Speciale: Patentering af Forretningsmetoder - Christoffer Badse

De fleste mener, at abstrakte forretningsmetoder, uden angivelse af medie, ikke bør
være patenterbare, idet de ikke har teknisk basis og derfor ikke falder ind under kravet i
TRIPs om patentering inden for teknologiske områder. De er med andre ord ikke
teknologiske.
Et fåtal mener, at der ingen grund er til at begrænse patentering af forretningsmetoder til
det tekniske område. Hvis de opfylder kriteriet om nyhed og opfindelseshøjde, bør de
altid kunne patenteres.
Enkelte kritiserer den nuværende situation, hvor begrebet “som sådan” er skyld i mange
misforståelser. Derfor undlader mange virksomheder at søge patentbeskyttelse.
Én af respondenternes holdning er, at forretningsmetoder med en teknisk karakter skal
sidestilles med computerprogrammer med teknisk karakter, hvilket ikke helt er tilfældet
i dag 124 . Dette begrundes med, at man risikerer at få sager, hvor en opfindelse hævdes at
skulle klassificeres som et computerprogram for dermed at opnå beskyttelse, i stedet for
som en forretningsmetode som ikke beskyttes i helt samme udstrækning; dette vil blive
et nyt dilemma. 125
2.2. Kommentar til respondenternes forslag
Virksomhederne er kritiske over for det komplicerede juridiske system og ønsker en
forenkling af fremgangsmåder og begreber i tildelingen af patenter. Dette er delvist
imødekommet bl.a. ved Appendix 6, Examination of "business method" applications
June, 2000, hvor det anbefales ikke at bruge begrebet ”yderligere teknisk effekt”, men
at gå tilbage til kravet om en teknisk løsning på et teknisk problem; anbefalingen
antager dog, at computerprogrammer er slettet fra art. 52, stk. 2 litra c, hvilket ikke er
sket endnu.
En øget adgang til patentering af forretningsmetoder hænger stadig sammen med
problematikken om teknisk karakter eller en teknisk løsning på et teknisk problem,
hvilket der stadig er en del usikkerhed om forståelsen af.
Der fremkom ikke noget udpræget ønske om, at patentering af forretningsmetoder
muliggøres i videre udstrækning end i dag, dvs. på ikke-teknologiske områder,
hvilket også skaber afgrænsningsproblemer over for andre undtagelser. Et krav var dog,
at opfindelsen skulle ses som en helhed også i forhold til vurdering af opfindelseshøjden.
Dette er kompliceret, når man skal vurdere technical contribution i en
sammensat opfindelse af forskellige elementer. Derfor må udgangspunktet stadig være
en opdeling af opfindelsen, så længe man anvender begrebet teknisk karakter som
grundlæggende princip i europæisk patentret. Såfremt en forretningsmetode anses for at
være et computerprogram vil dette ikke skabe de store problemer mht. afgrænsningsproblematik,
idet metoden vil være så konkretiseret at betænkelighederne ved at anse
metoden som et program vil være små.
124 Se domsanalyse T1173/97.
125 ICL PLC.
42