VENNER MØDTES EVALUERING FYSIOTERAPI FINGRENE VÆK

I forarbejderne til loven forudså man, at halvdelen af brugerne
vil overdrage arbejdsgiveransvaret. Tallet er i dag kun 41 %. Der
er dog en tendens til, at de nye og yngre brugere af ordningen
i højere grad vælger at lade andre stå for arbejdsgiveransvaret.
Det gælder således 2/3 af de 18-29-årige. Langt de fleste (63
%), som har overdraget arbejdsgiveransvaret, oplever, at det
har lettet den administrative byrde.
Målgruppen ikke udvidet, men ændret
En væsentlig begrundelse for ændringen af ordningen var, at
man ønskede, at målgruppen for ordningen skulle udvides.
Men den totale vækst i ordningen har været meget begrænset.
Således er der totalt set kun kommet 60 nye brugere i ordningen
fra 2008 til 2010 – en stigning på ca. 3 %. Det kan næppe
tolkes som udtryk for en stor udvidelse af hverken ordningen
eller målgruppen. Det understøttes da også af, at ca. halvdelen
af kommunerne i evalueringen vurderer, at der ikke er sket
nogen udvidelse af målgruppen.
Det skal dog bemærkes, at der har været en ikke ubetydelig
”vandring” fra ordninger efter § 95 til BPA-ordninger efter §
96. Og det var jo en af de positive forventninger til regelændringen,
at flere skulle have muligheden for et udadvendt og
aktivt liv – og det er præcist det § 96 understøtter frem for §
95, som udelukkende er hjælp i hjemmet.
Af undersøgelsen kan man også se, at en ret stor gruppe
(ca. 30 %) har fået deres ordning inden for de seneste to år.
Sammenholdt med at det totale antal ordninger kun er steget
marginalt i samme periode, så kan det kun betyde, at en ret
stor gruppe er blevet frataget deres ordning.
Hvad evalueringen i øvrigt ikke forholder sig til er, at det
blev lovet, at der - som led i målgruppeudvidelsen - skulle gennemføres
forsøg med BPA-ordninger til udviklingshæmmede.
Sådanne forsøg er os bekendt ikke gennemført.
Kurset man aldrig fik
Af det lovforberedende arbejde fremgik det, at målsætningen
var, at 90 % af de nye BPA-modtagere skulle gennemgå et kursus
i opgaver og ansvar i forbindelse med en BPA. Kun ca. 36
% af de adspurgte har fået kurset, og af nye brugere (de der
har haft ordningen i mindre end to år) er det kun 19 %.
Brugerne af BPA-ordningen oplyser i øvrigt for 45 % vedkommende,
at de søger oplysninger om BPA hos brugerorganisationer.
De borgere, som får deres arbejdsgiveransvar varetaget
af en forening (LOBPA), har det højeste informationsniveau
om rollen som arbejdsleder.
Kommunerne administrerer som vinden blæser
Fra 1. juni 2009 blev de nye BPA-regler suppleret med nye
regler for kommunernes udmåling af tilskud til hjælpernes lønog
ansættelsesvilkår. Bindende regler skulle give større ensartethed
kommunerne imellem. Men det er ikke lykkedes. Der er
stadig stor forskel fra kommune til kommune, når det gælder
f.eks. aftentillæg, nat- og weekendtillæg. Kun få kommuner (27
%) har udarbejdet retningslinjer for udmåling af tilskud.
Med hensyn til administrationsbidraget - som er det bidrag,
der er til den virksomhed/forening, som varetager arbejdsgiveransvaret
for de borgere, der har valgt dette - svinger det
voldsomt fra kommune til kommune. Nogle kommuner giver
under 4 kr., mens andre giver 17 kr. pr. time.
Netop administrationsbidraget er det, organisationer som
fx LOBPA skal kunne eksistere for. Og det siger sig selv, at det
ikke er en let opgave, når afregningen svinger mellem 4 og 17
kroner pr. time.
Tilfredshed hos hjælperne
Evalueringen viser, at hjælperne generelt er glade og tilfredse
med deres job som hjælper (82 %). Det opleves helt parallelt
hermed, at det i hvert fald ikke er blevet sværerer at rekruttere
til hjælperjobbet. Men om det skyldes de ændrede regler
for BPA’en eller den almindelige konjunkturudvikling og større
ledighed er svært at afgøre.
Evalueringen viser også, at de mest tilfredse hjælpere findes
hos de brugere, som selv er arbejdsgivere, mens de mindst
tilfredse hjælpere findes hos de brugere, som har overgivet
arbejdsgiveransvaret til en forening.
Spastikeren 3/2012
9