VENNER MØDTES EVALUERING FYSIOTERAPI FINGRENE VÆK

Reformen
Af Mogens Wiederholt, direktør i Spastikerforeningen
risikerer at afskaffe fastholdelsesfleksjob
Fastholdelsesfleksjob er vigtige for mennesker med CP, der ellers kan risikere at ryge
helt ud af arbejdsmarkedet.
Der er flere elementer i regeringens
fleksjobreformudspil, som giver anledning
til bekymring. Det gælder f.eks.
tidsbegrænsningen for ledighedsydelsen,
men måske først og fremmest ”opgøret”
med fastholdelsesfleksjobbene. Bliver
forslaget gennemført som fremlagt,
vil det få uoverskuelige konsekvenser
for ordningen som sådan – og det vil
formentlig betyde, at rigtig mange mennesker
med CP risikerer at ryge helt ud
af arbejdsmarkedet.
Uvurderlig livline til arbejdsmarkedet
Et fastholdelsesfleksjob er – som navnet
siger – et fleksjob, som benyttes til at
fastholde en medarbejder i arbejde på
18 Spastikeren 3/2012
den virksomhed, hvor personen allerede
er ansat på ordinære vilkår. Den type
fleksjob gives, når en medarbejder af en
eller anden grund ikke længere kan leve
op til de krav, der stilles på det ordinære
arbejdsmarked. Det kan være følger af
en arbejdsulykke, nedslidning, stress –
eller som tilfældet er for en del mennesker
med CP: udtrætning, overbliks- og
koncentrationsvanskeligheder, slidskader
og lignende.
En stor gruppe spastikere, eksempelvis
de, som er ramt i lettere grad af
deres funktionsnedsættelse, debuterer
ofte på arbejdsmarkedet på ordinære vilkår.
Efter en årrække på arbejdsmarkedet
må mange imidlertid konstatere, at de
mentale ressourcer, overblikket, fleksibiliteten,
udholdenheden og de fysiske
kræfter ikke slår til.
Ofte undervurderer man, de krav arbejdsmarkedet
stiller til overblik, koncentration,
fleksibilitet og omstillingsevne,
målt i forhold til ens egen kapacitet på
de samme områder. Derfor ser vi mange
spastikere, som må ”kaste håndklædet i
ringen” efter kortere eller længere tid på
arbejdspladsen.
For netop den gruppe har fastholdelsesfleksjob
været en helt uvurderlig
livline til at bevare en tilknytning til
arbejdsmarkedet. Det er typisk højt
kvalificerede og veluddannede medarbejdere,
der løser samme opgaver på
arbejdspladsen som alle andre, når de
”er på”. Men det er de bare ikke i lige så
lang tid, i samme tempo og med samme
mentale og fysiske udholdenhed som
kollegaerne.
Farvel til fastholdelsesfleksjob
I regeringens reformoplæg foreslås
det, at fastholdelsesfleksjob først kan
oprettes, når den pågældende medarbejder
forinden har været ansat mindst
ét år i et job på virksomheden efter de
sociale kapitler. Man vil med andre ord
ikke kunne gå direkte fra ordinære vilkår
til fleksjob i samme virksomhed. Man
skal først i ”karantæne” i et job efter de
sociale kapitler.
Da de sociale kapitler kun rummer
mulighed for at skrue på enten tiden
eller lønnen, så er konsekvensen altid
en massiv lønnedgang. Det har næsten
ingen råd til. Derfor er de sociale kapitler
også blevet en tordnende fiasko,
som stort set ikke benyttes. I realiteten
vil regeringens forslag betyde, at den
” Når regeringen går efter fastholdelsesfleksjobbene,
så er det ud fra
en forestilling om, at virksomhederne
i uhellig alliance med medarbejderen
snyder med oprettelsen af fleksjob.