VENNER MØDTES EVALUERING FYSIOTERAPI FINGRENE VÆK

NR.3 JUNI 2012 ÅRgaNg 62 

s astikeren 

www.spastikerforeningen.dk 

VENNER MØDTES 

PÅ REHAB-MESSEN 

EVALUERING 

GODKENDER BPA-ORDNING 

FYSIOTERAPI 

TIL BØRN MED CP 

FINGRENE VÆK 

FRA FASTHOLDELSESFLEKSJOB

Gå efter bolden – ikke mennesket. 

Fokuser på budskabet og styr vreden. 

Nyt kursus lærer dig hvordan. Læs side 26-27 

20 

38 

14 

47 

spastikeren 3/2012 

Leder: BPA-ordning bør justeres ................ 4 

CPOP – nu også i Region Midtjylland ......... 5 

Viden om .................................................. 6 

Evaluering af BPA-ordningen ..................... 8 

Fysioterapi til børn med CP...................... 10 

Landsmøde for brugerråd ........................ 13 

Stort forskningsprojekt om CP ................. 14 

Nyt fra sekretariatet ................................ 17 

Fastholdelses-fleksjob er vigtige .............. 18 

Nordisk enighed om opfølgning ............... 20 

Årsberetning og nøgletal ......................... 22 

Information fra hovedbestyrelsen ............ 25 

Nyt om kurser ......................................... 26 

Vi elsker dig Andreas ............................... 28 

Kæmpe interesse for legatuddeling ......... 31 

Den sociale side ...................................... 32 

Debat: Vi får baghjul af kommunen ......... 34 

Tidlig fødsel kan give handicap ................ 35 

SPU-spalten ............................................ 37 

200 udstillere på Rehab-messe ............... 38 

Her finder du informatørerne .................. 41 

Kredsnyt ................................................. 42 

Tips om www.spastikerforeningen.dk ...... 49 

– god læsning! 

Spastikeren ISSN 0561-5453 · Årgang 62 nr. 3/2012 • Udgivet af: Spastikerforeningen, Strandboulevarden 47B, 2100 København Ø, tlf. 38 88 45 75, 

email: spastik@spastik.dk, www.spastikerforeningen.dk • Redaktion: Lone Møller (ansvarshavende) · Frands Havaleschka (DJ) redaktør, Benjamin Steengaard 

Rasmussen (DJ) • annoncer: Æblehaven 49, 8362 Hørning, tlf. 86 91 46 87 • Layout: FL Reklame, tlf. 70 22 18 70 • Tryk: Zeuner Grafisk as, tlf. 87 46 40 

10 • Oplag: 6.000 Distribution: Post Danmark. Spastikeren udsendes gratis til foreningens medlemmer 6 gange om året. Udgives også elektronisk. Eftertryk: 

Eftertryk med tydelig kildeangivelse er tilladt. De fremførte synspunkter står for forfatterens egen regning og deles ikke nødvendigvis af redaktionen og Spastikerforeningen. 

Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i det indsendte materiale. • Spastikerforeningens protektor: H.K.H. Prinsesse Benedikte • 

Forsidefoto: Julie, Buster og Frigg - foto: Benjamin Steengaard Rasmussen 

Spastikeren 3/2012 

3

4 Spastikeren 3/2012 

Socialministeren 

bør justere 

BPA-ordningen 

Da den gamle ”hjælperordningen” i 2009 blev moderniseret og ændret 

til ”Borgerstyret Personlig Assistance” (BPA), blev det samtidig 

aftalt, at de nye regler skulle evalueres. Nu ligger evalueringsrapporten 

klar, og det er interessant læsning. 

Evalueringen efterlader ingen tvivl. Set fra borgerens synspunkt 

er BPA-ordningen en af de mest vellykkede kompensationsordninger, 

vi har. Den giver autonomi, selvbestemmelse og frihed til selv at 

vælge, hvordan man vil tilrettelægge sit liv. Derfor må vi stå last og 

brast om ordningen. Vi må simpelthen ikke lade kortsigtede økonomiske 

hensyn komme på tværs af en ordning, som i den grad skaber 

livskvalitet, deltagelse og menneskeligt overskud - og på den lange 

bane formentlig også skaber økonomisk overskud. 

En af de store nyskabelser var muligheden for at overdrage arbejdsgiveransvaret 

til en tredje part. Ved at åbne mulighed for at 

brugeren kan fritages fra arbejdsgiveransvaret, skulle ordningen gøres 

tilgængelig for langt flere. Men sådan er det ikke gået. Ordningen 

er kun vokset marginalt, og det spark, vi havde håbet på, er ikke 

indtruffet. Evalueringen viser desværre, at kommunerne ikke elsker 

ordningen lige så højt som brugerne. 

Netop for at lette og løse opgaven omkring overdragelse af arbejdsgiveransvaret 

skabte handicapbevægelsen LOBPA - et nonprofit-alternativ 

- møntet på de borgere, som ønskede at overdrage deres 

arbejdsgiveransvar til en tredje part. Men evalueringsrapporten 

dokumenterer desværre, at mange kommuner med et meget lavt 

administrationsbidrag, for at administrere arbejdsgiveransvaret for 

borgeren, har gjort det vanskeligt at varetage opgaven. 

Skal BPA-ordningen overleve og fortsat bidrage til en selvstændiggørende 

og inkluderende handicappolitik, så skal der skabes bedre 

rammevilkår for de virksomheder og foreninger, som varetager 

arbejdsgiveransvaret. Altså en langt større ensartethed i den måde 

kommunerne administrerer ordningen på. Der er brug for, at der centralt 

fastsættes et ensartet administrationsbidrag, som sikrer, at der 

er økonomi i at administrere ordningen for dem, der ønsker det. 

Jeg opfordrer derfor socialministeren til at bruge evalueringsrapporten 

som anledning til at tilskære ordningen, så den kan fungere 

som det den burde være: en af verdens mest inkluderende kompensationsordninger. 

Lone Møller 

Landsformand 

”S IDSTE SIDSTE NYT 

NYT 

Skal du flytte? 

Så kan du nemt og hurtigt via hjemmesiden give 

Spastikerforeningen besked om din nye adresse, 

se her hvordan. 

I stedet for at sende et brev eller ringe kan du nu 

som medlem af Spastikerforeningen lave adresseændring 

via hjemmesiden www.spastikerforeningen.dk 

På hjemmesiden skal du vælge den menu, der 

hedder ’Medlemskab’, og herunder skal du vælge 

’Adresseændring’. 

Her finder du en formular med felter, du skal 

udfylde med oplysninger om navn samt den gamle 

og den nye adresse – og gerne dit medlemsnummer. 

Til sidste klikker du bare på ’Send’, og straks har 

sekretariatet fået din adresseændring. Nemmere kan 

det ikke være. 

Husk, at du altid kan sende Spastikerforeningens 

sekretariat en mail på adressen spastik@spastik.dk 

hvis du har spørgsmål om dit medlemskab af Spastikerforeningen.

CP opfølgningsprogram 

– nu også i Region Midtjylland 

En arbejdsgruppe har netop fået bevilget et større beløb af Ludvig og Sara Elsass 

Fond til at starte, udvikle og implementere CPOP i Midtjylland. 

Af Frands Havaleschka 

Bevillingen betyder, at regionens børn 

og unge med CP fremover vil blive 

tilbudt systematiske undersøgelser af 

børnelæger, børneortopædkirurger, 

fysioterapeuter og ergoterapeuter ud fra 

specielle undersøgelsesprotokoller. Det 

vil sikre en grundig og ensartet opfølgning 

af CP-barnets udvikling og behandlingsbehov. 

Regelmæssige skemalagte 

undersøgelser vil samtidig gøre det 

muligt straks at sætte ind, eksempelvis 

ved rygskævhed og hofteluksationer. 

Samtidig vil programmet kunne styrke 

det forebyggende arbejde, når man 

har høstet erfaringer fra et større antal 

undersøgte børn og unge. 

- Vi er naturligvis glade på børnenes, 

de unges og forældrenes vegne og har 

allerede fin kontakt til de 19 kommuner i 

Region Midtjylland, fortæller projektleder 

Kirsten Nordbye-Nielsen, der selv har en 

baggrund som specialist i børnefysioterapi. 

Ens kvalitet til alle børn 

- Med Ludvig og Sara Elsass fondens 

økonomiske støtte kan vi intensivere 

kvaliteten i den eksisterende CP-klinik, 

der har eksisteret på Aarhus Universitets 

Hospital i flere år. Støtten giver mulighed 

for en ensartet og systematisk opfølgning 

gennem tværfaglige konsultationer 

til alle børn 0-18 år i Region Midtjylland, 

uanset hvor de bor, forklarer Bjarne 

Møller-Madsen, professor og overlæge 

på Ortopædkirurgisk Afdeling i Aarhus. 

- Der er ingen tvivl om, at fondens 

støtte er med til at sætte emnet 

på dagsordenen. Nu får børnene en 

opfølgning og en indsats langt tidligere, 

end det ellers havde været muligt. Det 

er helt fantastisk, siger Bjarne Møller- 

Madsen. 

Projektleder Kirsten Nordbye-Nielsen og Christian på 5 år kan nu glæde sig over et mere 

systematiseret opfølgningsprogram for børn og unge med CP. 

Hidtil har der været stor forskel på 

behandlingsforløbene, men fremover er 

behandlingen mere ensrettet, dokumenteret 

og ikke mindst tværfaglig. 

I første omgang tager man fat på 

CP-børnene fra årgang 2008 og yngre 

fra børneambulatorierne på de fire 

store regionssygehuse i Aarhus, Herning, 

Viborg og Randers. Derefter bliver 

flere og flere løbende tilknyttet CPOP, 

når opfølgningsprogrammet for alvor 

er implementeret som en naturlig del 

af fagpersonernes arbejde. I alt anslås 

det, at der i regionen er ca. 450 børn og 

unge mellem 0-18 år med CP. 

Regionen overtager driften 

Midlerne fra Ludvig og Sara Elsass Fond 

er bevilget i en to-årig projektperiode 

fra den 1.januar 2012 til 31. december 

2013, under forudsætning af at CPOP 

herefter videreføres for egne midler, når 

projektperioden slutter. Akkurat som 

det er sket i Region Syddanmark, som 

startede deres projekt i 2009 også med 

støtte fra Elsass Fonden. 

- Vi har fået sygehusledelsens opbakning 

på Aarhus Universitetssygehus 

med tilsagn om at overtage CPOP fra 

2014. Så det er svært at få armene ned, 

og jeg kan ikke forestille mig en bedre 

start på CPOP i Region Midt, siger projektleder 

Kirsten Nordbye-Nielsen. 

I Spastikerforeningen deler man naturligvis 

glæden over, at opfølgningsprogrammet 

nu er i gang i to af landets fem 

regioner, og ser frem til at det forhåbentlig 

også sker i resten af landet. 

CPOP opfølgningsprogrammet, der er 

udviklet af den svenske ortopædkirurg 

Gunnar Hägglund fra Lund Universitetshospital, 

har i mange år været en 

meget vigtig del af den faglige indsats 

på CP-området i både Sverige og Norge. 

På nordisk plan i CP Norden arbejdes der 

endvidere på at udvikle programmet, så 

det også på sigt kommer til at indeholde 

kognitive opfølgninger. 


5


viden OM 

500 

Var det antal, som Spastikerforeningens 

Facebook-gruppe 

rundede den 8. maj. Personen 

bag nr. 500 var en god, gammel 

kending af Spastikerforeningen 

nemlig koordinerende 

fysioterapeut Helle Mätzke Rasmussen, 

som foreningen sagde 

”Merci” (tak) til med en æske 

chokolade af samme navn! 

Handicap 

p-pladser stjæles 

Går det efter planen, vil Egmont Højskolens 

nye superhal stå klar til november. 

Sådan lyder meldingen fra 

skolens forstander, Ole Lauth, der 

efter mange årtiers kamp nu følger Skakten i baggrunden ender med at blive ele- 

arbejdet med det store projekt, der vatoren, der skal hjælpe gangbesværede en tur 

i vandrutsjebanen. Foto: Jørgen Rosengren 

kommer til at rumme verdens mest 

moderne svømmefaciliteter for mennesker med handicap. Og intet er overladt til 

tilfældighederne. I svømmehallen bygger man, som det eneste sted i verden, en elevator 

til bevægelseshandicappede, så også de kan få en tur i den specialfremstillede 

vandrutsjebane. Ud over rutsjebanen og de normale 25-meters baner består hallen 

af et varmtvandsbassin. Heller ikke det er helt almindeligt. - Mange har ikke lyst til 

at blive hejst ned i en kran, hænge der og flagre som en sæk kartofler til offentligt 

skue. Derfor har vi lavet en spiralformet rampe, så man kan køre ned i det varme 

vand, fortæller Ole Lauth. 

Lægekonsultation i eget hjem 

Nedskæringer, brugerbetaling og krav 

om mere personlig ansvarlighed vil i 

fremtiden forvandle patienter til deres 

egen læge. I hvert fald når det gælder 

mere almindelige sygdomme. For nogle 

et skræmmende scenarium, for andre 

et mere bekvemt og trygt alternativ. For 

kort tid siden præsenterede den danske 

importør Comaco en række tyske pro- 

dukter fra firmaet Beurer, der er ledende 

indenfor lægeapparater til private. 

Her kunne man bl.a. opleve verdens nok 

mest avancerede blodtryksmåler, der 

ud over at måle blodtryk kan kommunikere 

resultatet trådløst via WIFI til pc, 

smartphone og iPad og lagre resultatet 

på nettet til senere brug ved diagnose. 

Flere end 2000 bilister får hvert år bøde for at parkere ulovligt 

på handicapparkeringspladser – hvilket svarer til seks om dagen. 

Tallet er oven i købet kun fra hovedstadsområdet. Det er udtryk 

for ren og skær egoisme og helt uacceptabelt, mener flere politikere, 

der vil have justitsminister Morten Bødskov (S) til at gøre 

noget ved sagen. Mange mener, at bøden for at stjæle en handicapparkeringsplads 

bør fordobles fra 510 kroner til 1020 kroner. 

Spastikerforeningen har tidligere rejst problemet, bl.a. ved hjælp 

af Toke Rastads postkort-kampagne. Vil du lave din egen lille 

event omkring emnet, så er det stadig muligt at rekvirere et lille 

parti postkort fra sekretariatet, hvis motiv er skabt af tegneren 

Johnny Jagwani. 

Ny superhal 

med spiral rampe 

ü

Turbo på synet 

Når synet svigter og briller ikke længere er nok, oplever 

mange, at de er nødt til at stoppe med at lave ting, som 

betyder noget for dem. Det kan være brodering, kryds og 

tværs, læsning eller andre hobbyer. Hos firmaet Targano i 

Horsens har de udviklet nogle enkle kameraløsninger, som 

afhjælper problemet. Læseapparatet fungerer på den måde, 

at det, man ønsker at se nærmere på, lægges ind under et 

kamera og forstørres på en skærm. Det 

kan være alt lige fra avisen 

eller en madopskrift til 

strikketøj og fluebinding. 

Firmaet, der har arbejdet 

med synsløsninger i over 

30 år, er så vidt vides den 

eneste danske producent 

på markedet. 

Myter om fleksjobreform 

forsøgt aflivet 

Med hjemmesiden www.reformfakta.dk som baggrundsmateriale 

og en stor annonce i dagbladet Politiken som blikfang, 

gik Spastikerforeningen sammen med 13 andre organisationer 

i april måned sammen om en stor kampagne. Den skal 

være med til at stoppe de værste forringelser, som regeringen 

lægger op til, og samtidig aflive en række myter om fortræffelighederne 

i forslaget til en ny fleksjobreform. Initiativet blev 

taget, fordi den offentlige debat omkring førtidspension og 

fleksjob ikke har sat spørgsmålstegn ved konsekvenserne. 

Sommer- 

& idrætsfest 

ü 

Så er den første forårssæson i Sport for Brains-projektet ved 

at være slut, og i den anledning holdes der sommer/idrætsfest 

på Helene Elsass Center i Charlottenlund søndag den 24. 

juni kl. 10-14. Ideen med dagen er, at de forskellige idrætshold 

viser og fortæller, hvordan det er gået med træningen. 

Derudover får man også rig lejlighed til at snakke med sine 

nye venner, netværke på tværs af idrætsgrenene, nyde en 

god frokost samt lege og hygge sig i det flotte område. Læs 

mere på www.sportforbrains.dk 

Handicapservice 

for dig 

-omsorg med omtanke 

Hvis du er tilkendt hjælperordning (BPA), selvudpeget 

hjælper, ledsagelse eller andet, tilbyder Naesborg A/S 

at varetage arbejdsgiveropgaven. 

Vælger du Naesborg Handicapservice betyder det: 

• At du er arbejdsleder i det daglige – med en fast 

konsulent tilknyttet 

• At vi hjælper med at udsøge og udvælge hjælpere 

incl. afl øsere – herunder annoncering uden beregning 

• At vi i et aftalt samarbejde planlægger og gennemfører 

personalemøder, lægger vagtplaner og 

udarbejder APV m.v. 

• At Naesborg Handicapservice sikrer udbetaling af 

løn, skat, feriepenge, forsikring, indberetninger m.v. 

Naesborg A/S har indgået overenskomst med FOA- 

Sydsjælland – en sikkerhed for ordnede arbejdsforhold. 

Kontakt os helt uforpligtende på telefon 5577 4466 og hør 

mere om hvad vi kan tilbyde dig. 

Ringstedgade 24-26, 2. 

4700 Næstved 

tlf. 5577 4466 

naesborg@naesborg.dk 

www.naesborg.dk 


7

Evalueringen 

af BPA-ordningen 

peger kritisk på kommunerne 

Ordningen består eksaminationen. Der er tale om en rigtig god kompensationsordning, 

som både brugerne og hjælperne sætter stor pris på. Men det knirker med 

kommunernes administration af ordningen. 

Af Mogens Wiederholt, direktør i Spastikerforeningen 

1. januar 2009 blev de gamle 

regler om ”hjælperordning” erstattet 

af nye regler om Borgerstyret 

Personlig Assistance (BPA). 

Formålet med ændringerne var 

at sikre, at borgerens ønsker og 

behov kom i fokus, bl.a. ved at 

gøre ordningen mere fleksibel 

og understøttende i forhold til et 

selvstændigt og selvhjulpent liv. 

En af de væsentlige ændringer var, at man skulle kunne 

overgive sit arbejdsgiveransvar til en nærtstående, en privat 

virksomhed eller en forening som f.eks. LOBPA. For at komme 

i betragtning til den nye BPA-ordning skal man blot kunne 

varetage arbejdslederopgaven – ikke hele arbejdsgiveransvaret, 

ligesom kravet om, at man skal have et bestemt højt aktivitetsniveau 

forsvandt ud af ordningen. Alt sammen initiativer som 


havde til formål at gøre ordningen 

tilgængelig for en væsentlig bredere 

målgruppe end den gamle hjælperordning. 

