Speciale: Patentering af Forretningsmetoder - Christoffer Badse
Speciale: Patentering af Forretningsmetoder - Christoffer Badse
Speciale: Patentering af Forretningsmetoder - Christoffer Badse
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
2.2. Begrebet forretningsmetode<br />
<strong>Forretningsmetoder</strong> har visse ligheder med både traditionelle fremgangsmåder, men<br />
også med abstrakte ideer, hvilket har skabt <strong>af</strong>grænsningsproblemer mht. hvorvidt<br />
forretningsmetoder skal omfattes som del <strong>af</strong> det patentretlige opfindelsesbegreb, idet<br />
metoden typisk <strong>af</strong>vises som følge <strong>af</strong> manglende teknisk tilknytning. I debatten har der<br />
været nævnt begreber som forretningskoncepter 7 , forretningsgange, forretningsmetoder,<br />
business methods og methods of doing business.<br />
Den danske patentlovs § 1, stk. 2, nr. 3, omtaler ”Regler eller metoder for (...)<br />
erhvervsvirksomhed”, hvilket indholdsmæssigt er identisk med Den Europæiske Patent<br />
Konvention (EPK) art. 52, stk. 2. litra c ”schemes, rules and methods for (…) doing<br />
business” hvilket i denne fremstilling ligestilles med begrebet forretningsmetode.<br />
I denne fremstilling vil betegnelsen ”forretningsmetode” som udgangspunkt blive<br />
anvendt i analysen, både i amerikansk og europæisk praksis. Det har vist sig, at<br />
betegnelsen indholdsmæssigt dækker meget bredt, fra manipulation <strong>af</strong> abstrakte ideer,<br />
udelukkende rettet mod det menneskelige intellekt, til et integreret element i en<br />
avanceret computerimplementeret metode, hvorfor det med fordel kan deles op i<br />
undergrupper (se nedenfor). Undtagelserne fra opfindelsebegrebet hænger i nogen grad<br />
sammen, særligt med problematikken vedrørende patentering <strong>af</strong> matematiske<br />
algoritmer, der også har <strong>af</strong>grænsningsproblemer over for abstrakte ideer. Betegnelsen<br />
”algoritme” kan anvendes som betegnelse for enhver procedure til løsning <strong>af</strong> et specifikt<br />
problem. 8<br />
Betegnelsen ”forretningsmetode” vurderes at være det mest præcise og indikerer<br />
et grænseområde for udstrækningen <strong>af</strong> opfindelsesbegrebet samtidig med en<br />
differentiering fra den matematiske algoritme.<br />
En nærmere definition vil ikke forekomme her, men opstilles efter en nærmere<br />
gennemgang <strong>af</strong> praksis.<br />
Indledningsvis kan opstilles følgende kategorier <strong>af</strong> patentkrav, som kan defineres<br />
som potentielle forretningsmetodepatenter, og hvis patenterbarhed der tages stilling til i<br />
løbet <strong>af</strong> analysen:<br />
1) Patentkrav, der, u<strong>af</strong>hængigt <strong>af</strong> medie, udelukkende formulerer en ny<br />
forretningsmetode.<br />
2) Patentkrav, der er en kombination <strong>af</strong> kendt teknik og en ny forretningsmetode.<br />
3) Patentkrav, der er en kombination <strong>af</strong> ny teknik og en ny forretningsmetode.<br />
7 Se eksempelvis Patent- og Varemærkestyrelsen undersøgelse vedrørende holdninger til<br />
eneretsbeskyttelse/patentering <strong>af</strong> software og forretningskoncepter. Et forretningskoncept kan samlet set<br />
betegnes som et delvist idébaseret fænomen bestående at en flerhed <strong>af</strong> produkter og immaterielle<br />
rettigheder jf. Wallberg UfR B 1999, p. 55. Selve begrebet forretningskoncept findes ikke at være et<br />
præcist nok dækkende begreb, da et forretningskoncept kan indeholde mange forskellige rettigheder og<br />
produkter.<br />
8 ”…every step-by-step process, be it electronical or chemical or mechanical, involves an algorithm in<br />
the broad sense of the term.” State Street p. 5.<br />
8