VENNER MØDTES EVALUERING FYSIOTERAPI FINGRENE VÆK

Nordisk enighed
om opfølgning af kognition
I april var der møde i CP Norden med en hel dags debat og refleksioner om formålet
med og udbyttet af at vurdere de kognitive funktioner hos CP-børn.
Tekst og foto: Johan Alexander Lindman, RBU
Nordisk enighed giver styrke: Samtlige deltagere ved CP Nordens ekspertmøde om opfølgning af kognition hos børn med cp. F.v. Björn Valdimarsson,
Lena Westbom, Pia Ödman, Frands Havaleschka, Randi Vaehle, Torhild Berntsen, Åsa Korsfeldt, Louise Böttcher, Klaus Christensen,
Helle Mätzke-Rasmussen, Reidun Jahnsen, Gunnar Hägglund, Eva Buschmann, Kristine Stadskleiv, Åsa Hedberg, Margaretha Kihlgren og Agnetha
Mbuyamba.
Med CP Norden som initiativtager og den svenske organisation
RBU som vært, blev mødet holdt den 13. april i Lund. Tyve eksperter
– indenfor hver deres felt – var inviteret til mødet, der
gav et gennembrud for et nyt nordisk samarbejde om kognition
og CP.
For børnenes udvikling
- Det vi gør, gør vi for at hjælpe børn og unge med CP til et
bedre liv, sagde Agnetha Mbuyamba, formand for RBU og vært
for det nordiske møde. Det var også det klare formål, der
fulgte deltagerne gennem foredrag, diskussioner og gruppearbejde.
På grund af spredningen af opfølgningsprogrammet for cerebral
parese (CPUP i Sverige, CPOP i Norge og Danmark, CPÖP
i Island) er der et ønske om en fælles nordisk overvågning af
CP. De fælles nordiske overvågningsprogrammer bidrager til, at
antallet af operationer på børn falder, hvis behovene opdages
i tide. CPUPs gode resultater har også givet grundlag for at
fortsætte arbejdet, men nu med kognition hos børn. Det skal
ske ved, at CP Nordens medlemslande går sammen og udvikler,
etablerer og evaluerer et fælles værktøj for kognitive evner.
Målet er at bistå barnet og dets omgivelser - for eksempel i
20 Spastikeren 3/2012
skolen - så man kan anvende de rigtige foranstaltninger til
barnet.
Planen forude
Der var stor enighed på mødet, og deltagerne kunne derfor
blive enige om en dagsorden for, hvordan vi kommer videre
på en struktureret måde. Allerede i starten af september vil
en arbejdsgruppe bestående af de nordiske neuropsykologer/
psykologer udarbejde et værktøj og forslag til test-intervaller -
alderen hvor børnene skal testes, hvilket for eksempel kunne
være ved 5, 12 og 16 år.
Som altid, er det vigtigt, hvordan tilbuddet bliver præsenteret
for forældrene, for det er og skal være en hjælp og støtte
til familien og den unge. Målet skal være forståeligt og måling
af IQ er irrelevant, argumenterede repræsentanterne for CP
Norden.
Fra det nationale til det nordiske
I både Norge og Sverige har der været prøvet mindre omfattende
tests af kognition. Asa Korsfeldt, psykolog på Børne-og
Ungdomsforvaltningen Habilitering i Jönköping, og Pia Ödman,
fysioterapeut og lektor ved Linköpings Universitet, fortalte