Speciale: Patentering af Forretningsmetoder - Christoffer Badse

2. TERMINOLOGI
2.1. Opfindelsesbegrebet
De første materielle patenterbarhedsbetingelser, der skal opfyldes, for at en ansøger kan
opnå patent, er, at der skal være frembragt en opfindelse, som kan udnyttes industrielt 3 .
En af dem der har udtrykt det klarest er vel Ragnar Knoph:
”gjenstanden for patentet er...selve den tekniske idé, opfinnelsen; dog ikke i abstrakt
form, som et almindelig princip eller teoretisk løsningstanke, men ideen i dens
individuelle utformning, som en bestemt løsning av den opgave der er stillet.” 4
Patentrettens saglige område afgrænses derudover af krav om nyhed, opfindelseshøjde
og en række fænomener der ikke kan udtages patent på, tillige med krav om
reproducerbarhed og beskrivelighed. Opfindelsesbegrebet tager udgangspunkt i den
almindelige sproglige forståelse af begrebet, men fortolkes dog snævrere.
Opfindelsesbegrebet indeholder implicit et krav om nyhed, men traditionelt set
behandles nyhedskravet og opfindelseshøjden først efterfølgende. 5 Yderligere
indeholder opfindelsesbegrebet implicit et krav om en vis tilknytning til den tekniske
emneverden, hvilket kan udledes af de generelle fænomengrupper, der (i europæisk
patentret eksplicit) er undtaget opfindelsesbegrebet. Endelig afgrænses
opfindelsesbegrebet af kravet om industriel udnyttelse, hvilket skal tolkes som et krav
om, at opfindelsen skal være en praktisk realitet, der umiddelbart skal kunne anvendes
erhvervsmæssigt, dvs. have en konkret praktisk anvendelsesmulighed i bred forstand.
Dette krav udelukker ideer af rent teoretisk karakter, hvorfor kravet er beslægtet med
kriteriet om teknisk tilknytning. 6
Udstrækningen af opfindelsesbegrebet i forhold til, hvilke fænomener der anses
som opfindelser, tillige med kravet om industriel udnyttelse, er centrale elementer i
analysen vedrørende patentering af forretningsmetoder. Det er vigtigt at sondre mellem,
hvad der er opfindelsens genstand, hvor fænomenet forretningsmetode kan være
undtaget, og endelig den industrielle udnyttelse, som er et krav om en praktisk realitet;
de to krav er ikke sammenfaldende. Blot fordi en forretningsmetode per definition
henvender sig til erhvervslivet, er det ikke givet, at kravet om industriel udnyttelse er
opfyldt. Kravet om industriel udnyttelse synes ikke at skabe problemer for
computerimplementerede forretningsmetoder, der har en praktisk realitet qua deres
computerimplementering, men dette afhænger af, hvordan patentkravene er formuleret.
Derimod er det typisk kravet om forretningsmetodens tilknytning til den tekniske
emneverden, der volder afgrænsningsproblemer.
3 I amerikansk ret anvendes begrebet ”useful”.
4 Citat fra Koktvedgaard (1965) p. 142.
5 jf. Koktvedgaard (1999) p. 181.
6 ”men har dog et andet realindhold.” jf. Koktvedgaard (1999) p. 192.
7