Nu er den nye BPA-ordning så 

blevet evalueret. Og konklusionen er: 

Bestået. Brugerne og hjælperne elsker 

ordningen, men entusiasmen deles 

desværre ikke af kommunerne. 

generel positiv vurdering 

86 % af de adspurgte i evalueringen 

siger, at deres BPA-ordning giver dem 

større selvbestemmelse og bedre mulighed 

for at deltage i de aktiviteter, 

de ønsker. 83 % er generelt tilfreds 

med deres ordning. Tilfredshedsprocenten 

ligger lidt højere blandt de, 

” 

Brugerne og hjælperne 

elsker ordningen, men entusiasmen 

deles desværre ikke af kommunerne 

der selv er arbejdsgiver og blandt de, der har en forening til at 

varetage ansvaret, mens den er lidt lavere hos de, der bruger 

en privat virksomhed. 

Det går trægt med overdragelse af arbejdsgiveransvaret 

Der er knapt så mange, der har valgt at overdrage arbejdsgiveransvaret 

til en virksomhed eller en forening, som forventet.

I forarbejderne til loven forudså man, at halvdelen af brugerne 

vil overdrage arbejdsgiveransvaret. Tallet er i dag kun 41 %. Der 

er dog en tendens til, at de nye og yngre brugere af ordningen 

i højere grad vælger at lade andre stå for arbejdsgiveransvaret. 

Det gælder således 2/3 af de 18-29-årige. Langt de fleste (63 

%), som har overdraget arbejdsgiveransvaret, oplever, at det 

har lettet den administrative byrde. 

Målgruppen ikke udvidet, men ændret 

En væsentlig begrundelse for ændringen af ordningen var, at 

man ønskede, at målgruppen for ordningen skulle udvides. 

Men den totale vækst i ordningen har været meget begrænset. 

Således er der totalt set kun kommet 60 nye brugere i ordningen 

fra 2008 til 2010 – en stigning på ca. 3 %. Det kan næppe 

tolkes som udtryk for en stor udvidelse af hverken ordningen 

eller målgruppen. Det understøttes da også af, at ca. halvdelen 

af kommunerne i evalueringen vurderer, at der ikke er sket 

nogen udvidelse af målgruppen. 

Det skal dog bemærkes, at der har været en ikke ubetydelig 

”vandring” fra ordninger efter § 95 til BPA-ordninger efter § 

96. Og det var jo en af de positive forventninger til regelændringen, 

at flere skulle have muligheden for et udadvendt og 

aktivt liv – og det er præcist det § 96 understøtter frem for § 

95, som udelukkende er hjælp i hjemmet. 

Af undersøgelsen kan man også se, at en ret stor gruppe 

(ca. 30 %) har fået deres ordning inden for de seneste to år. 

Sammenholdt med at det totale antal ordninger kun er steget 

marginalt i samme periode, så kan det kun betyde, at en ret 

stor gruppe er blevet frataget deres ordning. 

Hvad evalueringen i øvrigt ikke forholder sig til er, at det 

blev lovet, at der - som led i målgruppeudvidelsen - skulle gennemføres 

forsøg med BPA-ordninger til udviklingshæmmede. 

Sådanne forsøg er os bekendt ikke gennemført. 

Kurset man aldrig fik 

Af det lovforberedende arbejde fremgik det, at målsætningen 

var, at 90 % af de nye BPA-modtagere skulle gennemgå et kursus 

i opgaver og ansvar i forbindelse med en BPA. Kun ca. 36 

% af de adspurgte har fået kurset, og af nye brugere (de der 

har haft ordningen i mindre end to år) er det kun 19 %. 

Brugerne af BPA-ordningen oplyser i øvrigt for 45 % vedkommende, 

at de søger oplysninger om BPA hos brugerorganisationer. 

De borgere, som får deres arbejdsgiveransvar varetaget 

af en forening (LOBPA), har det højeste informationsniveau 

om rollen som arbejdsleder. 

Kommunerne administrerer som vinden blæser 

Fra 1. juni 2009 blev de nye BPA-regler suppleret med nye 

regler for kommunernes udmåling af tilskud til hjælpernes lønog 

ansættelsesvilkår. Bindende regler skulle give større ensartethed 

kommunerne imellem. Men det er ikke lykkedes. Der er 

stadig stor forskel fra kommune til kommune, når det gælder 

f.eks. aftentillæg, nat- og weekendtillæg. Kun få kommuner (27 

%) har udarbejdet retningslinjer for udmåling af tilskud. 

Med hensyn til administrationsbidraget - som er det bidrag, 

der er til den virksomhed/forening, som varetager arbejdsgiveransvaret 

for de borgere, der har valgt dette - svinger det 

voldsomt fra kommune til kommune. Nogle kommuner giver 

under 4 kr., mens andre giver 17 kr. pr. time. 

Netop administrationsbidraget er det, organisationer som 

fx LOBPA skal kunne eksistere for. Og det siger sig selv, at det 

ikke er en let opgave, når afregningen svinger mellem 4 og 17 

kroner pr. time. 

Tilfredshed hos hjælperne 

Evalueringen viser, at hjælperne generelt er glade og tilfredse 

med deres job som hjælper (82 %). Det opleves helt parallelt 

hermed, at det i hvert fald ikke er blevet sværerer at rekruttere 

til hjælperjobbet. Men om det skyldes de ændrede regler 

for BPA’en eller den almindelige konjunkturudvikling og større 

ledighed er svært at afgøre. 

Evalueringen viser også, at de mest tilfredse hjælpere findes 

hos de brugere, som selv er arbejdsgivere, mens de mindst 

tilfredse hjælpere findes hos de brugere, som har overgivet 

arbejdsgiveransvaret til en forening. 


9

Fysioterapi til børn med 

cerebral parese 

- fra polioepidemi 

til evidensbaseret praksis! 

De fleste børn med cerebral parese vil på et tidspunkt få tilbudt fysioterapi. Formålet 

med denne artikel er at præsentere, hvilke overvejelser der inddrages i beslutninger 

om fysioterapeutiske indsatser i en evidensbaseret praksis. 

Af fysioterapeut, MEF Helle Mätzke Rasmussen og fysioterapeut Anne Engell 

Helle Mätzke Rasmussen Anne Engell 

Fysioterapi til børn med cerebral parese 

(CP) var oprindeligt inspireret af de 

behandlingsformer, som blev anvendt 

til patienter med følger efter polio. Behandlingen 

var baseret på ortopædkirurgiske 

principper om opretning af knogler 

og led til korrekte stillinger, for at sikre 

bedst mulig forudsætning for at bruge 

kroppen. Fysioterapeutens rolle var at 

sikre optræning efter ortopædkirurgiske 

operationer, forsøge at vedligeholde 

ledbevægelighed gennem udspænding 

af spastiske muskler og sikre korrekt 

anvendelse af de ordinerede skinner 

(ortoser). 

Der er sket en stor udvikling i de fysioterapeutiske 

indsatser siden dengang 

– og i dag er målet at sikre det enkelte 

barn den rette indsats til rette tid, indenfor 

rammerne af en evidensbaseret 

praksis. Det betyder, at fysioterapeuten i 

planlægning og gennemførsel af indsat- 


ser inddrager følgende fire elementer: 

patientens forudsætning, ønsker og 

mål, rammerne for den fysioterapeutiske 

indsats, fysioterapeutens erfaringer og 

den bedste tilgængelige viden. Fysioterapeuten 

må altså overveje for og imod 

mulige indsatser indenfor hvert af de 

fire områder. Hvert af de fire elementer 

er illustreret i figuren og vil blive beskrevet 

nærmere. 

I en evidensbaseret praksis vil hver 

beslutning træffes på baggrund af de 

aktuelle argumenter for og imod en 

given indsats. Dette betyder, at man må 

opgive troen på, at der findes indsatser, 

som altid er rigtige for alle børn. Afslutningsvis 

præsenteres to cases, hvor de 

fire elementer inddrages. 

Patientens forudsætninger, 

ønsker og mål 

Barnet og forældrene bør inddrages i alle 

beslutninger omkring den fysioterapeutiske 

indsats. Det betyder, at fysioterapeuten 

har en dialog med barnet og 

forældrene om, hvilke indsatser der 

kan tilbydes og i hvilket omfang. Det 

betyder ikke, at barnet og familien kan 

bestemme, hvilke eller hvordan indsatser 

tilbydes, men at fysioterapeuten, i det 

omfang det er muligt og fagligt forsvarligt, 

varetager indsatsen efter barnets og 

familiens ønsker. 

Patientens forudsætninger dækker 

barnets øvrige udvikling og grad af funktionsnedsættelse. 

Det er vigtigt, at den 

fysioterapeutiske indsats ikke kommer til 

at overskygge andre vigtige udviklingsområder. 

Nogle børn med CP kan i perioder 

have behov for ”bare” at være børn 

og bruge energien på helt almindelige 

aktiviteter. 

Rammerne for indsatsen 

Rammerne for den fysioterapeutiske 

indsats dækker over de værdier, ressourcer 

og politikker, som har indflydelse 

på fysioterapeutens beslutninger. Dette 

kan være den politisk bestemte tildeling 

af ressourcer til det enkelte barn 

eller de fysiske rammer og det udstyr, 

som fysioterapeuten har til rådighed. 

Mulighederne for samarbejde med andre 

fagpersoner omkring barnet hører også 

under rammerne for den fysioterapeutiske 

indsats, der således er afhængig af 

lokale forhold og kan have stor betyd-

ning for den fysioterapeutiske indsats, 

uden at fysioterapeuten har mulighed 

for direkte at påvirke dem. 

Fysioterapeutens erfaringer 

Den enkelte fysioterapeut inddrager 

egne erfaringer med indsatser til børn 

med CP. Hvis fysioterapeuten ikke tidligere 

har varetaget indsatser til børn 

med diagnosen, kan kollegers erfaringsbaserede 

viden inddrages, eller fysioterapeuten 

kan bruge viden fra behandling 

af børn og voksne med lignende 

problemstillinger. Erfaringerne vil ofte 

være baseret på traditionelle indsatser, 

og det kan tage mange år, før ny viden 

anvendes i praksis. Det er derfor vigtigt 

at være åbne overfor nyere indsatser, 

selvom den enkelte fysioterapeut endnu 

ikke har egne erfaringer hermed. 

Den bedste tilgængelige viden 

Dette betyder viden fra videnskabelige 

artikler i anerkendte medicinske tids- 

Den bedste 

tilgængelige 

evidens 

Patientens 

forudsætninger, 

ønsker og mål 

Evidensbaseret 

praksis 

Fysioterapeutens 

erfaringer 

skrifter. I de seneste fem år har der været 

bragt over 500 artikler om fysioterapi 

og børn med CP. Denne viden er under 

konstant forandring, hvilket betyder, at 

den enkelte fysioterapeut må søge den 

nyeste viden om den enkelte kliniske 

problemstilling. 

Den vigtigste viden omkring fysioterapeutiske 

indsatser til børn med CP, der 

er publiceret de seneste år, er artikler 

om redskaberne Gross Motor Function 

Classification System og Gross Motor 

Function Measure, kaldet GMFCS og 

GMFM. 

De kan anvendes til at vurdere og 

beskrive grovmotorisk funktion samt 

til at planlægge og evaluere indsatser. 

Redskaberne har bidraget med viden om 

udviklingen af grovmotoriske færdigheder 

og givet fagpersoner mulighed for at 

forudsige barnets fremtidige grovmotoriske 

funktionsniveau allerede fra 2-års 

alderen. 

Rammerne for 

fysioterapeutisk 

indsats 

Illustration: 

Evidensbaseret praksis kan beskrives som den bedst mulige tilgængelige viden sammenholdt 

med fagpersonens erfaringer, rammerne for fagpersonens indsats og patientens præferencer. 

Historien om Marie 

Marie er en 6-årig pige, der har spastisk 

unilateral cerebral parese i venstre side 

af kroppen. Marie er begyndt i skole og 

er startet hos en ny fysioterapeut. 

Fysioterapeuten spørger Marie og 

hendes forældre om deres mål og ønsker 

med indsatsen. Marie vil gerne lære 

at hinke på venstre ben, så hun kan lave 

hopskud til håndbold, ligesom de andre 

piger på holdet. Hendes forældre er 

mere bekymrede for, om hun vil udvikle 

”tå-gang” på venstre fod, da de har 

hørt om flere børn, hvis achillessener 

er blevet så uelastiske, at operation har 

været nødvendig for at få hælen i gulvet 

under gang. De er derfor interesserede 

i, at Marie laver udspænding. 

Fysioterapeuten har ikke tidligere 

behandlet børn med cerebral parese. 

Men hun har behandlet børn med andre 

problemstillinger og har gode erfaringer 

med at opstille mål sammen med barnet 

og derved motivere barnet til at deltage 

i indsatsen. 

Bruger gMFM i undersøgelse 

Fysioterapeuten laver en grundig undersøgelse 

på Marie og bruger GMFM, som 

viser, at Marie kan næsten alle opgaverne, 

bortset fra at hinke på venstre ben. 

Fysioterapeuten vurderer, at det skyldes, 

at hun ikke er stærk nok i venstre lægmuskel. 

Ledbevægeligheden omkring 

anklen er let nedsat, men ikke så meget 

at det påvirker Maries måde at gå på. 


indsats er, at Marie kan tilbydes træning 

20 gange indenfor en periode på 20 

uger. 

Fysioterapeuten søger efter artikler, 

der beskriver effekter af udspænding 

og effekter af styrketræning. Hun finder 

flere artikler om begge emner. Hun finder 

blandt andet en artikel, der beskriver 

alle de artikler, der omhandler udspænding. 

Den konkluderer, at man ikke har 

kunnet dokumentere, at udspænding 

har en betydningsfuld påvirkning af 

ledbevægeligheden for personer, der har 

udviklet nedsat ledbevægelighed eller 

er i risiko for det, når det udføres i en 

periode på op til syv måneder. >> 


11

Træning to gange ugentligt 

Fysioterapeuten finder desuden en 

række artikler, der dokumenterer, at det 

er muligt for børn med CP at forbedre 

deres muskelstyrke ved at lave styrketræning, 

men at det kræver, at barnet 

træner mindst to gange om ugen. 

Fysioterapeutens anbefaling til Marie 

og hendes forældre er derfor at afprøve 

styrketræning i en periode på 10 uger, 

hvor Marie træner to gange om ugen 

sammen med fysioterapeuten og en 

gang hjemme. Fysioterapeuten foreslår 

desuden at gennemføre den fysioterapeutiske 

undersøgelse og GMFM testen 

igen efter de 10 uger, for at se om 

indsatsen har haft en positiv effekt på 

Marie. Det betyder, at Marie i de øvrige 

10 uger ikke kan tilbydes en fysioterapeutisk 

indsats. Men der er enighed om, 

at det er bedre at arbejde intensivt og 

målrettet i en periode, end ikke at kunne 

afprøve styrketræningen. 

Historien om Mads 

Mads er en 3-årig dreng, der har 

spastisk bilateral cerebral parese. Mads 

går i specialbørnehave. Han kan sidde 

selv, når han støtter med hænderne på 

gulvet, og han kan krybe 2-3 meter, hvis 

han har god tid til det. Han er god til at 

bruge hænderne, men kvaliteten og hastigheden 

er lavere end hos andre børn 

på hans alder. 

Mads’ forældre, personalet i børnehaven 

og fysioterapeuten snakker om, 

hvad der skal være målet for Mads i den 

næste periode. Personalet vil gerne give 

Mads mulighed for at komme omkring 

i børnehaven og på legepladsen med 

en kørestol eller et andet hjælpemiddel, 

mens forældrene syntes det er vigtigst, 

at Mads lærer at gå. 

Fysioterapeuten har mange års erfaring 

med børn med CP og har netop hørt 

om GMFCS redskabet til at vurdere og 

beskrive grovmotorisk funktion, men er 

lidt skeptisk overfor, om man kan forudsige 

et barns fremtidige funktion. 

Funktions- og træningsniveau 

afdækkes 

Fysioterapeuten laver en grundig under- 


søgelse på Mads og prøver at klassificere 

ham med GMFCS, hvor hun vurderer, 

at han er på niveau fire ud af fem. 


indsats er, at Mads kan tilbydes træning 

2-3 gange pr. uge sammen med fysioterapeuten, 

og at personalet i børnehaven 

har mulighed for at øve aktiviteter 

sammen med Mads 10-20 minutter hver 

dag. 

Fysioterapeuten søger efter artikler, 

der beskriver, hvor god GMFCS er til at 

forudsige grovmotorisk funktion og om 

erfaringer med at anvende kørestol til 

børn med cerebral parese. 

Fysioterapeuten finder to artikler om 

GMFCS, hvor forfatterne har fulgt mere 

end 600 børn med CP. Artiklerne beskriver, 

at når et barn klassificeres i 2-års 

alderen, vil de fleste blive på niveauet 

gennem hele barndommen. Det betyder, 

at det er sandsynligt, at når Mads som 

6-årig skal starte i skole, vil han komme 

omkring med begrænsninger og fysisk 

assistance eller ved at bruge et elektrisk 

køretøj. 

Fysioterapeuten finder desuden 

nogle artikler, der beskriver, at selvstændig 

mobilitet kan have en positiv effekt 

på barnets sociale færdigheder, kognitive 

funktion, selvtillid og deltagelse i 

hverdags aktiviteter. Samtidig beskrives 

at der ikke er grund til at bekymre sig 

for, om barnets grovmotoriske udvikling 

påvirkes negativt. 

Planen fremlægges 

Fysioterapeuten fremlægger sin viden 

for Mads’ forældre og for personalet i 

børnehaven. Alle er enige om, at Mads 

i de næste 4 måneder skal koncentrere 

sig om at lære nye grovmotoriske 

færdigheder som at sidde selv og rejse/ 

sætte sig med støtte. Fysioterapeuten 

vil træne færdighederne med Mads og 

vil sammen med ergoterapeuten finde 

nogle aktiviteter, som personalet kan 

træne med Mads i dagligdagen. Samtidig 

vil forældrene ansøge kommunen om en 

elektrisk kørestol til Mads, så han i den 

efterfølgende periode kan komme i gang 

med at lære at komme selvstændigt 

omkring med kørestolen.

Brugerrådslandsmøde 2012 

på Egmont Højskolen 

Igen i år afholder Spastikerforeningen i samarbejde med Dansk Handicap Forbund 

brugerrådslandsmøde for brugerrådsrepræsentanter på landets botilbud. Husk at få 

dit botilbud tilmeldt! 

På en stor del af landets botilbud for mennesker med handicap 

er der i dag oprettet beboerråd, brugerråd eller lignende. 

Et brugerråd er et råd bestående af beboerrepræsentanter, og 

brugerrådet er kort fortalt beboernes stemme overfor personale, 

ledelse, lokalpolitikere osv. 

Men det er ikke altid nemt at få indflydelse – det kræver, at 

man har viden og værktøjer, og det er netop det, som brugerrådslandsmødet 

handler om. 

I år holdes landsmødet på Egmont Højskolen den 13.-14. 

november 2012 under temaet tilgængelighed. Der er allerede 

nu lagt op til et spændende program, hvor deltagerne lærer og 

diskuterer, hvordan man i brugerrådet kan arbejde for bedre 

tilgængelighed. Med både orienteringsløb, workshops, satire 

og interessante foredragsholdere bliver det uden tvivl nogle 

begivenhedsrige dage. 

