Speciale: Patentering af Forretningsmetoder - Christoffer Badse

8. DELKONKLUSION ANGÅENDE AMERIKANSK RET
En forretningsmetode er, i amerikansk ret, en fremgangsmåde. Årsagen til den nu
opgivne undtagelse var antagelig, at forretningsmetoder har været dét eksempel,
dommerne har kunnet give for at illustrere, at der er tale om abstrakte intellektuelle
øvelser, der skulle være undtaget, netop fordi de var for abstrakte. Det er derfor ikke
forretningsmetoden i sig selv, der er problemet, idet det er underordnet, om metoden
laver forretning eller noget andet, men det forhold, at man bevæger sig på den egentlige
grænse til at patentere det abstrakte, der er problemet. Holdningen er, at en praktisk,
konkretiseret anvendelse af det upatenterbare princip, som udgangspunkt må være
patenterbart.
Forretningsmetoder adskiller sig fra traditionelle fremgangsmådepatenter, idet de typisk
ikke forårsager en fysisk ændring i omgivelserne, hvilket også er en karakteristisk
mangel ved abstrakte ideer, der som udgangspunkt ikke er patenterbare. Det
karakteristiske for en forretningsmetode er dog også en angivelse af, hvordan man løser
et problem på en bestemt angivet ny måde.
Forretningsmetoder har derfor visse ligheder med både abstrakte ideer og traditionelle
fremgangsmåder, hvilket har skabt problemer i praksis, samt forsøg på anvendelse af en
forretningsmetodeundtagelse udledt fra undtagelsen vedrørende abstrakte ideer, hvilket
dog definitivt blev opgivet ved Guidelines i 1996 og fulgt op med State Street i 1998.
Mht. til afgrænsningen af opfindelsesbegrebet kan det således påvises, at
computerrelaterede forretningsmetoder også er omfattet, hvilket især skyldes det meget
liberale syn på, hvad der er nyttigt eller praktisk anvendeligt. Der er således intet krav
om en fysisk ændring i omgivelserne eller en teknisk løsning på et teknisk problem,
hverken eksternt såvel som internt i computeren, og udgangspunktet er som bekendt, at
”anything under the sun that is made by man” er patenterbart. Den praktiske
anvendelighed er til stede, såfremt fremgangsmåden effektiviserer menneskets virke
( jf. kravet om useful inden for technological arts), ved at producere et brugbart, konkret
og håndgribeligt resultat; ændringen af et tal er tilstrækkeligt til, at kravet er opfyldt.
Der fokuseres på resultatet af opfindelsen, ikke på selve fremgangsmåden. Såfremt
forretningsmetoden er implementeret i et computerprogram er det ”structurally and
functionally interrelated to the medium”, hvilket opfylder kravet om funktionalitet.
Angivelsen af mediet for at metoden er omfattet af opfindelsebegrebet er dog påkrævet
for, at metoden per se opfylder kravet om anvendelighed inden for technological arts.
Det bør understreges, at patentretlig beskyttelse af den computerimplementerede
forretningsmetode begrænser sig til den praktiske anvendelighed og ikke til selve
princippet bag forretningsmetoden på et abstrakt plan. Muligheden for patentering af
computerimplementerede forretningsmetoder må ikke blive en genvej til af bruge
patentsystemet til at beskytte abstrakte ideer, hvilket stadig er forbudt. Derfor har
sagsbehandlerne ved patentmyndighederne et stort ansvar for at gennemgå
patentkravene for sådanne forsøg.
Funktionelle træk i patentkrav vedrørende forretningsmetoder har en større risiko
for at ramme ideen på det abstrakte plan end ved produktpatentkrav, der mere er bundet
til materien. Ophavsmanden bag udformningen af patentkravene vil altid prøve at opnå
22