Speciale: Patentering af Forretningsmetoder - Christoffer Badse
Speciale: Patentering af Forretningsmetoder - Christoffer Badse
Speciale: Patentering af Forretningsmetoder - Christoffer Badse
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
6. NYERE PRAKSIS<br />
De to følgende nyere <strong>af</strong>gørelser er i større udstrækning og i detaljer inddraget i<br />
belysningen <strong>af</strong> problematikken om patentering <strong>af</strong> forretningsmetoder ved EPO. Dette er<br />
gjort for at vise, i hvilken retning den nyeste praksis peger, og hvilken argumentation<br />
der anvendes i disse vigtige <strong>af</strong>gørelser, især mht. the technical contribution approach.<br />
6.1. T 1173/97 Decision of July 1 st 1998<br />
Patentkravene omhandlede en asynchronous resynchronization of a commit procedure,<br />
dvs. en softwareimplementeret fremgangsmåde til etablering <strong>af</strong> <strong>af</strong>taleforpligtelser.<br />
Sagen var blevet <strong>af</strong>vist <strong>af</strong> undersøgelses<strong>af</strong>delingen, idet denne mente, at nogle <strong>af</strong><br />
patentkravene omhandlede et computer program som sådan, og derfor ikke var<br />
patenterbar jf. 52(2) (c) og (3). De omdiskuterede patentkrav omhandlede a computer<br />
program product, der, jf. Guidelines C-IV 2.3, ikke er patenterbart, uanset indhold.<br />
Appelkammeret kom med følgende udtalelse om den tekniske karakter:<br />
Computerprogrammer har ikke teknisk karakter i sig selv, hvilket betyder, at fysiske<br />
modifikationer (<strong>af</strong> eksempelvis strøm) ikke automatisk skaber den tekniske karakter, der<br />
bevirker, at programmer kan undgå undtagelsen. Selv om ændringerne i én forstand er<br />
tekniske, er dette et normalt forhold mellem hardware og program og kan derfor ikke<br />
bruges til at skelne mellem patenterbare (med teknisk karakter) og ikke patenterbare<br />
programmer (programmer som sådan).<br />
Den tekniske karakter må have en anden effekt (further effect), <strong>af</strong>ledt <strong>af</strong><br />
iværksættelsen <strong>af</strong> instruktioner givet <strong>af</strong> programmet. Hvor denne anden effekt har en<br />
teknisk karakter, eller den resulterer i, at softwaren løser et teknisk problem, da kan<br />
fremgangsmåden betragtes som omfattet <strong>af</strong> opfindelsesbegrebet.<br />
Derfor kan et patent gives, ikke kun hvor software styrer en industriel proces eller<br />
en maskine, men i ethvert tilfælde hvor et computerprogram er nødvendigt for at opnå<br />
en teknisk effekt.<br />
Efter BoAs opfattelse må det konkluderes, at der ved computerprogrammer er et krav<br />
om en “yderligere teknisk effekt”, der rækker ud over den almindelige interaktion<br />
mellem program og computer.<br />
Begrundelsen for <strong>af</strong>gørelsen:<br />
Det har været et krav, at opfindelsen skulle besidde teknisk karakter, ud over den<br />
normale (ufravigelige) interaktion mellem computer og program. En vigtig pointe ved<br />
denne sag er, at selv om kravet direkte omhandlede et computerprogram, der løste et<br />
(yderligere) teknisk problem, blev det ikke betegnet som et program som sådan, selvom<br />
opfindelsen (the basic idea underlying the invention) var i programmet.<br />
BoA understregede, at den “yderligere tekniske effekt” ikke behøvede at være dét, der<br />
var opfindelsen, dvs. det kunne være kendt fra teknikkens standpunkt (prior art).<br />
Begrebet ”technical contribution” var således vigtigere i relation til kravene om nyhed<br />
og opfindelseshøjde, frem for i vurderingen <strong>af</strong>, hvorvidt fænomenet var undtaget<br />
opfindelsesbegrebet, jf. art. 52(2) og (3).<br />
31