VENNER MØDTES EVALUERING FYSIOTERAPI FINGRENE VÆK

More documents

Recommendations

Info

Reformen Af Mogens Wiederholt, direktør i Spastikerforeningen risikerer at afskaffe fastholdelsesfleksjob Fastholdelsesfleksjob er vigtige for mennesker med CP, der ellers kan risikere at ryge helt ud af arbejdsmarkedet. Der er flere elementer i regeringens fleksjobreformudspil, som giver anledning til bekymring. Det gælder f.eks. tidsbegrænsningen for ledighedsydelsen, men måske først og fremmest ”opgøret” med fastholdelsesfleksjobbene. Bliver forslaget gennemført som fremlagt, vil det få uoverskuelige konsekvenser for ordningen som sådan – og det vil formentlig betyde, at rigtig mange mennesker med CP risikerer at ryge helt ud af arbejdsmarkedet. Uvurderlig livline til arbejdsmarkedet Et fastholdelsesfleksjob er – som navnet siger – et fleksjob, som benyttes til at fastholde en medarbejder i arbejde på 18 Spastikeren 3/2012 den virksomhed, hvor personen allerede er ansat på ordinære vilkår. Den type fleksjob gives, når en medarbejder af en eller anden grund ikke længere kan leve op til de krav, der stilles på det ordinære arbejdsmarked. Det kan være følger af en arbejdsulykke, nedslidning, stress – eller som tilfældet er for en del mennesker med CP: udtrætning, overbliks- og koncentrationsvanskeligheder, slidskader og lignende. En stor gruppe spastikere, eksempelvis de, som er ramt i lettere grad af deres funktionsnedsættelse, debuterer ofte på arbejdsmarkedet på ordinære vilkår. Efter en årrække på arbejdsmarkedet må mange imidlertid konstatere, at de mentale ressourcer, overblikket, fleksibiliteten, udholdenheden og de fysiske kræfter ikke slår til. Ofte undervurderer man, de krav arbejdsmarkedet stiller til overblik, koncentration, fleksibilitet og omstillingsevne, målt i forhold til ens egen kapacitet på de samme områder. Derfor ser vi mange spastikere, som må ”kaste håndklædet i ringen” efter kortere eller længere tid på arbejdspladsen. For netop den gruppe har fastholdelsesfleksjob været en helt uvurderlig livline til at bevare en tilknytning til arbejdsmarkedet. Det er typisk højt kvalificerede og veluddannede medarbejdere, der løser samme opgaver på arbejdspladsen som alle andre, når de ”er på”. Men det er de bare ikke i lige så lang tid, i samme tempo og med samme mentale og fysiske udholdenhed som kollegaerne. Farvel til fastholdelsesfleksjob I regeringens reformoplæg foreslås det, at fastholdelsesfleksjob først kan oprettes, når den pågældende medarbejder forinden har været ansat mindst ét år i et job på virksomheden efter de sociale kapitler. Man vil med andre ord ikke kunne gå direkte fra ordinære vilkår til fleksjob i samme virksomhed. Man skal først i ”karantæne” i et job efter de sociale kapitler. Da de sociale kapitler kun rummer mulighed for at skrue på enten tiden eller lønnen, så er konsekvensen altid en massiv lønnedgang. Det har næsten ingen råd til. Derfor er de sociale kapitler også blevet en tordnende fiasko, som stort set ikke benyttes. I realiteten vil regeringens forslag betyde, at den ” Når regeringen går efter fastholdelsesfleksjobbene, så er det ud fra en forestilling om, at virksomhederne i uhellig alliance med medarbejderen snyder med oprettelsen af fleksjob.