Inspiration og gode kontakter på tværs 

Ligesom sidste år, hvor Spastikerforeningen og Dansk Handicap 

Forbund for første gang arbejdede sammen om landsmødet, er 

der lagt op til, at erfaringer udveksles imellem både beboer- og 

personalerepræsentanter, og der vil være rig mulighed for at 

skabe kontakt på tværs af botilbuddene. 

Bor du på et botilbud, hvor der ikke er oprettet brugerråd, 

er det ingen hindring for at deltage – måske kan landsmødet 

tjene som inspiration til, at dit botilbud i fremtiden kan arbejde 

med brugerråd. 

Egmont Højskolen er den perfekte ramme, når beboer- og personalerepræsentanter 

sætter hinanden stævne til efteråret. 

Programmet for brugerrådslandsmødet 2012 er endnu ikke 

helt færdigt, men præsenteres inden længe. Du kan læse mere 

om brugerrådslandsmødet 2012 på www.spastikerforeningen. 

dk/brugerraadslandsmoede-2012.6 hvor programmet vil blive 

offentliggjort, når det er klart. 

Ønsker du mere information, eller vil du tilmelde dit brugerråd, 

så kan du kontakte projektmedarbejder i Dansk Handicap 

Forbund Louise Lindberg Poulsen på mail: ll@dhf-net.dk 


13

Nyt stort landsdækkende 

forskningsprojekt om CP 

Hvordan behandles cerebral parese i de forskellige regioner i Danmark, og hvad er 

årsagerne til eventuelle forskelle? Det undersøges nu i et stort forskningsprojekt 

med 800 børn. 

Af Gija Rackauskaite, speciallæge i børnesygdomme, Børneafdelingen, Aarhus Universitetshospital 

Undersøgelsen vil omfatte 800 familier fra 

hele landet, der har skolebørn med CP, oplyser 

Gija Rackauskaite, som er speciallæge i 

børnesygdomme. 

Første del: Om behandling 

I Danmark er der i dag forskel på, 

hvordan børn med cerebral parese (CP) 

behandles. Det første mål for dette 

forskningsprojekt er derfor at afdække 

den nuværende behandling og årsagerne 

til eventuelle forskelle, for at behandlingstilbuddene 

bedre kan tilpasses de 

enkelte børn med CP, uanset hvor de 

bor. 

Projektgruppen har udviklet et online-spørgeskema 

om de hyppigste behandlingsmetoder 

og har testet det med 


40 familier. Det tager 15-20 minutter 

at besvare spørgeskemaet, der vil blive 

sendt til 800 familier fra hele landet, der 

har skolebørn med CP. Der bliver spurgt 

til, hvilke behandlinger barnet har fået 

i det sidste års tid, og hvor langt man 

kører til disse behandlinger. Samtidig 

skal forældrene vurdere behandlingsresultaterne 

- om de levede op til deres 

forventninger. 

Ved at sammenligne anvendelse 

af og tilfredsheden med de forskellige 

behandlingsmetoder hos børn fra hele 

Danmark vil man for første gang kunne 

danne sig et overblik over anvendelsen 

af CP-behandlingsmetoder i hele landet 

og dermed afdække forskelle i forhold 

til barnets bopæl, behandlingssted og 

skoletilbud. 

anden del: Om adfærd og indlæring 

Det andet formål for projektet er at afdække 

forskelle i risikoen for indlæringsvanskeligheder 

og adfærdsforstyrrelser 

hos forskellige grupper af CP-børn. Børn 

med CP er meget forskellige – nogle har 

det vanskeligere end andre - derfor er 

det vigtigt for både forældre og behandlere 

at kende barnets prognose så tidligt 

og så præcist som muligt. 

Mens prognosen for den motoriske 

udvikling kendes for CP-børn, er det 

anderledes i forhold til adfærds- og indlæringsvanskeligheder. 

Vi ved, at disse 

” 

Jo flere forældre der deltager 

i vores undersøgelse, jo mere præcist 

kan vi som forskere beskrive de forskellige 

former for CP og dermed 

give en mere præcis prognose 

for adfærds- og indlæringsproblemer. 

vanskeligheder generelt er hyppigere 

hos CP-børn, men vi mangler mere 

præcis viden om, hvilke CP-børn der har 

hvilke vanskeligheder, og hvilke børn der 

ikke har nogen vanskeligheder. 

Det største landsdækkende forskningsprojekt 

om dette emne har beskrevet 

127 børns indlæringsvanskeligheder 

og 36 børns adfærdsproblemer (Islandsk 

studie ved S. Sigurdardottir). Det er 

for få børn til at kunne sige noget om, 

hvilke indlærings- og adfærdsproblemer 

nogle børn får, og andre ikke får. 

800 CP-børn er med i undersøgelsen 

For at opnå en vis validitet kræver det 

en undersøgelse med mindst 800 børn, 

repræsenterende alle former for CP. 

Jeg vil derfor opfordre alle inviterede 

til at deltage i undersøgelsen. Jo flere

forældre, der deltager i vores danske 

undersøgelse, jo mere præcis kan vi som 

forskere beskrive de forskellige former 

for CP og dermed give en mere præcis 

prognose for adfærds- og indlæringsproblemer. 

I undersøgelsen inviteres alle 

CP-børn født fra 1997 til 2003. 

Spørgeskemaet om barnets adfærd 

bliver udsendt sammen med et behandlingsspørgeskema 

og tager 10-15 

minutter at besvare. Spørgeskemaet er 

oversat fra Child Behaviour Checklist, 

©Achenbach af en forskergruppe på 

Syddansk Universitet og består af en forældre- 

og en lærerdel. Begge kategorier 

er med, fordi nogle adfærdssymptomer 

bedst beskrives af forældrene, mens lærerne 

er bedre til at beskrive andre. Ved 

at bruge både forældrenes og lærernes 

besvarelser opnår man det mest pålidelige 

resultat. Lærere bliver imidlertid kun 

inviteret, hvis forældre videregiver dem 

invitationen, da alle log-in oplysninger til 

spørgeskemaerne bliver sendt til barnets 

forældre. 

Hvem er forskergruppen? 

Ud over forfatteren består forskergruppen af børnelægerne professor John 

Østergaard fra Aarhus Universitetshospital og professor Peter Uldall fra Rigshospitalet; 

lektor i epidemiologi, ph.d. Bodil H. Bech fra Aarhus Universitet 

og børnepsykiater prof. Niels Bilenberg fra Psykiatrien i Region Syddanmark, 

Syddansk Universitet. Projektet gennemføres som et ph.d. studie ved Aarhus 

Universitet frem til august 2015 og finansieres af Forskningsfond ved Region 

Midtjylland, Augustinus Fond, Civilingeniør Frode V. Nyegaard Og Hustru's 

Fond, Dagmar Marshalls Fond samt ved frivillig indsats fra projektgruppen. 

Frivilligt og fortroligt 

Deltagelsen i projektet er frivillig. Alle 

oplysninger vil blive behandlet fortroligt 

og er kun tilgængelige for forskergruppen. 

Resultaterne bliver publiceret i 

internationale videnskabelige tidsskrifter, 

og et kort resume forventes at blive 

publiceret i Spastikeren efter projektets 

afslutning. 

Tak! 

Til sidst - men absolut ikke mindst - 

rettes en stor tak til de familier fra 

Aarhus-egnen, som deltog i pilottestning 

af spørgeskemaerne. Jeg håber, 

at mange familier i hele landet har 

lyst til at besvare vores spørgeskemaer, 

så snart invitationerne dukker 

op i postkasserne. 


15

“Det er første gang, jeg 

frivilligt har lagt mig i en 

seng uden at skulle det” 

Gry Pedersen, Næstved. 

COMFORT 

DESIGN 

Personlig Kontakt – Bedre service 

CPH Handicap Service tilbyder alle former for hjælp i brugernes 

eget hjem: fra administrative opgaver til assistance 

med personlig pleje. Vi har sundhedsfagligt personale fra 

forskellige fagområder som SOSU-hjælpere og sygeplejerskere. 

Forståelse, omsorg, empati og stabilitet er nogle af de 

grundlæggende principper hos os for at opnå tryghed. 

Vores mission er at yde den bedste service med den højeste 

kvalitet til din fulde tilfredshed. 

Besøg os på www.cphhandicapservice.dk eller ring til os på 

61 80 80 80. Vi ser frem til at høre fra dig. 

Sengen siger godnat til Gry 

Gry Pedersen får hjælp af en moderne seng til en smertefri nat. 

Efter et halvt livs ryglidelser begynder og slutter Gry Pedersens dag nu smertefrit. 

Den 26-årige spastiker har efter fem operationer i ryggen svære smerter. Smerter, 

som var særligt kraftige, når hun skulle bevæge sig til eller fra sin seng: 

- Det vrid, det gav, når jeg skulle drejes ind i sengen, gjorde meget ondt, 

siger Gry Pedersen. 

Men i dag er det anderledes. Efter at have overværet, hvor smertefuld og anstrengende, 

det var for Gry Pedersen at komme i sin almindelige plejeseng, bevilgede 

Næstved Kommune en RotoFlex-seng til Gry Pedersen. 

Sengen har en fem-delt liggeflade, som klarer hele løfte- og rotationsbevægelsen. 

Den ’henter’ så at sige Gry Pedersen i kørestolen – og leverer hende tilbage igen 

efter søvnen: 

- Jeg har overhovedet ingen smerter, når jeg skal i seng. Det er en enorm forskel i 

mit liv. Og så er det også dejligt, at sengen har gjort mig mere selvhjulpen, siger 

Gry Pedersen. 

Storegade 44 • 6640 Lunderskov • Tel 7552 0151 • Fax 7551 7474 • www.comfortdesign.dk • info@comfortdesign.dk

Kontoret har åbent hele sommeren 

Spastikerforeningens sekretariat holder åbent hele sommeren. 

Dog vil medarbejderne på skift afvikle deres ferie i den traditionelt 

stille foreningsperiode fra slutningen af juni til begyndelsen 

af august. Sekretariatet på Strandboulevarden 47B på 

Østerbro har fortsat telefontid alle hverdage fra kl.10.00-12.00 

og kl. 12.30-15.00, tlf. 38 88 45 75. 

Stadig ledige uger i feriehuset på Samsø 

Alt er booket op i skolernes sommerferie, men fra og med uge 

36 er der i skrivende stund ledigt resten af året. Det er den 

aktuelle melding om foreningens feriehus på Samsø. Traditionen 

tro er det især sommermånederne, der er populære, og 

det har ikke været anderledes i år. Men har man mulighed for 

at trække ferien lidt, så er der mange ledige uger i efteråret og 

frem mod årsskiftet. 

I højsæsonen koster et ugeophold blot 4.500 kr. inklusiv 

slutrengøring. Den pris gælder i påskeugerne samt sommerferieugerne 

26 til og med 33 og igen efterårsferien i uge 42. 

De øvrige uger betragtes som lavsæson, og her er prisen så 

lav som 3.000 kr. pr. uge. Prisen inkluderer slutrengøring, hvorimod 

el betales særskilt til dagsprisen. Ønskes flere oplysninger 

og priser, ledige uger og booking, så kontakt sekretariatet 

på tlf. 38 88 45 75 eller læs mere på foreningens hjemmeside: 


Landsmøde på Egmont Højskolen 

I de lige år holder Spastikerforeningen landsmøde. 2012 er 

ingen undtagelse, derfor har sekretariatet netop udsendt invitationer 

til medlemmer i kredsbestyrelser og SPU-ungdomsbestyrelse, 

hovedbestyrelse, informatørkorps, udvalg og ledelse i 

foreningens tilbud, som udgør de delegerede. Landsmødet, der 

i år afholdes på Egmont Højskolen i Hou i dagene 31. august til 

2. september, har ’Inklusion’ som overordnet tema. Landsmødet 

forventes at samle ca. 100 deltagere fra hele landet. 

Proaktiv – Fredericia Kommune 

Beskyttet beskæftigelse – aktivitet og samvær 

Proaktiv 

Entreprenørvej 2, Fredericia, 

Tlf. 72 11 37 00 

Aktivitetshuset 

Jupitervej 29, Fredericia, 

Tlf. 72 10 59 90 


17

Reformen 


risikerer at afskaffe fastholdelsesfleksjob 

Fastholdelsesfleksjob er vigtige for mennesker med CP, der ellers kan risikere at ryge 

helt ud af arbejdsmarkedet. 

Der er flere elementer i regeringens 

fleksjobreformudspil, som giver anledning 

til bekymring. Det gælder f.eks. 

tidsbegrænsningen for ledighedsydelsen, 

men måske først og fremmest ”opgøret” 

med fastholdelsesfleksjobbene. Bliver 

forslaget gennemført som fremlagt, 

vil det få uoverskuelige konsekvenser 

for ordningen som sådan – og det vil 

formentlig betyde, at rigtig mange mennesker 

med CP risikerer at ryge helt ud 

af arbejdsmarkedet. 

Uvurderlig livline til arbejdsmarkedet 

Et fastholdelsesfleksjob er – som navnet 

siger – et fleksjob, som benyttes til at 

fastholde en medarbejder i arbejde på 


den virksomhed, hvor personen allerede 

er ansat på ordinære vilkår. Den type 

fleksjob gives, når en medarbejder af en 

eller anden grund ikke længere kan leve 

op til de krav, der stilles på det ordinære 

arbejdsmarked. Det kan være følger af 

en arbejdsulykke, nedslidning, stress – 

eller som tilfældet er for en del mennesker 

med CP: udtrætning, overbliks- og 

koncentrationsvanskeligheder, slidskader 

og lignende. 

En stor gruppe spastikere, eksempelvis 

de, som er ramt i lettere grad af 

deres funktionsnedsættelse, debuterer 

ofte på arbejdsmarkedet på ordinære vilkår. 

Efter en årrække på arbejdsmarkedet 

må mange imidlertid konstatere, at de 

mentale ressourcer, overblikket, fleksibiliteten, 

udholdenheden og de fysiske 

kræfter ikke slår til. 

Ofte undervurderer man, de krav arbejdsmarkedet 

stiller til overblik, koncentration, 

fleksibilitet og omstillingsevne, 

målt i forhold til ens egen kapacitet på 

de samme områder. Derfor ser vi mange 

spastikere, som må ”kaste håndklædet i 

ringen” efter kortere eller længere tid på 

arbejdspladsen. 

For netop den gruppe har fastholdelsesfleksjob 

været en helt uvurderlig 

livline til at bevare en tilknytning til 

arbejdsmarkedet. Det er typisk højt 

kvalificerede og veluddannede medarbejdere, 

der løser samme opgaver på 

arbejdspladsen som alle andre, når de 

”er på”. Men det er de bare ikke i lige så 

lang tid, i samme tempo og med samme 

mentale og fysiske udholdenhed som 

kollegaerne. 

Farvel til fastholdelsesfleksjob 

I regeringens reformoplæg foreslås 

det, at fastholdelsesfleksjob først kan 

oprettes, når den pågældende medarbejder 

forinden har været ansat mindst 

ét år i et job på virksomheden efter de 

sociale kapitler. Man vil med andre ord 

ikke kunne gå direkte fra ordinære vilkår 

til fleksjob i samme virksomhed. Man 

skal først i ”karantæne” i et job efter de 

sociale kapitler. 

Da de sociale kapitler kun rummer 

mulighed for at skrue på enten tiden 

eller lønnen, så er konsekvensen altid 

en massiv lønnedgang. Det har næsten 

ingen råd til. Derfor er de sociale kapitler 

også blevet en tordnende fiasko, 

som stort set ikke benyttes. I realiteten 

vil regeringens forslag betyde, at den 

” Når regeringen går efter fastholdelsesfleksjobbene, 

så er det ud fra 

en forestilling om, at virksomhederne 

i uhellig alliance med medarbejderen 

snyder med oprettelsen af fleksjob.

meget store andel af fleksjob, som er 

fastholdelsesfleksjob, vil forsvinde. 

Det vil være en katastrofe for mange 

af vores medlemmer, men også gift for 

ordningen som sådan. 

Offer på den dårlige 

sagsbehandlings alter 

Når regeringen går efter fastholdelsesjobbene, 

så er det ud fra en forestilling 

om, at virksomhederne i uhellig alliance 

med medarbejderen snyder med oprettelsen 

af fleksjob. Frygten er, at virksomhederne 

presser ansatte over i fleksjob 

– ansatte, som i virkeligheden ikke har 

en tilstrækkelig nedsat arbejdsevne til 

at være i målgruppen for fleksjob. Det 

forekommer sikkert. Men det forhold 

må da aldrig føre til, at man straffer det 

store flertal, som rettelig og med rigtig 

god grund burde tilkendes et fastholdelsesfleksjob. 

Kvalificer sagsbehandlingen 

Man skal huske på, at fleksjob er en 

arbejdsmarkedspolitisk foranstaltning, 

som kræver visitation. Det er ikke en 

beslutning, som kan træffes af hverken 

virksomheden eller den ansatte. Et 

fleksjob forudsætter, at en kommunal 

myndighed har været involveret og har 

vurderet og truffet beslutning om, at der 

i den konkrete situation er grundlag for 

at tildele et fleksjob. 

Derfor ligger nøglen til den rigtige 

tilkendelse af fleksjob i visitationen. 

Hvis fleksjobordningen misbruges, så er 

det den kommunale sagsbehandling og 

visitation, der skal strammes op. Hvis 

der etableres ulovlige og uberettigede 

fleksjob, så sker det efter kommunal 

visitation. Derfor må man ikke straffe de 

mennesker, som ærligt og redeligt har 

brug for et fastholdelsesfleksjob. 

Skærp kravene til sagsbehandlingen 

Spastikerforeningen foreslår i stedet, 

at der indbygges en række skærpede 

og formaliserede krav til sagsbehandlingen 

forud for visitation og bevilling 

af et fastholdelsesfleksjob. Man kunne 

eksempelvis udarbejde en standardiseret 

metode for vurdering, som skal benyttes 

ved visitation til fastholdelsesfleksjob. 

Allerede i dag er der jo krav om, at 

der løbende og mindst en gang om året 

skal følges op på fleksjobbevillinger. 

Man kunne overveje at indføre skærpede 

regler for opfølgning på fastholdelsesfleksjob, 

f.eks. gennem et krav om at 

fastholdelsesfleksjob kun kan bevilges 

for ét år, første gang det bevilges. 

Det er Spastikerforeningens opfattelse, 

at en skærpelse af visitation i langt 

højere grad retter det kritiske søgelys på 

det, der er akilleshælen i det nuværende 

system, nemlig sagsbehandlingen. 

Dertil kommer, at det ”nye” system, 

hvor arbejdsgiveren betaler medarbejderen 

løn for de timer, der reelt leveres, 

generelt vil være en mindre økonomisk 

tilskyndelse fra arbejdsgiver til at 

presse på for at få relativt velfungerende 

medarbejdere over i fleksjob. Den nye 

tilskudsstruktur giver i sig selv et mindre 

økonomisk incitament til at etablere 

uretmæssige fleksjob. 


