Speciale: Patentering af Forretningsmetoder - Christoffer Badse

3.1. Begrænsningen af undtagelsen i art 52(2) jf. art 52 (3) “som sådan”
Det er væsentligt at forstå begrænsningen af undtagelsen “som sådan” for at klargøre, i
hvilket omfang forretningsmetoder alligevel har mulighed for at blive patenteret.
Konstruktionen betyder, at selv om opfindelsen eller dele af opfindelsen falder
inden for de direkte nævnte undtagelser i art. 52(2), vil opfindelsen, i visse tilfælde,
alligevel kunne patenteres. Denne bestemmelse er traditionelt set rettet mod
kombinationer af delelementer, hvor nogle elementer er patenterbare, og andre ikke.
I analysen af, hvorvidt der er tale om enten en forretningsmetode ”som sådan”,
der ikke falder inden for opfindelsesbegrebet og derfor ikke kan patenteres 82 , eller
hvorvidt der omvendt er tale om en opfindelse, hvor der indgår en forretningsmetode,
der alligevel er fundet omfattet af opfindelsesbegrebet, har diskussionen i samlet sig om
opfindelsens tekniske karakter. 83 Såfremt opfindelsen har teknisk karakter, er den
omfattet af opfindelsesbegrebet. 84 Hvis analysen viser, at opfindelsen mangler en
teknisk karakter, afvises ansøgningen som en forretningsmetode ”som sådan”, idet den
ikke falder ind under opfindelsesbegrebet i art. 52, stk. 1.
4. DEN TEKNISKE KARAKTER
Begrebet ”teknisk karakter” er derfor af stor vigtighed ved fastlæggelsen af, hvorvidt en
forretningsmetode kan patenteres. Begrebet er dog hverken defineret i EPK, i
Implementing Regulations eller ved en positiv definition i praksis. Især tysk ret har
prøvet at definere et passende område for opfindelsesbegrebet : ”Control of natural
forces to attain a desired effect” ; ”the effect of harnessed natural forces and controlled
utilisation of natural phenomena” 85 ; eller ”the use of controllable forces of nature
outside human intellectual activity to cause a result” 86 har været fremsat som tentative
læresætninger.
Som det fremgår heraf, lægges vægten på kontrol og/eller anvendelse af
naturkræfter til opnåelse af et nærmere angivet resultat, således at det problem,
opfindelsen omhandler, bliver løst. Dette undtager selvsagt udelukkende intellektuelle
og æstetiske løsninger fra opfindelsesbegrebet.
En forretningsmetode anvender sædvanligvis ikke, i en almen sproglig forståelse,
naturens materialer eller energi i et væsentligt omfang, men indeholder derimod
anvisninger til det menneskelige intellekt, hvilket ikke i sig selv opfylder kravet om
teknisk karakter. Afhængigt af, hvad kravet om teknisk karakter indebærer, vil det være
muligt at besvare spørgsmålet om, hvorvidt det er muligt at patentere
forretningsmetoder. Det er derfor nødvendigt at se nærmere på kravet ”teknisk
karakter”, dets indhold og berettigelse i EPK.
82
Efter EPK art. 52 stk. 2 og stk. 3
83
Se T208/84 Vicom, som en af de væsentligste og tidligste afgørelser vedrørende ”a technical process
carried out on a physical entity”.
84
”However, if a contribution to that art can be found either in a technical problem (to be) solved, or in a
technical effect achieved by the solution, said mix maybe not excluded from patentability under
Articles 52(2), (3) EPC” jf. T 38/86.
85
Singer (1996) p. 112.
86
Muir m.fl (1999) p. 117.
27