meget store andel af fleksjob, som er fastholdelsesfleksjob, vil forsvinde. Det vil være en katastrofe for mange af vores medlemmer, men også gift for ordningen som sådan. Offer på den dårlige sagsbehandlings alter Når regeringen går efter fastholdelsesjobbene, så er det ud fra en forestilling om, at virksomhederne i uhellig alliance med medarbejderen snyder med oprettelsen af fleksjob. Frygten er, at virksomhederne presser ansatte over i fleksjob – ansatte, som i virkeligheden ikke har en tilstrækkelig nedsat arbejdsevne til at være i målgruppen for fleksjob. Det forekommer sikkert. Men det forhold må da aldrig føre til, at man straffer det store flertal, som rettelig og med rigtig god grund burde tilkendes et fastholdelsesfleksjob. Kvalificer sagsbehandlingen Man skal huske på, at fleksjob er en arbejdsmarkedspolitisk foranstaltning, som kræver visitation. Det er ikke en beslutning, som kan træffes af hverken virksomheden eller den ansatte. Et fleksjob forudsætter, at en kommunal myndighed har været involveret og har vurderet og truffet beslutning om, at der i den konkrete situation er grundlag for at tildele et fleksjob. Derfor ligger nøglen til den rigtige tilkendelse af fleksjob i visitationen. Hvis fleksjobordningen misbruges, så er det den kommunale sagsbehandling og visitation, der skal strammes op. Hvis der etableres ulovlige og uberettigede fleksjob, så sker det efter kommunal visitation. Derfor må man ikke straffe de mennesker, som ærligt og redeligt har brug for et fastholdelsesfleksjob. Skærp kravene til sagsbehandlingen Spastikerforeningen foreslår i stedet, at der indbygges en række skærpede og formaliserede krav til sagsbehandlingen forud for visitation og bevilling af et fastholdelsesfleksjob. Man kunne eksempelvis udarbejde en standardiseret metode for vurdering, som skal benyttes ved visitation til fastholdelsesfleksjob. Allerede i dag er der jo krav om, at der løbende og mindst en gang om året skal følges op på fleksjobbevillinger. Man kunne overveje at indføre skærpede regler for opfølgning på fastholdelsesfleksjob, f.eks. gennem et krav om at fastholdelsesfleksjob kun kan bevilges for ét år, første gang det bevilges. Det er Spastikerforeningens opfattelse, at en skærpelse af visitation i langt højere grad retter det kritiske søgelys på det, der er akilleshælen i det nuværende system, nemlig sagsbehandlingen. Dertil kommer, at det ”nye” system, hvor arbejdsgiveren betaler medarbejderen løn for de timer, der reelt leveres, generelt vil være en mindre økonomisk tilskyndelse fra arbejdsgiver til at presse på for at få relativt velfungerende medarbejdere over i fleksjob. Den nye tilskudsstruktur giver i sig selv et mindre økonomisk incitament til at etablere uretmæssige fleksjob. Spastikeren 3/2012 19
Page 1: NR.3 JUNI 2012 ÅRgaNg 62 s astiker
Page 4 and 5: 4 Spastikeren 3/2012 Socialminister
Page 6 and 7: 6 Spastikeren 3/2012 viden OM 500 V
Page 8 and 9: Evalueringen af BPA-ordningen peger
Page 10 and 11: Fysioterapi til børn med cerebral
Page 12 and 13: Træning to gange ugentligt Fysiote
Page 14 and 15: Nyt stort landsdækkende forsknings
Page 16 and 17: “Det er første gang, jeg frivill
Page 20 and 21: Nordisk enighed om opfølgning af k
Page 22 and 23: Årsberetning og nøgletal for 2011
Page 24 and 25: Kan mit barn lære at stå? Kan mit
Page 26 and 27: NYT OM KURSER gå efter bolden, ikk
Page 28 and 29: Vi elsker dig ANDREAS Andreas’ mo
Page 30 and 31: RG Entreprise Sandblæsning, Græss
Page 32 and 33: Husk dit tillæg til ferieformål L
Page 34 and 35: 34 Spastikeren 3/2012 DEBaT Herning
Page 36 and 37: www.egmont-hs.dk RESPEKT - udvikler
Page 38 and 39: 200 udstillere på årets Health &
Page 40 and 41: SPAR BÅDE TID OG PENGE PÅ DIT FOR
Page 42 and 43: 15 13 12 14 16 19 17 11 18 42 Spast
Page 44 and 45: adresse til: kreds9@live.dk - og hu
Page 46 and 47: og bagefter var der underholdning v
Page 48 and 49: Nordøstjylland 18 Asger Laustsen T
Page 50 and 51: MAN ODENSE A/S Højmevej 19 • 525
Page 52: Alt henvendelse til: Spastikerforen

VENNER MØDTES EVALUERING FYSIOTERAPI FINGRENE VÆK

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?