VENNER MØDTES EVALUERING FYSIOTERAPI FINGRENE VÆK
VENNER MØDTES EVALUERING FYSIOTERAPI FINGRENE VÆK
VENNER MØDTES EVALUERING FYSIOTERAPI FINGRENE VÆK
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Vi elsker dig<br />
ANDREAS<br />
Andreas’ mor vil ikke vie resten af sit liv til at skrive<br />
Andreas’ historie, men her i bladet syntes hun, den<br />
skulle skrives til ære for ham.<br />
Vores dejlige dreng Andreas blev født<br />
den 8. september 1988. Da han var to<br />
år gammel, fandt vi ud af, at han var<br />
spastiker. Noget af det første, vi gjorde,<br />
var at melde os ind i Spastikerforeningen,<br />
som gennem alle årene blev vores<br />
store støtte og hjælp.<br />
Andreas kunne med besvær gå korte<br />
afstande med to stokke, og en egentlig<br />
selvstændig gangfunktion havde han<br />
ikke. Han kom i almindelig folkeskole her<br />
i Dianalund, og trods de kognitive vanskeligheder<br />
han havde, fik han næsten<br />
kæmpet sig gennem ni års skolegang.<br />
Efterfølgende blev Andreas’ allerbedste<br />
oplevelse et ophold på Uldum<br />
Højskole, hvor han fik gode dejlige venner<br />
fra forskellige dele af verden. Venner<br />
28 Spastikeren 3/2012<br />
Af Jane Maria Jensen<br />
som han havde i resten af hans alt for<br />
korte liv.<br />
18 år og hvad nu?<br />
Efter højskole-opholdet kom det næste<br />
spørgsmål - hvad nu? Andreas var fyldt<br />
18 år og ville gerne have et selvstændigt<br />
liv, et eller andet at lave, noget at stå<br />
op til.<br />
”<br />
I dag er vores liv<br />
fyldt med en masse<br />
hvis'er...<br />
Det resulterede i et utal af møder,<br />
et jobcenter med dårlig adgang (mange<br />
trapper) og et utal af forskellige sagsbehandlere.<br />
Så kom kommunesammenlægningen,<br />
og Andreas blev en syltet<br />
sag, et nummer, en man sådan set ikke<br />
vidste, hvad man skulle stille op med.<br />
Han fik bevilget kørekort hos PTU og<br />
kæmpede en brav kamp, og endelig fik<br />
han sit ønske opfyldt, eget kørekort - nu<br />
kunne han blive uafhængig. Men så let<br />
skulle det ikke være. Skønt han var til<br />
afprøvning af handicapbil sammen med<br />
sin far og onkel, for alt skulle styres via<br />
rattet, så fik han afslag på handicapbilen,<br />
for han fik jo kontanthjælp og havde<br />
ikke økonomi til at holde bil. Og pension<br />
til Andreas kunne der heller ikke blive<br />
tale om.<br />
Dagen vi aldrig glemmer<br />
Andreas havde svært ved at overskue<br />
forskellige ting i sin hverdag, såsom at<br />
huske aftaler, breve fra kommunen, lave<br />
budget, foretage større indkøb osv. Jeg<br />
har sclerose og har måttet melde fra<br />
med at hjælpe med mange ting, så vi var<br />
enige med Andreas om, at det ville være<br />
en god ting for ham at få en støttekontaktperson.<br />
Sorø Kommune sendte to medarbejdere<br />
ud til Andreas, fejlen var bare, at<br />
de kom fra et andet område i systemet,<br />
så de spurgte ham, om han var psykisk<br />
syg, og da han svarede nej, sagde de,<br />
jamen så kan vi ikke hjælpe dig. Andreas<br />
var så vred den dag, han kom hjem og<br />
fortalte mig om, hvordan mødet var<br />
gået. Vi fik fat i kommunen igen, og da<br />
Andreas endelig fik bevilget sin støttekontaktperson,<br />
så var det for sent!<br />
Den 4. august 2011 blev en dag, vi<br />
aldrig glemmer. Den dag blev Andreas<br />
fundet af sin storebror liggende på gulvet.<br />
Han havde taget sit eget liv, skåret
Change language