19

Nordisk enighed 

om opfølgning af kognition 

I april var der møde i CP Norden med en hel dags debat og refleksioner om formålet 

med og udbyttet af at vurdere de kognitive funktioner hos CP-børn. 

Tekst og foto: Johan Alexander Lindman, RBU 

Nordisk enighed giver styrke: Samtlige deltagere ved CP Nordens ekspertmøde om opfølgning af kognition hos børn med cp. F.v. Björn Valdimarsson, 

Lena Westbom, Pia Ödman, Frands Havaleschka, Randi Vaehle, Torhild Berntsen, Åsa Korsfeldt, Louise Böttcher, Klaus Christensen, 

Helle Mätzke-Rasmussen, Reidun Jahnsen, Gunnar Hägglund, Eva Buschmann, Kristine Stadskleiv, Åsa Hedberg, Margaretha Kihlgren og Agnetha 

Mbuyamba. 

Med CP Norden som initiativtager og den svenske organisation 

RBU som vært, blev mødet holdt den 13. april i Lund. Tyve eksperter 

– indenfor hver deres felt – var inviteret til mødet, der 

gav et gennembrud for et nyt nordisk samarbejde om kognition 

og CP. 

For børnenes udvikling 

- Det vi gør, gør vi for at hjælpe børn og unge med CP til et 

bedre liv, sagde Agnetha Mbuyamba, formand for RBU og vært 

for det nordiske møde. Det var også det klare formål, der 

fulgte deltagerne gennem foredrag, diskussioner og gruppearbejde. 

På grund af spredningen af opfølgningsprogrammet for cerebral 

parese (CPUP i Sverige, CPOP i Norge og Danmark, CPÖP 

i Island) er der et ønske om en fælles nordisk overvågning af 

CP. De fælles nordiske overvågningsprogrammer bidrager til, at 

antallet af operationer på børn falder, hvis behovene opdages 

i tide. CPUPs gode resultater har også givet grundlag for at 

fortsætte arbejdet, men nu med kognition hos børn. Det skal 

ske ved, at CP Nordens medlemslande går sammen og udvikler, 

etablerer og evaluerer et fælles værktøj for kognitive evner. 

Målet er at bistå barnet og dets omgivelser - for eksempel i 


skolen - så man kan anvende de rigtige foranstaltninger til 

barnet. 

Planen forude 

Der var stor enighed på mødet, og deltagerne kunne derfor 

blive enige om en dagsorden for, hvordan vi kommer videre 

på en struktureret måde. Allerede i starten af september vil 

en arbejdsgruppe bestående af de nordiske neuropsykologer/ 

psykologer udarbejde et værktøj og forslag til test-intervaller - 

alderen hvor børnene skal testes, hvilket for eksempel kunne 

være ved 5, 12 og 16 år. 

Som altid, er det vigtigt, hvordan tilbuddet bliver præsenteret 

for forældrene, for det er og skal være en hjælp og støtte 

til familien og den unge. Målet skal være forståeligt og måling 

af IQ er irrelevant, argumenterede repræsentanterne for CP 

Norden. 

Fra det nationale til det nordiske 

I både Norge og Sverige har der været prøvet mindre omfattende 

tests af kognition. Asa Korsfeldt, psykolog på Børne-og 

Ungdomsforvaltningen Habilitering i Jönköping, og Pia Ödman, 

fysioterapeut og lektor ved Linköpings Universitet, fortalte

om aktiviteterne i forskellige tests gennemført i fem regioner 

i Sverige i dag, hvor nogle af testene på børn drejede sig om 

kognitive evner. 

Pia Ödman sagde, at hun ville formidle oplysninger videre i 

systemet om, hvad CP Norden nu har startet. Også i Norge vil 

Torhild Berntsen, specialist i klinisk neuropsykologi ved Oslo 

Universitet Hospital, Kristine Stadskleiv, psykolog, og Reidun 

Jahnsen, fysioterapeut og medarbejder for CPOP i Norge, informere 

videre om tiltaget, så alle involverede bliver informeret 

om, at bolden nu ruller. 

- Men jeg tror ikke, det vil være lige så kompliceret at tage 

op i Norge som i Sverige, sagde Torhild. 

Danmark og Islands repræsentanter på stedet bekendtgjorde 

også, at de ville informere om, at der var nordisk enighed 

om at udvikle et test-projekt. I Norge vil man undersøge, om 

der er nationale projekter i gang, hvor der bliver kigget på 

kognition. 

Set med organisations øjne er det oplagt, at det behov, 

de nordiske organisationer ser hos sine medlemmer om bedre 

metoder til kognitiv støtte til unge mennesker med CP (herunder 

skolerne), er afgørende for, at der skal skabes et nordisk 

samarbejde. 

- Vi har ingen glæde af, at hvert land laver sin egen test, 

som ikke er sammenlignelig mellem landene, sagde RBU, og 

blev støttet af Torhild Berntsen, der insisterer på, at ensartethed 

giver et bedre grundlag for sammenligninger og dermed 

hjælper med at forhindre problemer for børnene. 

Forældres observationer er vigtige 

- Forældre kan se, hvordan barnet fungerer, hvad der fungerer 

godt og mindre godt. Det er derfor vigtigt, at man også drager 

fordel af forældrenes observationer, siger Torhild Berntsen. 

Det forslag, der kommer fra de nordiske neuropsykologer, 

vil derfor gå gennem RBU og andre. Det giver mulighed for 

feedback, og målet er at præsentere et godt forslag i forbindelse 

med CPUP-dagene i Malmø i slutningen af oktober. 

- Det er dejligt at se, at vi har været i stand til at forme 

dette, og det havde ikke været muligt, hvis ikke jeres organisationer 

i de andre nordiske lande, ikke så klart havde ønsket 

det, konstaterede mødetovholderen Gunnar Hägglund, ortopædkirurg 

og projektleder for CPUP i Sverige. 

Artiklens forfatter Johan Alexander Lindman er generalsekretær 

i den svenske organisation RBU, Riksförbundet för 

Rörelsehindrade Barn och Ungdomar. 

Den danske kvartet 

Den danske delegation ved ekspert-mødet bestod af psykologerne 

Louise Bøttcher og Klaus Christensen, projektleder for 

CPOP Helle M. Rasmussen og Frands Havaleschka fra sekretariatet. 


21

Årsberetning 

og nøgletal for 2011 

Landsformand Lone Møller kunne se tilbage på endnu et aktivt år, da hun på hovedbestyrelsesmødet 

den 28. april aflagde beretning. Den kan i sin fulde ordlyd hentes 

på hjemmesiden: www.spastikerforeningen.dk 


- På det handicappolitiske område 

opleves der mange stramninger. 

Vi skal derfor holde nøje 

øje med, hvordan lovgivningen 

omkring retssikkerhed bliver 

brugt. Vi skal også have fokus på 

områder som handle- og betalingskommuner, 

førtidspension 

og fleksjobreform og ændring af 

udlændingeloven, hvor vi også 

har bidraget aktivt, berettede 

Lone Møller. 

- Foreningspolitisk har det 

også været et meget aktivt år, understregede landsformanden 

med henvisning til blandt andet den igangværende strukturdebat, 

som har fyldt meget på kredsgeneralforsamlingerne, 

Danmarks Indsamling, som blev noget af et scoop med stor tveksponering, 

og den store opmærksomhed fra tre store fonde, 

hvoraf en fond helt fantastisk har doneret 3 millioner kroner til 

legater. Lone Møller fremhævede desuden arbejdet med at få 

etableret en bisidderordning og glædede sig over, at renoveringsarbejdet 

på Behandlingscentret Østerskoven nu så småt 

er ved at gå i gang. Der er licitation i uge 20, byggestart i juni 

2012 og forventet ibrugtagning i sommeren 2013. 

Ministermøde 

Efter valgkampen har der været ministermøder med socialminister 

Karen Hækkerup på hendes kontor og et fællesmøde med 

undervisningsminister Christine Antorini. Det er foreningens 

holdning, at de rigtige forudsætninger skal være til stede, hvis 

inklusion skal lykkes. Spastikerforeningen har desuden peget 

på forskellige ændringsforslag til pensionsreformen og fleksjobreformen, 

blandt andet at begrænsningen af ledighedsydelsen 

til to år bør rulles tilbage og karantænen på et år for 

fleksjob i nuværende virksomhed skal afskaffes. 

- Vi kan glæde os over, at Spastikerforeningen har formået 

at få ændret udlændingeloven på baggrund af en konkret 

henvendelse fra en mor, der har passet sit svært spastiske barn 

i hjemmet, og dermed ikke kunne opfylde beskæftigelseskravet 


Lone Møller aflagde beretning for hovedbestyrelsen på årets første 

møde. 

for opholdstilladelse. Denne urimelighed har justitsministeren 

nu ændret i sit nye lovforslag. 

I beretningen fremhævede landsformanden også Spastikerforeningen 

og Dansk Handicap Forbunds samarbejde om et 

brugerlandsmøde, nu hvor Socialstyrelsen har trukket sig ud af 

arbejdet, Ungdomsafdelingen SPU’s fine arbejde blandt andet 

deres engagement med ulandsarbejde, samt det generelle 

store aktivitetsniveau i mange kredse. Klubberne har ligeledes

mange gode tilbud, og vi har nu fået ryddet op i økonomi og 

vilkår. 

godt netværkssamarbejde 

Læge- og specialistrådet har været samlet og blandt andet 

tilbudt sin hjælp med at planlægge og løfte en nordisk CPkonference 

i Danmark i 2014. Denne udfordring udspringer 

fra arbejdet i CP Norden, der har stor fokus på CPOP - opfølgningsprogrammet 

for mennesker med CP - herunder kognitiv 

opfølgning, og hvordan det kan blive udbredt i hele landet. 

Lone Møller glædede sig over, at foreningen har fået et 

godt samarbejde med Helene Elsass Center og Elsass Fonden 

på forskellige niveauer. Kurser og kommunikationsdelen kører 

fortsat fint med øget aktivitet på flere forskellige fronter. 

Til slut så Lone Møller frem til at sekretariatet, sammen 

med 18 andre organisationer, kan flytte ind i Handicaporganisationernes 

Hus i Høje-Taastrup, når det står klar i begyndelse 

af december 2012. 

Hent beretningen på hjemmesiden 

Den fyldige beretning for 2011 om dette og meget mere finder 

man i sin fulde ordlyd på adressen: 

www.spastikerforeningen.dk – klik på menuen ’Foreningen’ og 

derefter på undermenuen ’Beretning’. 

INDTÆgTER (hele kroner) 2011 2010 

1. Egne indtægter 

Medlemskontingent: 607.706 629.925 

Egenbetaling vedr. aktiviteter: 326.254 377.400 

Leje/institutioner: 2.226.018 2.166.891 

Annoncer/PR-artikler: 215.458 292.240 

Renteindtægter og udbytte: 2.083.449 2.618.783 

I alt 5.458.885 6.085.239 

2. Tilskud og støtte 

Tilskud, bidrag og støtte: 500.893 669.490 

Tilskud fra Socialministeriet: 251.061 241.750 

Andre offentlige tilskud 19.128 0 

Andel fra Tips/Lotto: 1.486.399 1.600.982 

I alt 2.257.481 2.512.222 

3. arv m.m. 

Modtaget arv: 1.950.176 44.570 

Andre indtægter: 28.842 66.651 

I alt 1.979.018 111.221 

Indtægter i alt: 9.695.384 8.708.682 

UDgIFTER (hele kroner) 2011 2010 

4. aktiviteter i kredsene 

Tilskud til kredsforeningerne: 625.719 652.480 

Klubber: 302.950 279.528 

Ungdomsafdelingen: 83.038 89.336 

Vedligeholdelsestræning: 34.938 45.272 

Støtte til projekter: 46.380 30.052 

I alt 1.093.025 1.096.668 

5. Kurser, ferieophold m.v. 

Kurser: 932.903 1.025.901 

Sommerhus, Samsø: 126.238 124.078 

Spastikernes Hus (drift): - 60.699 - 44.097 

I alt 998.442 1.105.882 

6. Forskning, rådgivning og institutioner 

Forskning og CP-Register: 863.361 476.008 

Socialrådgivning: 614.823 533.296 

Prioritetsydelser/institutioner 1.449.823 1.486.184 

Andre omkostninger: 104.810 276.031 

I alt 3.032.817 2.771.519 

7. Oplysning og information 

Blad, info og oplysning: 1.724.785 1.830.432 

Kontingenter: 17.000 17.000 

I alt 1.741.785 1.847.432 

8. Ledelse og administration 

HB, FU, formand og landsmøde (*): 536.408 897.093 

Administration: 3.396.323 3.129.300 

I alt 3.932.731 4.026.393 

Udgifter i alt: 10.798.800 10.847.894 

Samlet resultat: - 1.103.416 - 2.139.212 

(*) Der afholdes kun landsmøde i de lige år. 

2. 

3. 

Indtægter Udgifter 

1. 

8. 

7. 

4. 


5. 

6. 

23

Kan mit barn lære at stå? Kan mit lære at gå? Kan mit barn lære at tale? 

MED PETÖ METODEN KAN DET LYKKES 

Hjemmetræning kan begynde allerede fra babystadiet 

jo tidligere indsats des bedre resultater! 

Fuglegårdsvej 6 • 4892 Kettinge 

Tlf. 54 87 43 00 

Telefax 54 87 43 01 • www.tjas.dk 

Fysioterapi, ergoterapi og talepædagogik samlet i én metode 

Se resultater med dit barns udvikling allerede efter 3 ugers træningskursus 

www.petocph.dk * Mobil: 61690058 * Facebook: Petö Method Copenhagen

Spastikerforeningen 

skal spare 1,1 mio. kroner 

På de foregående sider fremgår det af beretning og nøgletal, 

at Spastikerforeningen kom ud af 2011 med et driftsunderskud 

på 1,1 mio. kr. Det var femte år i træk med underskud. Hovedbestyrelsen 

besluttede derfor på sit møde i november 2011 at 

pålægge Spastikerforeningens direktør og forretningsudvalg at 

fremlægge en genopretningsplan med besparelser i 2012-budgettet 

på 1 mio. kr. Det er nu sket efter en omfattende gennemgang 

af hele foreningens drift. 

For at give god effekt i 2012 besluttede FU allerede i februar 

at foretage reduceringer på lønninger og pension. Der er 

tale om en reel lønnedgang til alle medarbejdere i sekretariatet 

på knap 5 %. En medarbejder er desuden gået ned i tid. Til 

gengæld har man undgået fyringer, hvilket sikrer, at foreningen 

kan fastholde det høje aktivitetsniveau for medlemmerne, bl.a. 

omkring rådgivning, kurser og information. I alt er der på området 

sket en besparelse på ca. 300.000 kr. 

Det er desuden besluttet at sløjfe legatpengene fra 

FU-puljen, hvilket giver en besparelse på 85.000 kr., stoppe 

udsendelsen af den årlige spiral lommekalender (65.000 kr.), 

reducere niveauet på diverse forplejninger, gaver og møder 

(30.000 kr.), omlægge diverse abonnementer (10.000 kr.) 

samt stoppe tilskuddet til CP-Registret over en to-årig periode, 

således at besparelsen bliver 130.000 kr. i 2012 og 230.000 

kr. i 2013. Besparelserne beløber sig til ca. 620.000 kr. og vil 

have effekt i årene fremover. 

På FU’s indstilling besluttede hovedbestyrelsen på april-mødet 

at foretage yderligere besparelser på 450.000 kr. Penge, 

der blev fundet ved at reducere kørselstaksterne, således at 

alle – såvel tillidsrepræsentanter som medarbejdere – fremover 

får udbetalt statens laveste takst på 2,10 kr. pr. km. Det 

vil alene i hovedforeningen give en samlet besparelse på ca. 

56.000 kr. i alle år, samt yderligere 30.000 kr. i landsmøde år. 

Kredsenes tilgodehavende i hovedforeningen reduceres til max 

25.000 kr. – hvilket vil give en engangseffekt på ca. 370.000 

kr. i 2012. Det tredje HB-møde afskaffes i de år, hvor der ikke 

er landsmøde. Det giver en besparelse på 40.000 kr. hvert 

andet år, hvilket svarer til 20.000 kr. pr. år. De nævnte besparelser 

vil samlet have en positiv effekt på Spastikerforeningens 

regnskab for 2012 på ca. 1,1 mio. kr. 

Samtidig vil foreningsarbejdet fremover have langt større 

fokus på indtægtssiden, bl.a. med flere ansøgninger til fonde, 

etablering af sponsoraftaler og partner-samarbejde samt optimering 

af gavebidrag og Tips-Lotto tilskud. 

Skiftedag på posterne 

Anette Rømer, der i mange år var formand for Nordsjællands- 


HB NOTER 

Information fra Hovedbestyrelsen 

kredsen og siden 2007 valgt til forretningsudvalget, har ønsket 

at stoppe bestyrelsesarbejdet i kredsen for at hellige sig andre 

gøremål. Dermed sagde hun også farvel til pladsen i FU et år 

før tid. FU hyldede hende på sit møde i april, og den tomme 

plads er nu overtaget af kredsformanden for Nordjylland, 

Kirsten Hansen, der blev valgt for et år. Det skete på HB-mødet 

i kampvalg med de to SPU-ungdomsrepræsentanter, Thomas 

Arpe og Rasmus Lund-Sørensen. 

Der var også valg til hovedbestyrelsen, idet alle tre nuværende 

HB-udpegede medlemmer, Flemming Juul Hansen, Ole 

Lauth og Henrik Hansen var på valg. Efterfølgende skal der 

fremover kun vælges to. Da Flemming Juul Hansen ikke ønskede 

at genopstille, blev Ole Lauth og Henrik Hansen genvalgt 

for en ny 2-årig periode. Lone Møller takkede Flemming Juul 

Hansen for mange års godt arbejde i HB og glædede sig over, 

at han fortsætter i Spastikerforeningens Læge- og Specialistråd. 

Fra flere sider blev der sagt mange anerkendende ord om 

Flemming Juul Hansens indsats og store betydning for behandling 

af mennesker med CP. 

Endelig havde kursusudvalget indstillet, at HB udpegede 

cand. psyk. Leif Nord som ny formand for kursus-udvalget. Leif 

Nord blev enstemmigt valgt til den ulønnede post. 

Farvel til en gammel kending 

På HB-mødet i april blev Bente Winther Olsen hyldet for sit 

mangeårige frivillige arbejde i Spastikerforeningen, efter at hun 

på det foregående møde – noget uventet – havde proklameret 

sin afgang fra såvel kredsarbejdet som arbejdet i hovedbestyrelsen. 

Kulminationen på Lone Møllers tale var overrækkelsen 

af en stor buket blomster og en boggave. Også kredsforeningerne 

fra Bornholm og Nordsjælland fulgte op med varme ord 

og små erkendtligheder som tak for hendes store hjælp igennem 

årene. 

25

NYT OM KURSER 

gå efter bolden, ikke mennesket 

Af Trine Kamp Larsen, kursuskonsulent 

- For nylig var jeg til et 

seminar, hvor snakken 

faldt på kommunens 

sagsbehandlere. 

