Speciale: Patentering af Forretningsmetoder - Christoffer Badse

6. NYERE PRAKSIS
De to følgende nyere afgørelser er i større udstrækning og i detaljer inddraget i
belysningen af problematikken om patentering af forretningsmetoder ved EPO. Dette er
gjort for at vise, i hvilken retning den nyeste praksis peger, og hvilken argumentation
der anvendes i disse vigtige afgørelser, især mht. the technical contribution approach.
6.1. T 1173/97 Decision of July 1 st 1998
Patentkravene omhandlede en asynchronous resynchronization of a commit procedure,
dvs. en softwareimplementeret fremgangsmåde til etablering af aftaleforpligtelser.
Sagen var blevet afvist af undersøgelsesafdelingen, idet denne mente, at nogle af
patentkravene omhandlede et computer program som sådan, og derfor ikke var
patenterbar jf. 52(2) (c) og (3). De omdiskuterede patentkrav omhandlede a computer
program product, der, jf. Guidelines C-IV 2.3, ikke er patenterbart, uanset indhold.
Appelkammeret kom med følgende udtalelse om den tekniske karakter:
Computerprogrammer har ikke teknisk karakter i sig selv, hvilket betyder, at fysiske
modifikationer (af eksempelvis strøm) ikke automatisk skaber den tekniske karakter, der
bevirker, at programmer kan undgå undtagelsen. Selv om ændringerne i én forstand er
tekniske, er dette et normalt forhold mellem hardware og program og kan derfor ikke
bruges til at skelne mellem patenterbare (med teknisk karakter) og ikke patenterbare
programmer (programmer som sådan).
Den tekniske karakter må have en anden effekt (further effect), afledt af
iværksættelsen af instruktioner givet af programmet. Hvor denne anden effekt har en
teknisk karakter, eller den resulterer i, at softwaren løser et teknisk problem, da kan
fremgangsmåden betragtes som omfattet af opfindelsesbegrebet.
Derfor kan et patent gives, ikke kun hvor software styrer en industriel proces eller
en maskine, men i ethvert tilfælde hvor et computerprogram er nødvendigt for at opnå
en teknisk effekt.
Efter BoAs opfattelse må det konkluderes, at der ved computerprogrammer er et krav
om en “yderligere teknisk effekt”, der rækker ud over den almindelige interaktion
mellem program og computer.
Begrundelsen for afgørelsen:
Det har været et krav, at opfindelsen skulle besidde teknisk karakter, ud over den
normale (ufravigelige) interaktion mellem computer og program. En vigtig pointe ved
denne sag er, at selv om kravet direkte omhandlede et computerprogram, der løste et
(yderligere) teknisk problem, blev det ikke betegnet som et program som sådan, selvom
opfindelsen (the basic idea underlying the invention) var i programmet.
BoA understregede, at den “yderligere tekniske effekt” ikke behøvede at være dét, der
var opfindelsen, dvs. det kunne være kendt fra teknikkens standpunkt (prior art).
Begrebet ”technical contribution” var således vigtigere i relation til kravene om nyhed
og opfindelseshøjde, frem for i vurderingen af, hvorvidt fænomenet var undtaget
opfindelsesbegrebet, jf. art. 52(2) og (3).
31