Skrifter i Samling Band 2 - Aasentunet

100 Skrifter i Samling II
handling, hvor jeg, mærkelig nok, ikke forhen havde
været.
8de August (Søndag).
Orgelmusikken havde jeg fra tidligste Barndom
hørt omtale som et Vidunder, der var saa skjønt, at
det aldrig kunde beskrives og hvorved man «kunde
troe at være i Himmerig». Der gives vel de, som
synes, at Almuens Begreber om det Evige ere meget
sandselige og grove; men man betragte Omstændighederne,
man see især alle de gamle Bøger med
deres uendelige Fremstillinger af ethvert Bibelsted,
hvori der nævnes Ild, Orm, Beg, Svovel eller noget
Saadant; og man vil finde at hine Begreber ikke
kunne anderledes være. Den Forestilling, som sammenligner
det himmelske Liv med Fornemmelsen af
en skjøn Musik, synes mig imidlertid at være meget
skjøn og ophøiet. – Men naar vi nu ellers betragte
de mangfoldige Begreber i Verden om det Ubekjendte
hiinsides, hvor Nordboen glædede sig til at drikke
Øl med Aser og kjæmpe med Einherjer, hvor Eskimoen
venter fede Kobbe i Øverflødighed, og Araberen
en Skare af smilende Hurier; da opkommer
naturlig det Spørgsmaal hos os: «Hvorledes skal alt
dette opfyldes?» Spørgsmaalet staar imidlertid ikke
til os at besvare, og derfor behøve vi ikke at gruble
derover; lad Evigheden svare; han som raader for
denne, er istand til at opfylde alle Saliges Ønsker
paa en Maade, som vi nu ikke begribe.
Rigtignok gives der Adskilligt, som maaskee kunde
svække en grublende Sjæl i dens Tro paa det Evige.
Naturen, den store Viisdommens Kilde, viser kun en
evig Frembringen og Tilintetgjørelse; Slægterne bestaae,
Individerne vise sig og forsvinde. Menneskets
Sind er ustadigt; det ønsker Alt og kjedes ved Alt;
i Ulykken længes det efter noget Evigt, i Lykken
er samme det ligegyldigt; man mister En af sine