Tonen ændrede sig 

øjeblikkeligt og blev 

vred og frustreret, 

fordi mange forbinder 

mødet med ’systemet’ 

som noget ubehageligt, 

hvor man er sat 

uden for indflydelse. 

Men med den rigtige 

indgangsvinkel behøver 

det slet ikke at 

være tilfældet. 

Opbyggende kommunikation giver selv- Sådan forklarer 

værd, fordi man bliver hørt og respekte- 

coach og underviret, 

vurderer Bente Maimann. 

ser Bente Maimann 

fra ClearVision om 

baggrunden for kurset ’God kommunikation med kommunen’, 

der hjælper deltagerne til større selvindsigt og til at fokusere 

på den opbyggende dialog, som skaber resultater og gensidig 

respekt. 

Forbered dig på samtalen og bliv hørt 

- Det er helt naturligt at blive vred og frustreret, når man føler, 

at man ikke bliver hørt, og i mange tilfælde er sat uden for 

indflydelse, f.eks. i forhold til en sagsbehandler. Men det er 

vigtigt, at man ikke lader sin vrede og frustrationer få overtaget 

i dialogen med et andet menneske. Vil du høres og respekteres, 

skal du lave en aftale med dig selv om at vende kommunikationen, 

så du selv indbyder til en positiv dialog, hvor 

du indgår som en aktiv samarbejdspartner, ikke et offer, siger 

Bente Maimann, der understreger, at det vigtigste er at tage 

ansvar for samtalen og i øvrigt forberede sig. 

- Alle ved, at man skal forberede sig til eksamen. Man 

sætter sig ind i stoffet og skaber overblik. Det samme gælder 

i mødet med kommunen. Er man ikke helt klar over, hvad man 

vil have ud af en samtale og hvorfor, er det meget svært at 

argumentere for sine ønsker og forklare sine behov, og ikke 

mindst lave en plan b, hvis ens indledende ønsker ikke kan 

lade sig gøre. 

Forberedelse er altså første skridt til en god samtale. Sæt 


Det gælder om at fokusere på budskabet, forberede sig 

grundigt og styre sin vrede, når man møder kommunen. 

Nyt kursus i Spastikerforeningen lærer dig hvordan. 

dig ned og tag noter. Hvad skal samtalen handle om? Hvad vil 

du gerne opnå? Er det realistisk? Hvordan vil du argumentere 

for dit ønske? Husk på, at der sidder et menneske på den anden 

side, som måske ikke kender dig og din forhistorie, og du 

bliver derfor nødt til hver eneste gang at redegøre for, hvordan 

det vil gøre dit liv nemmere, mere smidigt og måske mindre 

ressourcekrævende, hvis du får tilskud til netop denne aktivitet. 

For at gøre det nemmere for dig selv anbefaler Bente 

Maimann, at du laver en ressourceprofil, hvor du beskriver 

dit handicap, og hvad det er, du ikke kan i forhold til normalt 

fungerende. Gem det på en usb-nøgle og hav den med dig, 

så du kan give den til sagsbehandleren. Tænk hele situationen 

igennem, noter dig argumenterne og gå efter bolden og ikke 

den person, som sidder foran dig. Det er ifølge Bente Maimann 

det første bud til en god samtale. Forbered dig godt, og du er 

halvt i mål. 

Pak frustrationerne væk og tag ansvar 

Mange mennesker med handicap oplever vrede, frustrationer 

og afmagt, og de følelser har ofte slet ikke har noget med 

omgivelserne at gøre, selvom det er ofte er dem, der står for 

skud. Men den går ikke, siger Bente Maimann: 

ClearVisions 

4 Trins kommunikationsmodel: 

Første trin går ud på at 

identificere opgaven. Hvad 

er det for et møde, jeg 

skal til, hvad er udfordringen, 

og hvad vil jeg have 

ud af det? Det er værd at 

bruge noget krudt på det 

første trin, for det er her, 

man definerer opgaven 

og får sat ord på, hvad 

man forventer at få ud af 

en samtale. Det er også her, man skal prøve at notere sig nogle 

argumenter. 

Trin 2 går ud på at skitsere sit ønskescenarie: Hvad kunne jeg 

tænke mig, hvis alt var muligt? Det kan være en elkørestol eller 

tilskud til et højskoleophold. 

På Trin 3 kigger vi på, hvad der er mere realistisk, og hvilke 

forhindringer man eventuelt render ind i. Trin 4 er her, hvor 

man parrer de vilde ønsker med det realiserbare og lægger en 

handleplan.

- Alle mennesker – handicap eller ej – bliver nødt til at gøre 

sig den ulejlighed at lære sig selv at kende. Hvorfor reagerer 

jeg, som jeg gør? Hvad er det, der trigger min vrede, og hvordan 

kan jeg gøre gode ting for mig selv, så jeg bliver mindre 

vred, og min hverdag fungerer bedre? 

- Jo bedre du kender dig selv og ved, hvad der ligger bag 

de naturlige reaktioner, jo bedre kan du styre dem og pakke 

dem væk, så du kan få en god dialog med omgivelserne, siger 

Bente, der understreger, at det at tage ansvar for sig selv og 

sin egen situation er et must, hvis man vil mødes med respekt 

og åbenhed. 

- Alle mennesker går i forsvar, hvis de bliver mødt med en 

vred eller skinger tone. Selv om dine følelser er naturlige og 

forståelige, bliver du nødt til at lære at møde verden på en 

rolig og imødekommende måde og vise andre mennesker den 

samme respekt, vi selv forventer at få fra dem. Vi mennesker 

spejler os jo i hinanden, og hvis vi bliver talt til på en pæn og 

ordentlig måde, så giver vi det samme tilbage, og der er en 

meget større chance for, at vores ønsker bliver imødekommet, 

hvis argumenterne bliver leveret i en god tone. 

Bente Maimann understreger, at opbyggende kommunikation 

giver selvværd, fordi man bliver hørt og respekteret, mens 

nedbrydende kommunikation kun fører til, at vi selv bliver 

frustrerede og mennesket på den anden side af skrivebordet 

lukker ned og ikke orker at lytte efter. 

Kurset giver konkrete redskaber 

Netop den opbyggende versus nedbrydende kommunikation 

er blandt nøgleordene i Spastikerforeningens kursus ’God 

kommunikation med kommunen’. Som navnet antyder, lægges 

God kommunikation 

Kurset ’God kommunikation med kommunen’ holdes 8. september 

kl. 10-15 i Prøvehallen, Porcelænstorvet, Valby i København. 

Det koster kr. 150 at deltage, hvis du er medlem af Spastikerforeningen, 

og kr. 200, hvis du ikke er medlem. Tilmelding hos 

kursuskonsulent Trine Kamp Larsen på kursus@spastik.dk eller 

3838 0311. 

Elektroniske hjælpemidler 

’Smertehåndtering’, 12. september kl. 10-16 på Helene Elsass 

Centret i Charlottenlund. Kurset er rettet mod fagfolk, som har 

brug for baggrundsviden og konkrete redskaber til deres arbejde 

med mennesker med kroniske smerter. 

’Hvad er CP?’ holdes 18. august kl. 10-15 på Bytoften 73, 

7400 Herning og 6. oktober kl. 10-15 i Prøvehallen, Porcelænstorvet, 

Valby i København. Få en grundlæggende viden om den 

fysiske og kognitive baggrund for diagnosen cerebral parese. 

Læs mere om kurser på www.spastikerforeningen.dk eller ring 

eller skriv til kursuskonsulent Trine Kamp Larsen på mail: 

kursus@spastik.dk eller telefon 38 38 03 11. 

NYT OM KURSER 

der op til at bygge en god stemning op omkring en samtale, 

som munder ud i resultater for begge parter, i modsætning til 

den nedbrydende kommunikation, der ikke giver andet end to 

slukørede parter. 

Gennem ClearVisions 4 Trins kommunikationsmodel lærer 

deltagerne at identificere opgaven, lave en ønskeliste og snævre 

denne ind, så den er realiserbar. Kurset vil være en blanding 

af teori og praktiske øvelser, hvor du får helt enkle, praktiske 

værktøjer med hjem, som du kan bruge allerede samme dag. 

- Mit ønske er, at deltagerne går hjem efter en kursusdag 

med redskaber, der får dem til at fokusere på formålet med 

samtalen, viden om hvordan man opnår dét, man er kommet 

efter, og hvordan man lærer at brænde igennem med sit 

budskab, så det bliver hørt og opfattet positivt af modtageren’, 

siger Bente Maimann. 

Hun understreger, at det at kunne føre en god dialog ikke 

kun handler om, hvordan man selv udtrykker sig, men lige så 

meget om at lytte. Selv om kurset har fokus på mødet med det 

offentlige, så kan redskaberne bruges i alle andre sammenhænge, 

hvor du indgår i en dialog med andre mennesker, hvad 

enten det er ens mor, kollega, eller naboen. 


27

Vi elsker dig 

ANDREAS 

Andreas’ mor vil ikke vie resten af sit liv til at skrive 

Andreas’ historie, men her i bladet syntes hun, den 

skulle skrives til ære for ham. 

Vores dejlige dreng Andreas blev født 

den 8. september 1988. Da han var to 

år gammel, fandt vi ud af, at han var 

spastiker. Noget af det første, vi gjorde, 

var at melde os ind i Spastikerforeningen, 

som gennem alle årene blev vores 

store støtte og hjælp. 

Andreas kunne med besvær gå korte 

afstande med to stokke, og en egentlig 

selvstændig gangfunktion havde han 

ikke. Han kom i almindelig folkeskole her 

i Dianalund, og trods de kognitive vanskeligheder 

han havde, fik han næsten 

kæmpet sig gennem ni års skolegang. 

Efterfølgende blev Andreas’ allerbedste 

oplevelse et ophold på Uldum 

Højskole, hvor han fik gode dejlige venner 

fra forskellige dele af verden. Venner 


Af Jane Maria Jensen 

som han havde i resten af hans alt for 

korte liv. 

18 år og hvad nu? 

Efter højskole-opholdet kom det næste 

spørgsmål - hvad nu? Andreas var fyldt 

18 år og ville gerne have et selvstændigt 

liv, et eller andet at lave, noget at stå 

op til. 

” 

I dag er vores liv 

fyldt med en masse 

hvis'er... 

Det resulterede i et utal af møder, 

et jobcenter med dårlig adgang (mange 

trapper) og et utal af forskellige sagsbehandlere. 

Så kom kommunesammenlægningen, 

og Andreas blev en syltet 

sag, et nummer, en man sådan set ikke 

vidste, hvad man skulle stille op med. 

Han fik bevilget kørekort hos PTU og 

kæmpede en brav kamp, og endelig fik 

han sit ønske opfyldt, eget kørekort - nu 

kunne han blive uafhængig. Men så let 

skulle det ikke være. Skønt han var til 

afprøvning af handicapbil sammen med 

sin far og onkel, for alt skulle styres via 

rattet, så fik han afslag på handicapbilen, 

for han fik jo kontanthjælp og havde 

ikke økonomi til at holde bil. Og pension 

til Andreas kunne der heller ikke blive 

tale om. 

Dagen vi aldrig glemmer 

Andreas havde svært ved at overskue 

forskellige ting i sin hverdag, såsom at 

huske aftaler, breve fra kommunen, lave 

budget, foretage større indkøb osv. Jeg 

har sclerose og har måttet melde fra 

med at hjælpe med mange ting, så vi var 

enige med Andreas om, at det ville være 

en god ting for ham at få en støttekontaktperson. 

Sorø Kommune sendte to medarbejdere 

ud til Andreas, fejlen var bare, at 

de kom fra et andet område i systemet, 

så de spurgte ham, om han var psykisk 

syg, og da han svarede nej, sagde de, 

jamen så kan vi ikke hjælpe dig. Andreas 

var så vred den dag, han kom hjem og 

fortalte mig om, hvordan mødet var 

gået. Vi fik fat i kommunen igen, og da 

Andreas endelig fik bevilget sin støttekontaktperson, 

så var det for sent! 

Den 4. august 2011 blev en dag, vi 

aldrig glemmer. Den dag blev Andreas 

fundet af sin storebror liggende på gulvet. 

Han havde taget sit eget liv, skåret

sin pulsåre over. Vi sad hver dag hos 

ham i kapellet i Slagelse, inden han blev 

bisat fra Ålholm Kirke i Valby, hvor 100 

mennesker deltog i hans bisættelse. Nu 

hviler han på Rødovre kirkegård. 

Et liv med mange hvis’er 

Om vi så det komme? Nej - det sidste vi 

kunne forestille os var, at Andreas kunne 

finde på at tage sit eget liv. I dag er 

vores liv fyldt med en masse hvis’er. Hvis 

og hvis og hvis. Hvis nu han havde haft 

sin bil og kunne køre ud og besøge sine 

fire søskende, venner og familie. Hvis nu 

han havde haft en anstændig økonomi 

(han havde kun ca. 800 kroner til mad, 

hygge og transport ud af sin laveste 

kontanthjælp). I det sidste møde, han 

havde med Sorø Kommune, spurgte han: 

Har I ikke bare et eller andet, jeg kan 

foretage mig? Svaret var nej! 

Som Andreas’ forældre tog vi både 

ud på jobcentret og til borgmesteren 

omkring hans tragiske død. Hans historie 

blev udgivet i et lørdagstillæg i Ekstra 

Bladet, for vi kunne bare ikke rumme, 

at vores dejlige dreng skulle glemmes, 

gemmes og bare være et nummer i 

rækken. Hele Andreas’ familie, alle hans 

venner – ja helt fra Japan kom en kammerat 

for at besøge Andreas gravsted. 

Pas godt på jeres unge 

Vi savner ham dybt ind i vores hjerte og 

sjæl. I disse tider, hvor der i den grad 

skal spares overalt og helt ind til benet, 

vil jeg sige: Pas godt på jeres unge som 

må kæmpe med et handicap hver eneste 

dag. Find jer ikke i noget. Råb så meget 

som I nu magter. Vi var alt, alt for flinke 

og høflige. Dem, som skulle hjælpe 

Andreas, svigtede ham i den grad, og 

han endte med bare at blive en udgift 

mindre. 

Vi vil begræde tabet af Andreas i 

resten af vores liv. Jeg vil til slut takke 

Spastikerforeningen for alt den støtte og 

hjælp, som vi gennem 20 år har modtaget. 

Jeg lovede en nær ven af os og 

Andreas, Kurt Agensø, at jeg ikke ville 

vie resten af mit liv til at skrive Andreas’ 

historie, men her i bladet syntes jeg, 

den skulle skrives. 


29

RG Entreprise 

Sandblæsning, Græssåning, 

Diamantboring & Gravearbejde 

Mobil 20937440 

Hjemmevejlederteamet 

Laksetorvet 

8900 Randers C. 

Tlf. 8915 1772 

AH-Nichro Haardchrom A/S 

Søvangsvej 11 –2650 Hvidovre 

Tlf. 36 78 16 00

Kæmpe interesse 

for ekstraordinær 

legatuddeling 

For Spastikerforeningen har månederne 

maj og juni været historiske. Aldrig før i 

foreningens snart 62-årige historie har 

foreningen haft mulighed for at tilgodese 

så mange mennesker med cerebral 

parese på én gang. Dette skyldes en 

stor donation fra Arvid Nilssons Fond, 

der meget venligt har frigivet legatportioner 

på i alt 3 millioner kroner. Dette 

gode budskab har Spastikerforeningen 

formidlet i medlemsbladet nr.2/2012 og 

på foreningens hjemmeside. Desuden 

har sekretariatet sendt direkte henvendelser 

til en snes institutioner, tilbud og 

bosteder. 

Da ansøgningsfristen udløb den 10. 

maj havde sekretariatet modtaget 594 

ansøgninger til fondsmidlerne. Inden 

juni måneds udgang vil fondsadministratoren 

udsende bevillingsbreve og et 

stort antal legatportioner på 5.000 og 

10.000 kroner til de af ansøgerne, som 

er imødekommet. 

Uddannelse og hjælpemidler 

Langt de fleste ansøgninger var i 

kategorien uddannelse og rejser, men 

en stor del gik også på erhvervelse af 

specifikke hjælpemidler. 

- I en tid, hvor foreningen selv 

skal spare på driftsudgifterne, har det 

været fantastisk, at vi takket være den 

flotte fondsdonation har haft mulighed 

for at glæde mange af vore med- 

3 


millioner kroner 

I samarbejde med en stor fond har Spastikerforeningen 

helt ekstraordinært i år 

fået mulighed for at uddele en fondsdonation 

på 3 millioner kroner. Det er 

vi naturligvis utroligt taknemmelige for. 

Det er fondens ønske, at donationen 

skal uddeles til mennesker, som selv har 

cerebral parese (spastisk lammelse). Der 

uddeles legatportioner på op til 10.000 

kroner og ansøges på et særligt ansøgningsskema. 

Hvad kan der søges støtte til? 

Med det formål at lette tilværelsen og 

øge livskvaliteten for spastikere, kan 

der ydes støtte til studierejser, uddannelse, 

ferieophold, kursus- og/eller 

træningsophold samt behandling og 

indkøb af hjælpeudstyr, som kan lette 

eller afhjælpe følgerne af ens spastiske 

lammelser. 


til fordeling blandt spastikere 

Der vil blive lagt vægt på at støtte 

personlig udvikling, samt at legaterne 

går til formål, som man ikke vil kunne 

opnå støtte til via gældende lovgivning 

på handicapområdet. Legatet uddeles i 

portioner af 5.000 eller 10.000 kr., og 

der kan kun søges én gang. 

Hvem kan søge? 

Legaterne kan søges af alle, som selv 

er spastikere eller af forældre/værge på 

vegne af børn (under 18 år) med spastiske 

lammelser. Det er således et krav, 

at legatmodtageren selv har spastisk 

lammelse. Alle, der tidligere i år har søgt 

legater i Spastikerforeningen, kan også 

søge her. 

Hvordan søger man? 

Der skal ansøges på et særligt ansøgningsskema, 

som du finder på næste 

side. Du kan også vælge at printe det ud 

fra Spastikerforeningens hjemmeside: 


Skemaet skal udfyldes med alle de oplysninger, 

der bedes om. Giv en kortfattet, 

konkret beskrivelse af, hvad der 

lemmer og andre med cerebral 

parese, siger Spastikerforeningens 

landsformand, Lone Møller. 

- Pengene er faldet på et tørt sted, 

bl.a. til specielle hjælpemidler, uddannelse 

og studieophold til personer, der har 

det svært, ikke mindst nu, hvor kommunerne 

er meget stramme med bevillinger 

til stort set alt. 


søges til: Skriv f.eks. ikke kun ”ferierejse”, 

men derimod f.eks. ”en uges ferie 

på Mallorca sammen med mine venner. 

