utroe Forvalter. Til Aftensang
var jeg i Korskirken, hvor en Klokker (Qvislin?)
1 Peter Arentz (1784-1855); fra 1837 residerende
kapellan til Nykirken.