Speciale: Patentering af Forretningsmetoder - Christoffer Badse

4.1. Den tekniske karakters implicitte tilstedeværelse i EPK
Det er i litteraturen fremhævet, at kravet om teknisk karakter ligger implicit i begrebet
“opfindelse” 87 og patentrettens område har da også traditionelt set været teknisk.
Kravet kan ligeledes udledes af EPK. I art. 54(1) og 56 begynder vurderingen af
nyheden, nyhedsundersøgelsen, med en vurdering af, hvad der er “state of the art”
inden for opfindelsens område; denne undersøgelse har kun mening i den udstrækning,
at opfindelsen angår den tekniske emneverden.
I Implementing Regulations 88 rule 27(1) litra a, skal ansøgeren specificere hvilket
teknisk område opfindelsen angår, samt redegøre for, hvorledes opfindelsen løser det
tekniske problem, således at selve løsningen er forståelig, jf. rule 27(1) litra c.
Derudover kræves det, jf. rule 29(1), at patentkravene definerer hvilke tekniske
kendetegn af opfindelsen, der ønskes beskyttet.
Den tekniske effekt omtales i Guidelines for Examination in the EPO
(Guidelines). 89 Det fremgår af Guidelines, at opfindelsen skal være af konkret og
teknisk karakter, og at den skal have en teknisk effekt (ikke f.eks. æstetisk effekt eller
fremlæggelse af information); det er alene det tekniske formål, der er afgørende for,
hvorvidt en opfindelse er patenterbar. 90
Det må konkluderes her ud fra, at der implicit i EPK og i europæisk opfattelse af
opfindelsesbegrebet generelt ligger et krav om teknisk karakter, og at opfindelsen skal
tilhøre teknikkens emneverden, hvorfor udelukkende abstrakte forretningsmetoder,
isoleret set, ikke er patenterbare. 91
5. EPOs PRAKSIS I RELATION TIL FORRETNINGSMETODER
At der alligevel opstår problemer med forretningsmetoder hænger sammen med, at EPO
pga. den teknologiske udvikling i stigende omfang modtager ansøgninger om
computerimplementerede forretningsmetoder, hvor der i patentkravene er formuleret
forretningsmæssige fremgangsmåder, tillige med mere teknisk orienterede elementer,
typisk udførelsen af opfindelsen på en computer. Der er her tale om opfindelser, hvor
nogle delelementer af patentet er omfattet af opfindelsesbegrebet i art. 52, stk. 1, og
andre er omfattet af undtagelsen i stk. 2(c).
Den følgende behandling af praksis vil lægge vægt på en nærmere forståelse af
fortolkningen af teknisk effekt, særligt i relation til forretningsmetoder. I det foregående
afsnit blev der redegjort for, at begrebet ”teknisk effekt” anvendes i fastlæggelsen af,
hvorvidt en opfindelse er patenterbar. Den relevante praksis er udvalgt på grundlag af ét
af to forhold: Vigtigheden for fortolkningen og konkretiseringen af omfanget af den
”tekniske karakter”, eller en særlig belysning af begrebet ”forretningsmetode”.
87
Opfindelsesbegebet blev allerede af Knoph beskrevet som en teknisk idé jf. Arne Stenvik (1999)
p. 115.
88
Implementing Regulations to the European Patent Convention.
89
Jf. C-IV, 1 og 2. Guidelines er retningsgivende for nyhedsundersøgelsen og prøvningen, men er ikke
juridisk bindende for appelkamrene jf. art. 23 (3) .
90
jf. C-IV, 2.3.
91
Hvilket er i overensstemmelse med T 1173/97 reason (5.2): Art. 52 (2) og (3) kan fortolkes således, at
man ønsker at undgå at opfindelser, der udelukkende består af abstraktioner og uden fornøden teknisk
karakter, patenteres.
28