Det er nødvendigt for mig at have 

hjælper med. Rejsen koster ca. 8.000 kr., 

udgifter til hjælper ca. 5.000 kr.” eller 

”Jeg søger støtte til en el-scooter model 

X, så jeg kan komme frit omkring. Det er 

nødvendigt fordi…” 

Underskriften er vigtig 

Til slut er det meget vigtigt, at skemaet 

underskrives af ansøgeren eller af en 

forældre/værge til den person, der søges 

på vegne af. Underskriften er vigtig, fordi 

du med din underskrift skriver under på: 

- at du/barnet er spastiker (har CP) 

- at vi må udlevere dit navn, adresse 

og cpr-nummer til fonden, som be- 

vilger og udbetaler legatet. Er disse 

ting ikke opfyldt, vil ansøgningen ikke 

blive behandlet. 

Det udfyldte legatskema med underskrift 

skal sendes til: 

Spastikerforeningen 

Strandboulevarden 47B 

2100 København Ø 

– så det er i hænde senest 10. maj 

2012. 

Alle får svar om deres ansøgning er imødekommet 

eller ej senest i slutningen af 

juni 2012. 

31

Husk dit tillæg til ferieformål 

Ligesom andre lønmodtagere får forældre, der modtager tabt 

arbejdsfortjeneste, også udbetalt et ekstra lille tillæg på 1 % 

til ferieformål. Det beregnes efter årsskifte som 1 % af bruttoydelsen 

i det foregående kalenderår. Beløbet udbetales pr. 

1. maj. Jeg gør opmærksom på dette, fordi jeg oplever, at nogle 

kommuner glemmer at udbetale tillægget, selv om det er en 

skal forpligtelse ifølge § 13 - Tillæg til ferieformål: Til personer, 

der modtager hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste, skal 

kommunalbestyrelsen ved årsskiftet beregne et tillæg til ferieformål 

på 1 pct. af bruttoydelsen i det foregående kalenderår. 

Beløbet udbetales pr. 1. maj. 

I bekendtgørelsen fremgår det, at tillægget kun skal udbetales, 

såfremt den pågældende modtog tabt arbejdsfortjeneste 

pr. 31/12, og at det videreføres. Hvis man f.eks. ophørte med 

tabt arbejdsfortjeneste før denne dato, vil tillægget ikke blive 

udbetalt, til gengæld får man 12½ % i feriepenge. Såfremt 

man efterfølgende ophører med tabt arbejdsfortjeneste imellem 

årsskiftet og den 1/5, hvor udbetalingen finder sted, så er 

man derimod berettiget til tillægget. 


Af Jens Tamborg, Socialrådgiver 

Rettelse om revalideringsydelser 

I sidste nummer var min orientering om ændring af revalideringsydelse 

pr. 15. april 2011 ikke helt korrekt. Som det fremgår 

af nedenstående, er der tale om en væsentlig forringelse 

af tidligere ydelser, og det til trods for at det ikke er blevet 

billigere at leve. Det er meget beklageligt, at handicappede 

medborgere får et dårligere leveniveau. 

Er du bevilget revalidering før 15.april 2011 og følger en 

revalideringsplan, får du – hvis du er over 25 år - revalideringsydelse. 

En revalideringsydelse svarer til det højeste dagpengebeløb, 

du kan få som arbejdsløs. Det vil sige 17.073 kr. pr. 

måned. Hvis du er under 25 år, får du dog normalt kun den 

halve revalideringsydelse – altså 8.537 kr. pr. måned. Så længe 

du følger planen, bevarer du denne ydelse. 

Sådan ser taksterne ud 

Er du derimod bevilget revalidering efter 15. april 2011, er 

reglerne ændret. Her trådte nye regler i kraft. Her er satserne 

for 2012:

TELEFON 

RÅDGIVNING 

TLF. 38 88 45 95 

Klaus Christensen 

psykolog 

Træffes: 

Tirsdag kl.15-18 

og torsdag kl. 9-12. 

• er du over 30 år, får du 17.073 kr. pr. måned 

• er du under 30 år og forsørger eget barn i dit hjem, får du 

17.073 kr. pr. måned 

• er du fyldt 25 år og har forsørgelsespligt over for ikke 

hjemmeboende børn, får du 13.732 kr. pr. måned 

• er du fyldt 25 år og ikke har forsørgelsespligt over for 

børn, får du 10.335 kr. pr. måned 

• er du under 25 år og ikke bor hjemme hos en eller begge 

dine forældre, får du 6.660 kr. pr. måned 

• er du under 25 og bor hos en eller begge dine forældre, 

får du 3.214 kr. pr. måned 

• er du under 25 år, er gravid og er 12 uger henne, får du 

10.335 kr. pr. måned 

• er du under 25 år og psykisk syg med forsørgelsespligt for 

ikke hjemmeboende børn, får du 13.732 kr. pr. måned 

• er du under 25 år, psykisk syg og ikke bor hjemme hos en 

eller begge dine forældre, får du 10.335 kr. pr. måned 

• Ydelsen er skattepligtig og uafhængig af en evt. ægtefælles 

indkomst og formue. 

For alle gælder, at du må tjene op til 12.000 kr. om året, uden 

at det giver fradrag i ovenstående hjælp. 

Den lange sagsbehandling 

Regeringen mener ikke, at der er grund til at frygte store 

besparelser. Blandt andet fordi klagenævnene bliver gjort stærkere 

med juridisk personale, og fordi det bliver gjort klarere, at 

hjælpen skal gives ud fra en konkret og individuel vurdering. 

Ovenstående er et flot udsagn, men virkeligheden er 

desværre anderledes. Jeg har flere eksempler på, at kommuner 

bruger meget lang sagsbehandlingstid, og når sagen så bliver 

anket til Det sociale Nævn i Statsforvaltningerne, er det første 

svar ofte, at der på grund af mange sager er op til 6 måneders 

behandlingstid. 

To års behandlingstid 

Som eksempel på lang sagsbehandlingstid i kommunen kan jeg 

nævne en konkret sag. Det handler om et af vore medlemmer, 

der i januar 2010 rejste ansøgning om fritagelse for vægtafgift 

til bil, som hun selv har anskaffet sig. Vores medlem bruger elkørestol, 

og bilen føres af hendes hjælpere. 

Der er ingen tvivl om, at hun er berettiget til handicapbil, 

og i vejledningen om hjælpemidler, biler, boligindretning m.v. 

anføres: ”Hvis der alene ansøges om afgiftsfritagelse, bevil- 

Anne-Marie Larsen 

socialrådgiver 

Træffes: 

Mandag kl. 10.30-12 

og onsdag kl. 9.30-12. 

Jens Tamborg 

socialrådgiver 


Træffes: 

Tirsdag kl. 15-18 

og torsdag kl. 9-12. 

ges fritagelsen fra den første i måneden efter ansøgningens 

indgivelse.” 

Som nævnt blev ansøgningen rejst helt tilbage i januar 

2010. Vores medlem og jeg har rykket for ansøgningen flere 

gange, og i januar 2012 (2 år efter ansøgningen) blev vores 

medlem lovet svar på ansøgningen inden for kort tid og med 

en positiv indstilling. 

Nu endte det godt, men det er meget beskæmmende, at 

sagsbehandling kan tage så lang tid. 

Nye standarder for handicap p-pladser 

Det kan måske blive nødvendigt for Danske Handicaporganisationer 

at få lavet nye aftaler om de særligt afmærkede 

handicappladser, da kommuner i Danmark kommer med nye og 

anderledes løsningsforslag. 

En kommune har givet afslag på støtte til køb af bil til en 

familie med en 5-årig datter, der er multihandicappet og kørestolsbruger. 

Pigen kan ikke sidde selv og har ingen hovedkontrol. 

I afslaget anføres, at datteren vurderes at være indenfor 

personkredsen, der kan berettige til bevilling af bil, men at det 

opgivne kørselsbehov kan dækkes ved offentlige transportmidler. 

Kommunen vurderer, at en kørestol og ståstøttestol vil 

kunne medbringes i en almindelig bil evt. med trailer. 

Det er min vurdering, at familien vil være berettiget til handicapparkeringskort, 

da datteren er indenfor personkredsen til 

handicapbil. Men det er også logisk, at familien skal medbringe 

kørestolen, når de skal ud og handle, så nu mangler vi bare de 

dobbelte handicapparkeringspladser og gerne i forlængelse, så 

der også kan være plads til en trailer! Fantasien kender ingen 

grænser. 

33


DEBaT 

Herning Kommune giver de handicappede 

baghjul. Et gammelt slogan for 

kommunen er: ”Her er alle muligheder 

åbne!” Man fristes til at spørge – for 

hvem? 

Bytoften Bo- og Aktivitetscenter har 

fået beskåret budgettet med 28 % siden 

2007. Vi har allerede afskediget 17 % af 

de ansatte, og her i maj svinges øksen 

igen og yderligere 11 % fyres. Med de 

besparelser bliver det svært at opretholde 

et værdigt liv. 

F.eks. har en del brugere af Bytoften 

intet verbalt sprog og har brug for 

Vi får mange uopfordrede debatindlæg. Det er vi glade for. Men for 

at så mange som muligt kan komme til orde, skal vi indskærpe, at 

debatindlæg/læserbreve højest må fylde max 300 ord. Red. 

Vi får baghjul af kommunen! 

Af Claus B. S. Madsen 

NW BYG 

Bygningsforbedringer 

v. Niels Weidemann 

Tlf. 40 83 45 32 

Lyngbyvej 5, 2.th • 2100 København Ø 

www.nwbyg.dk 

hjælp af personalet - denne hjælp bliver 

kraftigt beskåret. 

Ligeledes har en del brugere behov 

for hjælp til personlig pleje. Tiden til 

denne pleje bliver fremover også kraftig 

beskåret. De yderligere besparelser kan 

f.eks. betyde, at disse brugere først kan 

komme op omkring middagstid – og at 

de bliver lagt i seng allerede kl. 20 igen. 

Ifølge FN’s handicapkonvention, 

som et enigt Folketing har besluttet at 

ratificere, skal alle mennesker have lige 

muligheder uanset handicap. Denne 

konvention må Herning Kommune have 

smidt i skraldespanden. 

Centret har tidligere været kendt for 

at tilbyde rejser og udflugter. Dette er 

med den første besparelse i 2010 allerede 

kraftigt beskåret. Med den yderligere 

besparelse bliver det fremover nærmest 

umuligt at bevæge sig uden for døren. Vi 

går fra at være et aktivitetscenter til et 

opbevaringssted. 

Med kommunalreformen var der en 

forventning om at høste nogle stordriftsfordele 

især på administrationen. Desværre 

ser jeg, at man kun har sparet 3,9 

% på rådhuspersonalet, mens Bytoften 

skal spare 28 %. 

Den generelle holdning blandt brugere 

af Bytoften er, at beslutningen om 

disse yderligere besparelser er kyniske. 

Da jeg første gang hørte om de nye 

besparelser, tænkte jeg: ”Giv os nogle 

sovepiller. Så kan vi være vågne hver 3. 

dag. Så passer pengene!” 

På vegne af brugere og beboere på By- 

toften samt formand for Brugerrådet 

Claus B. S. Madsen 

Vestergaards Bogtrykkeri 

98 92 05 00 

www.vestergaards.com

Tidligt fødte 

kan udvikle handicap 

Men der er naturligvis mange andre årsager til, at kommunerne 

oplever, at de specialiserede sociale ydelser 

stiger voldsomt. Det fremgår af en ny rapport fra SFI. 


Peter Uldall, professor i neuropædiatri, mener 

det er relevant at forske mere i skadelige 

stoffer. 

I de fortsatte bestræbelser på at finde 

årsagsforklaringer på de stigende udgifter 

har Kommunernes Landsforening 

(KL) bedt Det Nationale Forskningscenter 

for Velfærd (SFI) se nærmere 

på, hvorfor behovet for specialiserede 

sociale ydelser er steget så voldsomt. 

Der er nu udarbejdet en omfattende 

rapport, som seniorforsker Steen Bengtson 

har stået i spidsen for, og den peger 

på en lang række årsager. En af dem er 

et stigende antal for tidlige fødsler, der 

betyder, at mellem 1000 og 1500 børn 

fra hver årgang får et handicap eller en 

forsinket udvikling. 

- Rent umiddelbart vil de fleste af de 

her børn virke helt normale, men efter 

3-4 år kan man se forskellige handicap 

hos en del af dem. Ved 9-10 års alderen 

er det også undersøgt, og der finder 

man et meget større antal, fortæller 

seniorforsker Steen Bengtson, der dog 

understreger, at der er tale om et skøn, 

fordi der mangler forskning i, hvordan 

for tidligt fødte udvikler sig senere i 

livet. 

Ifølge Steen Bengtson er der brug for 

meget mere forskning på området. 

Det er overlæge og professor i 

neuropædiatri Peter Uldall fra Rigshospitalet 

helt enig i. 

- Der er skræmmende lidt forskning 

i årsagerne til den øgede forekomst af 

børn med f.eks. indlæringsproblemer. 

Der er ellers rigeligt med begrundede 

hypoteser fra dyreforsøg om at bestemte 

materialer og stoffer kan være den 

biologisk/fysiske årsag. 

Peter Uldall mener, at det er oplagt 

at se på, hvilke fosterskadelige stoffer 

moren udsættes for under graviditeten. 

Her er en lang række nye industrialiserede 

stoffer under mistanke, eksempelvis 

blødgøringsmidler (ptalater). 

Lykkepillers betydning 

- Også den øgede brug af SSRI-præparater 

(lykkepiller) mod depression i graviditeten, 

og en øget forekomst af overvægtige 

gravide som giver øget risiko for 

fosterskadende komplikationer, kan være 

årsagen, vurderer Peter Uldall. 

- På Rigshospitalet er vi således i 

gang med at undersøge SSRI-præparaters 

betydning. Derimod har vi i Cerebral 

Parese-Registret ikke set nogen ændring 

i forekomsten af CP op til fødselsårgang 

2003. Den ligger stabilt omkring 0,2 

% per fødselsårgang (2 ud af 1000). 

CP-Registret er netop i gang med at 

Rapporten ”Vækstfaktorer på det specialiserede 

socialområde”, der er på 120 sider, kan 

bestilles og downloades fra hjemmesiden: 

www.sfi.dk 

foretage de endelige opgørelser over 

fødselsårgangene 2004-07. 

For tidligt fødte er én af de forklaringer 

rapporten giver på, hvorfor kommunernes 

udgifter til handicappede, 

psykisk syge og socialt udsatte er steget 

kraftigt de seneste 20 år. Blandt andre 

årsager nævnes, at voksne med handicap 

lever længere. Samtidig har forståelsen 

af handicap, og hvem der har brug 

for de såkaldt specialiserede sociale 

ydelser, ændret sig. 

Flere føler sig stressede, og det fører 

til flere sygemeldinger. Der er også sket 

en eksplosiv stigning i antallet af mennesker 

med ADHD, ligesom flere har 

problemer med spiseforstyrrelser. 

Peter Uldall understreger, at årsagen 

til stigningen i ADHD er meget omdiskuteret. 

Man regner med, at en tredjedel 

skyldes årsager, der ikke er genetisk 

betinget, og ovennævnte årsager kan 

meget vel også spille ind her, lyder 

vurderingen. Peter Uldall mener derfor, 

der er god grund til at igangsætte flere 

undersøgelser. 

Men generelt vil et velfærdssamfund 

ikke bare løse folks problemer, det vil 

samtidig skabe en masse andre behov. 

Så problemerne og løsningerne er ikke 

så enkle, hvilket klart fremgår af rapporten. 


35

www.egmont-hs.dk 

RESPEKT – udvikler hele mennesker! 

DANMARKS MEST 

RUMMELIGE HØJSKOLE 

Solidaritet · Myndighed · Værdighed

SPU SPALTEN 

SPU-spalten 

SPU var med til SUMH’s 

repræsentantskabsmøde 

Redigeret af Cæcilie Nisbeth 

I weekenden den 23.-25. marts afholdte SUMH (Sammenslutningen 

af Unge Med Handicap) deres årlige repræsentantskabsmøde 

på Feriecenter Slettestrand. SPU var repræsenteret 

ved bestyrelsesmedlem Frederik Holm Johansen og 2. suppleant 

Steen Jacobsen. Hver medlemsorganisation præsenterede 

sig selv, og der kunne SPU prale af – som den eneste 

af SUMH’s medlemsorganisationer – at have et ulandsprojekt 

kørende i Uganda. 

Årets tema, som deltagerne skulle arbejde med om lørdagen, 

var ”Frivillige og frivilligstrategi – hvad skal der til for at få 

flere frivillige i SUMH og i medlemsorganisationerne”? 

Efter en spændende dag med masser af gruppearbejde kom 

deltagerne frem til forskellige tiltag, der kan styrke den frivillige 

indsats i SUMH og i medlemsorganisationerne. Nogle af 

ideerne vil SPU kigge nærmere på for at se, om de kan styrke 

vores frivillige arbejde og rekruttering af nye medlemmer. Lørdagen 

sluttede med en flot middag og en hyggelig fest, hvor 

deltagerne kunne lære hinanden bedre at kende. 

Gruppearbejdet på repræsentantskabsmødet gav grobund for gode 

idéudvekslinger. Foto: Mads Bay, SUMH. 

SPU viste flaget på Helene Elsass Center 

Den 19. april var der netværksaften for forældre til børn og 

unge med let CP på Helene Elsass Centeret i Charlottenlund. 

Arrangementet var afslutningen på et +Habiliteringsforløb, 

som centret udbyder. 

Spastikerforeningens sekretariat var med for at fortælle 

om foreningens arbejde og de mange tilbud. I den forbindelse 

deltog Frederik Holm Johansen fra bestyrelsen sammen med 

Toke Vadstrup for at fortælle om SPU og vores arbejde for 

unge spastikere. Ved den efterfølgende snak og networking 

gav forældrene udtryk for et ønske om, at der blev etableret 

en netværks- og mentorordning med mulighed for at tilknytte 

ældre CP’ere med yngre. Denne idé er SPU meget positiv over 

for og håber, at der måske med tiden kan oprettes sådan en 

ordning. 

Ulandsprojekt i Uganda 

SPU har et ulandsprojekt i Uganda. Det har vi haft i to år nu, og 

vi har netop sendt en ny projektansøgning af sted om yderligere 

to år. SPU samarbejder med NUDIPU Youth (Ugandas 

handicapforening for unge med CP.) Hvis du har lyst til at læse 

mere om vores Uganda-projekt, hvordan det er startet, og hvad 

planerne er for fremtiden, kan du læse om det på vores side på 

Spastikerforeningens hjemmeside: 

www.spastikerforeningen.dk/ungdomsafdeling.6 

Send os din mailadresse 

I forbindelse med udsendelse af invitationen til vores årlige 

Tivolitur medsendte vi en skrivelse, hvor vi bad om at få jeres 

mailadresse. Det skyldes, at portoen jo er steget og ved at få 

din mailadresse, kan vi spare nogle penge, som vi i stedet kan 

bruge på arrangementer til glæde for vores medlemmer. Hvis 

du ønsker at give os din e-mailadresse, bedes du sende en 

mail til bc@spastik.dk, hvor du oplyser dit navn, og den mail du 

ønsker at modtage invitationer og nyheder på i fremtiden. 

På forhånd tak for hjælpen! 


37

200 udstillere 

på årets Health & Rehab 

Fra den 22.-24. maj lagde Bella Center i København gulv til Health & 

Rehab-messen, der er en god anledning til at blive opdateret indenfor 

sundheds- og handicapområdet. 

Messen bød i år på mere end 200 udstillere, der viste produkter 

frem for de mange besøgende, der dækker alt fra personer med 

handicap, studerende og ansatte indenfor sundhed og handicap og til 

beslutningstagere og politikere. 

8.000 besøgende valgte at kigge indenfor i Bella Center, der i år 

havde en ny aktivitet med fokus på kost og ernæring, via et udstillingsområde 

med køkken-catering m.m. 

Health & Rehab Scandinavia afholdes hvert andet år i Bella Center i 

København. 


Julie Pedersen danner team med den dejlige Golden 

Retriever Buster. På STU-Servicehundes stand fortalte 

hun om organisationen. I snart otte år har Julie har haft 

stor fornøjelse af en servicehund, og i alt har STH siden 

starten i 1998 uddannet ikke færre end 57 servicehunde. 

Over 200 udstillere kunne Health & Rehab-messen byde 

på i år.

På messen kan man se hjælpemidler i mange forskellige udgaver 

og til mange formål. 

En skrigende farve hjælper altid med at skaffe opmærksomhed… 

I aktivitetsområdet var der opvisning i goalball, der er for 

blinde og svagtseende. Sporten blev i øvrigt opfundet tilbage 

i 1946. 

Hvilke tilbud er der for ældre med CP? Det er et spørgsmål, 

der ofte bliver rejst. Derfor fik Spastikerforeningens udsendte 

en god snak med netværkskonsulent Lone Schwartzloze fra 

Ældremobiliseringen, der kunne se mange muligheder i et 

samarbejde. 


39

SPAR BÅDE TID OG PENGE PÅ DIT 

FORENINGSBLAD 

Mangler du et foreningsblad, eller har du allerede ansvaret for et, 

kan vi tilbyde at løfte opgaven med produktionen. Et foreningsblad 

er ofte det vigtigste bindeled mellem forening og medlemmer. 

Vi har mange års erfaring i produktion af foreningsblade, og kan 

være behjælpelige med layout, tryk, distribution og eventuelt 

annoncesalg til hel eller delvis finansiering af bladet. 

Vi kan også altid give et godt tilbud på dine øvrige trykopgaver, 

f.eks. programmer, billetter, plakater, flyers og visitkort. 

Kontakt os for en uforpligtende snak, vi deler gerne ud af vores 

erfaring... 

FL REKLAME 

Agerbakken 21 · 8362 Hørning · 7022 1870 

www.flreklame.dk · fl@flreklame.dk

Spastikerforeningens 

informatørkorps 

Spastikerforeningen har et informatørkorps, der består af yngre 

spastikere mellem ca. 18 og 42 år. De holder foredrag og oplæg for 

skoleklasser, interessegrupper, forældregrupper, uddannelsessteder 

m.v. om det at leve et liv med cerebral parese. Forespørgsler, aftaler 

og andre praktiske ting aftales direkte med informatørerne. Som 

hovedregel tager de ud i det lokalområde, hvor de bor, men flere 

dækker også større områder. Listen findes i mere detaljeret form på 

www.spastikerforeningen.dk – klik på menuen ’rådgivning’ og derefter 

’informatørkorps’. 

Region Hovedstaden: 

Region Sjælland: 

Frank Christensen 

(født 1973) 

Grønager 16, 3400 Hillerød 

Tlf. 31 13 71 90 

Mail: fc@jubii.dk 

Nina Lund Jepsen 

(født 1982) 

Sækkedamsvej 52, 

3500 Værløse 

Tlf. 26 94 04 43 

Mail: ninajepsen@gmail.com 

Mads Wiberg Sørensen 

(født 1986) 

Nymarksvej 24, 2650 Hvidovre 

Tlf. 30 71 55 70 

Mail: 

madswibergster@gmail.com 

Cæcilie Nisbeth 

(født 1986) 

Godthåbsvej 64,3400 Hillerød 

Tlf. 61 68 68 86 

Mail: 

caecilie.nisbeth@gmail.com 

Nikolai Grzeskowitz 

(født 1981) 

Bækkebo Park 2A, 1.th., 

2870 Dyssegård 

Tlf. 39 66 77 69 

Mail: 

ngrzeskowitz@hotmail.com 

Trine Birkholm 

(født 1979) 

Kildemarken 143 A, 

4100 Ringsted 

Tlf. 57 67 59 10 

Mail: turbotrine@mail.dk 

Britt Drud Sørensen 

(født 1986) 

Lupinvej 11 st. 410, 

4400 Kalundborg 

Tlf. 28 94 76 78 

Mail: 

bds.handi@gmail.com 

John Smedegaard Olsen 

(født 1968) 

Rådhusvej 67, 4640 Faxe 

Tlf. 56 73 04 98 

Mail: 

johnsmedegaard@tiscali.dk 

Jacob Buurgaard 

Skovbrynet 1, lejl. 14, 

4040 Jyllinge 

Mail: koglejacob@gmail.com 

Berit Aagaard Sørensen 

Skovbrynet 1, lejl. 8, 4040 Jyllinge 

Tlf. 40 75 10 62 

Peder Mondrup 

Skovbrynet 1, lejl. 7, 

4040 Jyllinge 

Tlf. 26 83 86 39 

Region Syddanmark: 

Rasmus Lund-Sørensen 

(født 1983) 

Hvidtjørnevej 2, 2 tv., 

6000 Kolding 

Tlf. 24 23 10 78 

Mail: razzlund1983@gmail.com 

Region Midtjylland: 

Region Nordjylland og 

det øvrige Jylland:: 

Brian Joensen 

(født 1966) 

Ulvevej 30, 6715 Esbjerg N. 

Tlf. 75 46 82 82 

Mail: bfj@esenet.dk 

Mariann Lysgaard 

(født 1974) 

Skødstrupvej 11, 6840 Oksbøl 

Tlf. 61 37 54 20 

Mail: mariann-lysgaard@live.dk 

Tor Martin Mandrup Møller 

(født 1968) 

Kriegersvej 19, 2. lejl.1, 

8000 Aarhus C. 

Tlf. 86 13 16 26 

Mail: tor.martin68@gmail.com 

Casper Salling (født 1975) 

Bryndumsvej 8, 2.th., 

8600 Silkeborg 

Tlf. 23 25 12 30 

Mail: caspers@caspers.dk 

Christa Holmgaard Nielsen 

(født 1981) 

Haremarksvej 74 B, 

8723 Løsning 

Tlf. 24 21 82 54 

Mail: christa_nielsen@ofir.dk 


41

15 

13 

12 

14 

16 

19 

17 

11 

18 


6 

9 

5 

7+8 

København/Frederiksberg 1+2 

Toke Rastad 

Tlf. 42 17 19 64 

Borgmester Fischersvej 5F, 1-2 

2000 Frederiksberg 

Mail: tokerastad@gmail.com 

Kredsbestyrelsen mødtes 

Vi har i kredsen haft et møde om kredsforeningens 

fremtid. Vi fik en god snak 

om, hvad vi hver især synes, vi skal 

bruge tiden på, og hvor vi bruger kræfterne 

bedst. 

Vi havde en god diskussion om 

kredsens formål, og hvilke emner vi kan 

arbejde med: synlighed for foreningen, 

politik (læserbreve og henvendelse til 

politikere), intern politik i foreningen, 

råd og nævn, sociale arrangementer i 

foreningen, og vidensformidling medlem 

til medlem. 

Bestyrelsen har konstitueret sig således: 

Toke Rastad, formand. 

Margit Koltze, udpeget til arbejdet i 

hovedbestyrelsen. 

Susan Johanneson, kasserer. 

Nina Frydshou og Christina Denise Wandel 

er medlemmer af bestyrelsen 

Vi holder vort næste møde den 12/9, 

kl. 19.00, hvor alle medlemmer er velkomne. 

Flere praktiske oplysninger om 

sted og indhold kommer i næste nummer 

af Spastikeren, men sæt allerede nu 

X i kalenderen. 

Toke 

4 

3 1+2 

10 

Kom en tur ned i Cafeen 

Kom og vær med til hyggeligt samvær 

i Café og Debatgruppen. Giv din mening 

til kende og hyg dig sammen med 

mange andre. Hvem ved, måske er det 

her du finder en ny ven eller veninde. 

Vi afholder Caféaften den sidste 

torsdag i hver måned kl. 19.00-21.30, 

og stedet er Dagcentrets lokaler på Sdr. 

Fasanvej 92, Valby. 

Café og Debatgruppen er for voksne 

spastikere, som vil debattere, høre foredrag, 

have socialt samvær og eventuelt 

selv komme med forslag til emner. Kom 

og prøv det – den første gang er gratis, 

før du beslutter dig. 

Det koster 125 kr. om året i medlemskab. 

Hvis du ikke vil være medlem, er 

prisen 50 kr. pr. gang, du deltager. 

Inden sommerferien har vi den 28. 

juni hyggeaften med spisning. Her er prisen 

for deltagelse 60 kr. pr. person. Vin, 

øl og vand kan købes til billige priser. 

Efterårets program ligger endnu ikke 

helt fast, men vi arbejder bl.a. med følgende 

emner: politisk aften, HandiTour, 

vinsmagning, Wii-bowling og julebanko. 

Tilmelding til aktiviteterne sker pr. 

telefon eller sms, senest søndag inden 

arrangementet til formand Johan Jepsen, 

tlf. 23 44 40 57 eller næstformand Susie 

Brink, tlf. 23 95 56 16. 

Vi glæder os til at se dig. 

Susie Brink 

Københavns omegn 3 

Kristian Christiansen 

Tlf. 44 84 48 37 

Elverhøjen 50 

2730 Herlev 

Mail: dlundbo@privat.dk 

Mailadresser efterlyses 

Har du ikke allerede gjort det, så er 

muligheden der stadig. Send en mail til 

spastiker3@yahoo.dk med oplysning om 

dit navn og adresse hurtigst muligt. Så 

hjælper du os med at kunne hjælpe dig 

med hurtigt, nemt og billigt at kunne 

informere om arrangementer i din 

lokalkreds. Selvom du modtager nyhedsbrev 

fra Spastikerforeningen, er det ikke 

ensbetydende med, at din lokalkreds har 

din mail-adresse. 

Bestyrelsen 

GLEM IKKE AT HUSKE… 

Deadline til Spastikeren nr. 4/2012, 

der udkommer medio august: 

Almindeligt stof 1. juli og kredsnyt 

senest 20. juli – men gerne før. 

Bladproduktionen er presset på 

grund af sommerferien. Materiale 

modtages på e-mail: fh@spastik.dk

Nordsjælland 4 

Lisbeth Østergaard 

Tlf. 49 14 32 64/29 68 51 22 

Damgårdsvej 63 

2990 Nivå 

Mail: sant@hus.dk 

Faste aktiviteter: 

Fodbold 

Drenge og piger i alderen 5-12 år. 

Hvornår: Onsdage fra kl. 18.00 til 

19.00. 

Hvor: Lindegårdsskolen, Lindegårds Alle 

18, 3550 Slangerup 

Kontakt: Anne Mette Jensen, 

e-mail: Ama.oj@webspeed.dk 

eller tlf. 20 48 91 14. 

Volleyball 

Børn og unge, drenge og piger i alderen 

8-20 år. 

Hvornår: Tirsdage kl. 17.00 til 18.30. 

Hvor: Bybæk Hallen, Paltholmterrasserne 

1, 3520 Farum. 

Kontakt: Niels Kliim, 

e-mail: niels@farum-holte.dk 

eller tlf. 26 20 09 00 

Hjemmeside 

og mailadresser 

Kredsens aktiviteter kan følges på Spastikerforeningens 

hjemmeside. Du finder 

os på www.spastikerforeningen.dk - 

under menuen ’Kredsene’. Og så har vi 

en bøn til alle: Send din e-mailadresse 

til kredsformanden, så vi kan opdatere 

vores mailliste og derved sikre hurtige 

informationer til alle kredsmedlemmer – 

og portobesparelser i kredskassen. 

Bestyrelsen 

OM 

SPASTIKERFORENINGEN 

Indlæg modtages gerne på e-mail: 

fh@spastik.dk 

Læs mere om foreningen på: 


Roskilde 5 

Bente Lis Clausen 

Tlf. 46 13 92 98 

Nørregade 39 A 

4030 Tune 

Mail: bentelis@tunenet.dk 

Nordvestsjælland 6 

Knud Erik Dahl 

Tlf. 59 43 07 57 

Blomsterhaven 58 

4300 Holbæk 

Mail: knud.e.dahl@gmail.com 

Tivoli-tur 

Lørdag den 18. august tager kredsforeningen 

på tur til Tivoli i København. Er 

du interesseret i at deltage, så tilmeld 

dig/jer til Maibritt Eriksen på tlf. 50 48 

80 03. Der bliver som vanlig tale om en 

tur i liftbus med opsamling undervejs. 

Tiderne og stederne for opsamling aftales 

med deltagerne, når vi kender antal 

og adresser. Der vil være et begrænset 

antal pladser, kun en bus, og tilmeldingen 

er efter "først til mølle" princippet. 

Tilmeldingsfristen er sat til den 5. august 

2012, men gør det i god tid, hvis du vil 

være sikker på at få plads. 

Deltagerprisen er sat til 250 kr. for 

voksne og 125 kr. for børn op til 12 år. 

For dette får man bustur, indgang til 

Tivoli og en tre retters menu i restauranten 

”A Hereford Beefstouw”. 

Vi påregner at begynde opsamlingen 

ved 10-tiden, spisning i Tivoli er 

kl. 13.00. Der bliver tid til selvstudium 

i Tivoli, og vi påregner at køre fra Tivoli 

igen ca. kl. 17. 

Bestyrelsen 

Kredsaktiviteter 2012 

18. august: 

Sommerudflugt - Tivoli. 

31.aug.- 2.september: 

Landsmøde i Hou 

9. oktober: 

Bowling, Mega-bowl Holbæk 

24. november: 

Julefest, Vig Forsamlingshus 

Petra-træning 

Vi træner hver onsdag kl. 17.00-19.00 

på Holbæk Stadion. Måske er det noget 

for dig? Kom og kig eller vær med. 

gummifræserne 

Er du interesseret i kørestolsdans, 

så trænes der en række lørdage. Alle 

træningsdage kan ses på foreningens 

hjemmeside: www.spastikerforeningen. 

dk/gummifrserne.6 

Det foregår i CSU’s gymnastiksal 

(tidligere Brunhøjskolen) Holbæk Have 

11 i Holbæk. Flere oplysninger om 

”Gummifræserne” fås ved henvendelse 

til instruktør Bente Langkjær, tlf. 59 29 

15 86. 

Syd- og vestsjælland 7+8 

Inga Hansen 

Tlf. 58 52 62 78 

Rolfsvej 13 

4200 Slagelse 

Storstrøm 9 

Yvonne Thygesen 

Tlf. 54 92 64 19 mob. 30 58 76 13 

Eiglersvej 8 

4900 Nakskov 

Mail: yet@youmail.dk 

Tur til Legoland 

Vi arrangerer en kredstur til Legoland i 

Billund den 25.-26. august. Der vil blive 

sendt mail/brev ud til kredsens medlemmer 

med oplysning om pris, fællesspisning 

og så videre. Vi håber, vi får 

en rigtig god weekend, og at mange vil 

være med. 

Vi vil så gerne have jeres 

mailadresser 

Fordi så kan vi: 

1. Hurtigere komme i kontakt med vores 

medlemmer i kredsen. 

2. Sende påmindelser om kommende 

arrangementer. 

3. Holde kredsens omkostninger nede. 

Så send meget gerne jeres mail- 


43 

>>

adresse til: kreds9@live.dk - og husk at 

skrive hvem mailadressen tilhører - altså 

navn og adresse. 

Hold øje med 

hjemmesiden 

Hold øje med vores hjemmeside, der ligger 

kommende arrangementer omtalt. 

God sommer til alle! 

Hilsen bestyrelsen 

Sidste udkald til Revy 

Vi har stadig et par billetter tilbage til 

Nykøbing Falster Revyen den 22. juni, 

som ikke er solgt. Prisen er blot 150 

kroner. Tilmelding til kreds9@live.dk - og 

indbetaling til kredsens konto i Nordea 

Reg.nr. 0678 Kontonr. 0712 714 522. 

Vi mødes foran teatret kl.19.30 til 

udlevering af billetter - så kan man i god 

tid nå at finde sine pladser, inden revyen 

starter kl. 20.00. Læs i øvrigt mere på 

kreds 9’s hjemmeside. 

Bornholm 10 

Karen Nisbeth 

Tlf. 56 49 69 69 

Kirkebakken 1 

3740 Svaneke 

Mail: karen@nisbeth.dk 

Besøg af Jesper Jarl 

fra DUKH 

Den 18. april havde vi besøg af konsulent 

Jesper Jarl fra DUKH – Den Uvildige 

Konsulentordning for Handicappede. 

Jesper var nær blevet hængende i 

Kastrup, fordi hans fly til Rønne blev 

aflyst, men heldigvis kom der et nyt en 

time efter. Det betød, at hans oplæg 

måtte kortes lidt af. 

Det gik dog ikke ud over kvaliteten 

af de guldkorn, han kom med. Hans 

gennemgang af DUKH´s daglige arbejde 

førte hurtigt til en lang række spørgsmål 

fra de 20 deltagere, så der kom mange 

forskellige problemstillinger på bordet. 

Hovedemnet var den enkeltes oplevelse 

af modgang i sagsbehandlingen i kom- 


munen og de kraftige nedskæringer, 

vi hele tiden udsættes for. Jespers råd 

var at bruge ankesystemet fuldt ud og 

selvfølgelig kontakte DUKH for råd og 

vejledning, når vi kørte fast. 

En del af deltagerne kendte slet 

ikke til DUKH´s eksistens, så det var en 

særdeles tilfreds forsamling, der kunne 

takke Jesper for hans gode indspark 

og praktiske råd – trods det forkortede 

tidsrum, der var til rådighed. 

Familiearrangement 

Vi arbejder på at lave en familiedag på 

NaturBornholm lørdag den 29. september. 

Nærmere om dette i næste nummer 

af bladet, men reservér datoen nu. 

god sommer 

Vi ønsker jer alle sammen en rigtig god 

sommer, hvor I på forskellig vis får ladet 

batterierne op, så I kan starte på en frisk 

efter jeres ferie. 

Bestyrelsen 

Birgit Rasmussen 

Tlf. 66 10 42 95 

Åsumvej 307 

5240 Odense NØ 

Mail: birgit.r@mail.dk 

Fyn 11 

Ring eller mail 

til kredsforeningen 

Vi vil gerne have ideer og forslag til aktiviteter, 

som I kunne tænke jer i kredsforeningen. 

Hold øje med, hvad der sker på 

nettet under kreds Fyn på 


Mail med forældregruppen 

Forældregruppen vil gerne i kontakt med 

forældre fra hele landet. Børn med CP 

har meget forskellige funktionsniveauer, 

hvorfor det er vigtigt at få så mange 

som muligt med. Hvis du er interesseret, 

så kontakt mig på e-mail: birgit.r@mail. 

dk- så får du listen på gruppens medlemmer. 

Birgit Rasmussen 

Hej fynske 

medlemmer! 

”Kom så op af stolen”. Så er det 

bare med at få pumpet dækkene, ta´ 

hjælperen i hånden, find smilet frem 

og gør jer klar, for nu skal der ske 

noget i Kreds Fyn. 

Vi har brug for: Dit navn, fødselsår, 

tilknytning (person med CP, bedsteforældre, 

mor/far) og mailadresse, 

så vi kan finde ud af, hvad der skal 

ske i Kreds Fyn. Vi har kun navn og 

adresse på dig som medlem, men vil 

gerne have disse oplysninger også, 

så vi bedre kan lave noget, der 

tilgodeser dig som medlem, og så 

vi nemmere kan informere dig om, 

hvad der sker af aktiviteter. 

Det er din forening, og hvis du bor 

på Fyn, hører vi gerne fra dig med 

dine oplysninger, og hvis du har 

gode ideer til, hvad vi skal lave af 

sjovt, kulturelt, fagligt, underholdende 

etc. Så meld det tilbage til os. 

Skriv dine oplysninger og ideer til: 

birgit.r@mail.dk 

Se, hvad vi finder på. 

Det kan du gøre på hjemmesiden 

www.spastikerforeningen.dk - kreds 

Fyn 

Vi glæder os til at høre fra dig og 

lave noget godt sammen med dig! 

Venlig hilsen 

Mads Witt Demant 

Kredsforeningen for Fyn

Spændende tur til aRoS 

Kunstmuseum 

Lørdag den 8. september inviterer Kreds 

Fyn til en interessant tur til ARoS i 

Aarhus. Vi mødes i museets restaurant 

kl. 11.30, hvor der er bestilt en lækker 

brunch. Til børnene vil der være en 

børnevenlig brunch. 

Klokken 13 kommer der en guide og 

fører os rundt til de mange kunstværker 

og fortæller om baggrund og mening 

med værkerne. Blandt andet skal vi 

opleve den store særudstilling med den 

amerikanske kunstner Tony Matelli. 

Rundvisningen slutter kl. 14.30. Derefter 

er der mulighed for at se den nye 

attraktion ”Regnbuen” med de mange 

farver, hvorfra man kan se ud over byen. 

Herefter er arrangementet slut. 

Indgang, brunch og guidet tur er gratis, 

ligesom foreningen betaler 200 kr. til 

benzin pr. bil, der kører. Der arrangeres 

samkørsel. Kig på ARoS` hjemmeside for 

yderligere information. 

Museets adresse er: ARoS, Aros Allé 

2, 8000 Aarhus C., tlf. 87 30 66 00, 

e-mail: info@aros.dk 

Sæt X og tilmeld 

Sæt allerede nu x i kalenderen og tilmeld 

dig senest den 28. august til Birgit 

Rasmussen på e-mail: birgit.r@mail.dk 

ARoS er blandt andet kendt 

for den siddende dreng i 

kæmpestørrelse. 

eller tlf. 66 10 42 95 eller 26 61 12 15. 

Giv oplysning om antal voksne, børn og 

hjælpere til kørestolsbrugere (disse kommer 

gratis ind). 

Sønderjylland 12 

Dorte Lorenzen 

Tlf. 74 48 99 30 

Sundgade 18 E 

6400 Sønderborg 

Mail: lorenzen@mail.dk 

Sydvestjylland 13 

Jan Grønbæk Sørensen 

Tlf. 75 17 24 28 

Godthåbparken 58 A 

6740 Bramming 

Mail: j-gronbaek@mail.tele.dk 

Nyhedsservice på mail 

Hvis du ønsker at modtage vore tilbud 

og informationer pr. mail, så send en 

mail til: j-gronbaek@mail.tele.dk 

- mærk den ”medlemsinformation” og 

dit medlemsnummer i emnefeltet (står 

ved modtageradressen på dette blad). 

Så vil vi fremover, nemt og hurtigt, sende 

vore medlemstilbud til dig via mail. 

Tema om glæde og humor 

I dagene 4. og 5. juli afholder handicap- 

organisationer i Esbjerg, der er tilknyttet 

ETAC, en temauge over emnet Glæde 

og Humor. Der bliver budt på et fantastisk 

marked, hvor forskellige sælgere 

vil faldbyde deres produkter, handicapforeninger 

vil fortælle om deres tilbud 

til medlemmer, ETAC vil byde på en grillmenu, 

og det vil være muligt at få tegnet 

en ”vellignende” karikaturtegning af sig 

selv. Også markedsmusik vil bidrage til 

den rigtige markedsstemning. 

Den 5. juli byder blandt andet på 

latterinstruktør, kørestolsdans, hvor man 

selv får mulighed for at prøve dansens 

glæder, kørsel på motorcykel med 

sidevogn, helikopterflyvning med mere. 

Nærmere program vil blive bragt på 

ETAC’s hjemmeside 

www.etac.esbjergkommune.dk når det 

foreligger. 

Karna blev hyldet 

Den 17. maj indbød ’Sælungernes mor’, 

Karna Gregersen, bestyrelsen og nye og 

gamle ”Sælunger” til fest i EGF-hallen i 

anledning af sin 70 års fødselsdag. Da 

gæsterne ankom, blev de modtaget i 

forhallen med levende musik til lejligheden, 

inden de kom ind i det festklædte 

cafeteria med de smukt dækkede borde. 

Her blev de budt på en flot buffet samt 

kaffe og lækker dessert. De mange 

gaver, der efterhånden tårnede sig op 

på gavebordet, vidnede om Karnas store 

popularitet. Fra kredsforeningens bestyrelse 

ønsker vi Karna hjerteligt tillykke 

med dagen. 

Sydøstjylland 14 

Jens Peder Roed 

Tlf. 75 55 37 79 

Dalbygade 38 B1 – 101 

6000 Kolding 

Mail: jproed@mail.stofanet.dk 

generalforsamling med 

spisning og trylleri 

Den 17. marts afholdt vi ordinær 

generalforsamling på Hotel Bredehus 

i Bredsten. Vi indledte med spisning, 


45 

>>

og bagefter var der underholdning ved 

tryllekunstneren Magisto og hans fire 

hjælpere, som lavede et helt utroligt 

trylleshow. 

Herefter aflagde Jens Peter Roed 

beretning. Han omtalte årets aktiviteter, 

som alle havde været meget velbesøgte. 

Han fortalte også om udnævnelsen 

af K. V. Larsen til Landsforeningens 

første æresmedlem. Forsamlingen blev 

herefter orienteret om de forslag, der er 

udarbejdet vedr. en ny struktur. Kredsbestyrelsen 

havde indsendt indsigelse 

mod forslaget om, at vi skulle tvangssammenlægges 

med Fynskredsen, og 

forsamlingen gav bestyrelsen fuld opbakning 

til at kæmpe for vore synspunkter. 

Kassereren, Kurt Hansen, aflagde 

regnskabet. 

Til bestyrelsen blev Benny Jørgensen, 

Birgit Lund og Kurt Hansen genvalgt. 

Ulla Larsen blev genvalgt som suppleant 

og Harry Lindved som revisor. Under 

eventuelt takkede K. V. Larsen for udnævnelsen 

til æresmedlem, som han var 

meget glad for. Dagen blev afsluttet med 

kaffebord. 

Sommerudflugt til 

Danfoss Universe 

Sæt allerede nu X i kalenderen, lørdag 

den 18. august, hvor vi skal på udflugt til 

Danfoss Universe på Als. Der udsendes 

indbydelse til alle medlemmer med nærmere 

oplysninger om arrangementet. 

Vestjylland 15 

Bent Ole Nielsen 

Tlf. 97 14 24 83 

Rønne Allé 67 

7451 Sunds 

Mail: bon@privat.dk 

Midtjylland 16 

Jørgen Knudsen 

Tlf. 97 51 20 60 

Asgårdvej 11 

7800 Skive 

Mail: jk@asgaard-online.dk 


arrangementskalenderen 

Vi har et par ting på bedding til efteråret. 

Kommende arrangementer vil blive 

offentliggjort på hjemmesiden og her 

under Kredsnyt. God sommer til alle! 

Bestyrelsen 

CP-Forældregruppen 

Kreds Midtjyllands forældregruppe har 

en folder. Ønsker man at rekvirere et 

sæt af folderne, så er man mere end 

velkommen til at ringe eller sende en 

mail til Jette Thomsen tlf. 97 58 41 68 

eller e-mail: 2xj@post8.tele.dk 

Bestyrelsen 

Østjylland 17 

Peder Stausholm 

Tlf. 86 24 42 01 

Jernaldervænget 25 

8220 Brabrand 

Mail: stavs@stofanet.dk 

10 års jubilæums 

Slap a' weekend på 

Slette Strand 

Lidt over 100 deltagere fordelt 

på 30 familier deltog i Østjylland 

Kredsens jubilæums Slap 

a weekend på Feriecenter 

Slette Strand. Det foregik i den 

sidste weekend i april. 

Der var igen i år flere nye 

medlemmer med og mange 

gengangere og en god fordeling 

mellem børnefamilier samt 

unge og voksne CP’ere med 

hjælpere/familie/venner. 

Programmet var næsten 

som det plejer – dvs. at eneste 

faste programpunkter var 

spisetiderne, og alligevel var 

det lidt anderledes. 

Dels fordi vores 10 års 

jubilæum på Slette Strand 

skulle fejres med bravour, og 

dels fordi en af vores faste 

deltagere gennem alle årene, 

Tobias Dalentoft og hans 

forældre, ikke kunne komme med, men 

alligevel var der, da Tobias havde valgt 

at holde sin konfirmation på Feriecenter 

Slette Strand (i andre lokaler), hvor han 

elsker at holde ferie. Så på den måde 

var de jo alligevel med fredag aften, og 

en del af lørdagen – og samtidig fik vi 

mulighed for at opleve en flot konfirmand. 

Hestevognsturene med kage og saftevand 

ude i Svinkløv Plantage var lige 

så populære som altid, så de to vogne 

kørte det meste af dagen, og trækturene 

på ponyerne er også en fornøjelse for 

både store og små. 

Lørdag aften var der festmiddag med 

musik og dans. Vi startede med velkomstdrinks 

og med at forære en gave til 

Inger Marie som tak for hendes fanta- 

Tobias Dalentoft holdt sin konfirmationsfest på Feriecenter 

Slette Strand og får lige en krammer af Inger Marie.

stiske måde at tage imod os på hvert 

eneste af de 10 år, vi er kommet der. 

Husorkestret spillede under den 

fantastisk lækre tre retters middag, og 

derefter blev der spillet op til dans. Og 

hold da op – der var proppet på dansegulvet 

med og uden hjul og gangvogne, 

der blev danset line-dance, og der blev 

svinget om, så det var helt vildt. Der var 

ikke mange, som fik lov at sidde stille 

ved bordene. En times overdans skulle 

der også til, for vi var ikke færdige kl. 

24.00. 

Søndag morgen/formiddag var alle 

helt ”høje” af den fantastiske aften, 

vi havde haft, og de fleste var klar til 

straks at melde sig til Slap a weekenden 

i 2013. 

Men så nemt går det jo ikke. Vi har 

et princip om, at det er ”først til mølle”, 

så nye også kan komme med, og derfor 

er det vigtigt at holde øje med december-nummeret 

af Spastikeren, hvor der 

åbnes for tilmelding til næste års Slap a 

weekend. 

På grund af helligdage bryder vi 

i 2013 princippet om, at det altid er 

sidste weekend i april. I 2013 bliver det 

første weekend i maj, så sæt allerede 

nu et kryds i kalenderen, og husk at 

holde øje med december-nummeret af 

Spastikeren. 

Kim Winckler Pedersen 

RESTERENDE 

UDGIVELSER I 2012 

Blad afleveres til Postvæsenet 

Nr.3 14. juni 

Nr.4 17. august 

Nr.5 19. oktober 

Nr.6 13. december 

Lærke på 5 år nød 

rigtigt turen på hesteryg, 

mens hendes 

mor Annette Sieg og 

hestepasser Salina 

har styr på tøjlerne. 

Opfordring til alle ’nye’ forældre! 

Dette er en lille opfordring til alle de forældre, som er forholdsvis nye i Spastikerforeningen. 

Jeg har en datter på fem år med cerebral parese. Igennem de sidste tre 

år har vi været på Østjylland Kredsens Slap a’ weekend på Feriecenter Slette 

Strand. Det har været fantastisk rart at møde andre forældre og andre spastikere. 

På Slette Strand bliver man mødt med et utroligt overskud og en varme 

fra stedets side. Inger Marie, som styrer foretagendet, husker fra år til år, 

hvad vores børn hedder – helt utroligt! 

At kunne møde og snakke med andre forældre har for mig betydet meget. 

Det var med en vis ængstelse, jeg mødte op første gang. Men at se spastikere 

i alle aldre more sig og have det rart og hyggeligt i hinandens selskab 

var en øjenåbner for mig. Det blev så tydeligt for mig, at spastikere også har 

livskvalitet og er lige så forskellige som alle andre mennesker. Jeg blev glad og 

fik fornyet tro på og overskud i en tid, der ellers var præget af mange bekymringer 

om fremtiden med et nydiagnosticeret barn. 

Min datter ser nu frem til næste års deltagelse. Legepladsen, som er 

meget handicap-tilgængelig, er helt fantastisk med et hav af muligheder. 

Ligeledes har hun her fået mange nye venskaber, som hun husker. 

Derfor vil jeg gerne opfordre alle I forældre, som sidder rundt omkring i 

kredsen til at komme og være med. Kredsforeningen giver et fint tilskud til 

deltagelsen. 

Anette Sieg 


47 

>>

Nordøstjylland 18 

Asger Laustsen 

Tlf. 86 44 32 21 

Tinghøjvej 15, Råsted 

8920 Randers NV 

Mail: il.as.laustsen@fiberflex.dk 

Tur til Slette Strand 

Vores arrangement til Slette Strand 

gennemføres i weekenden 1- 3. juni 

2012. Knap 50 har tilmeldt sig turen i år. 

Bestyrelsen håber som sædvanligt på en 

god og afslappende weekend i dejlige 

omgivelser. 

Kommende arrangementer 

Bestyrelsen planlægger først efterårets 

arrangementer efter deadline til dette 

nummer af Spastikeren, men vi forsøger 

at gennemføre et sommerarrangement 

i løbet af august/september måned. 

Alle medlemmer får naturligvis skriftlig 

besked. 

god sommer! 

Alle kredsen medlemmer med pårørende 

ønskes en god sommer. Vi ses til arrangementer 

i løbet af efteråret. 

Asger Laustsen 

Nordjylland 19 

Kirsten Hansen 

Tlf. 98 29 62 97 

Stakladen 32 

9380 Vestbjerg 

Mail: kihan@stofanet.dk 

Ingen fastelavn 

– men bingo banko 

Fastelavnsfesten var i år afløst af en 

gang bingo banko for børnefamilier. 

Arrangementet fandt sted den 17/3 

på Vester Mariendal skole. Vi startede 

med frokost og gik så over til at spille 

banko med gode præmier, dernæst var 

der kaffe og amerikansk lotteri. Da det 

var overstået, var alle deltagerne klar 

til en gang banko igen. Det blev en god 

eftermiddag, som vi regner med at prøve 

igen til næste år. 


I foråret blev der festet igennem i Kreds Nordjylland. 

Hvad med de voksne? 

Vi havde voksenfest på Syrenbakken den 

31/3. Vi fik velkomstdrik med chips og 

dernæst et dejligt ta`selv bord og et par 

genstande. Der var det hele: kaffe og 

kage, levende musik, festsang og amerikansk 

lotteri med mange gode gevinster. 

Det var en god aften, som vi også ser 

frem til at gentage næste år 

Onsdagsklubben 

Ring og hør lidt om hvad der sker. Tovholder 

er Frederik Pedersen, tlf. 98 38 

25 12, e-mail: fip@gvdnet.dk 

Svømning 

med ny tovholder 

Vil du vide mere om svømmeaktiviteterne, 

så kontakt tovholder Lisbeth Tved 

Olesen på telefon 30 10 57 68, der har 

overtaget hvervet fra Michael Schirmer. 

Voksen-netværk 

Vil du være med i netværket for voksne 

spastikere? Så kontakt tovholder, Jan 

Bang Maden, Gråkildevej 60, 7700 Thisted, 

tlf. 97 91 28 45, 

e-mail: jbm@bagduggederuder.dk

TIPS OM 

Hvad sker der i din kreds? 

På Spastikerforeningens hjemmeside kan du holde dig orienteret om din kreds, og du 

kan se kommende arrangementer i kredsene. 

Af Benjamin Steengaard Rasmussen 

Som medlem af Spastikerforeningen hører du til en lokal 

kreds, der har en bestyrelse og står for lokale arrangementer. 

Her i bladets ’Kredsnyt’ kan du læse om kredsenes 

arrangementer, men du kan også holde dig opdateret på 

hjemmesiden. 

Hver kreds har sin egen side, der for eksempel bliver 

brugt til at præsentere bestyrelsen, annoncere kommende 

arrangementer, vise referater fra møder m.m. Du kan finde 

din kreds under menuen ’Kredse’. 

Du kan også klikke ind i kalenderen på Spastikerforeningens 

hjemmeside, her kan du følge med i, hvilke 

arrangementer de forskellige kredse afholder. 

Det kan også være god inspiration, hvis din egen kreds 

savner nye tiltag. Kalenderen kan du finde på forsiden af 

hjemmesiden. 


49

MAN ODENSE A/S 

Højmevej 19 • 5250 Odense SV 

Telefon 66 17 17 01 

Aalborg 

Ebberupvej 1 

Tlf. 9934 3400 

Colas 

Viborg 

Industrivej 27 

Tlf. 8926 4611 

Horsens 

Grønlandsvej 32 

Tlf. 7628 6600 

Colas Danmark A/S - Vejen frem 

Generalkommandoen 

Sct. Mathias Gade 96 B • 8800 Viborg 

Tlf. 86 62 06 00 • Fax. 86 60 06 49 

post@leoniadvokater.dk 

Beton - naturligvis 

Stevnsvej 17 • 7700 Thisted 

Tlf. 97 92 25 22 • E-mail: salg@tct.dk • www.tct.dk

OMPOLSTRING AF MØBLER 

Trænger dine gamle møbler til et nyt look ? 

Køb møbelstoffer og andre produkter direkte på nettet 

Klik ind på www.concetto.dk 

og find de møbelstoffer du ønsker til dine møbler 

CONCETTO • Rubjergvej 74 • 8260 Viby J • Tlf. 21 25 90 19 

Auning Taxi og Turistfart 

KONTAKT OS OG FÅ 

ET GODT TILBUD 

86 48 30 73 

Industrivej 1 • 8963 Auning • www.auningturistfart.dk

Alt henvendelse til: Spastikerforeningen · Strandboulevarden 47B · 2100 København Ø 

Magasinpost 

sMp 

id-nr. 46276

VENNER MØDTES EVALUERING FYSIOTERAPI FINGRENE VÆK

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?