Speciale: Patentering af Forretningsmetoder - Christoffer Badse

4.1.1. Kategoriseringen
De begrænsninger, der følger af §101, er for det første et krav om at den påståede
opfindelse falder inden for de i § 101 anførte patentkravskategorier. Kravet er et resultat
af, at en opfindelse skal klassificeres som enten en ”process, machine, articles of
manufacture or composition of matter.” Forretningsmetoder skal således ikke
klassificeres som forretningsmetodepatentkrav, men skal behandles som et hvert andet
procespatentkrav. 34
4.1.2. Usefulness/Utility kravet
Efter § 101 kræves det yderligere, udover klassifikationen, at en opfindelse skal være
brugbar (useful) for at være omfattet af opfindelsesbegrebet. 35 Af de fire
patentkravskategorier er det kun begrebet ”process”, der er en egentlig handling,
hvilket gør denne kategori vanskelig, idet den i højere grad nærmer sig det abstrakte,
hvorfor spørgsmålet om praktisk anvendelighed særligt er i fokus.
I sondringen mellem ikke-patenterbare abstrakte ideer og
computerimplementerede opfindelser blev det i afgørelsen In re Alappat klart, at hvis
fremgangsmåden resulterer i et ”useful, concrete and tangible result”, kan patentkravet
være omfattet af opfindelsesbegrebet i § 101:
”Abstract ideas constitute disembodied concept or truths which are not ”useful” from a
practical standpoint alone, i.e., they are not ”useful” until reduced to some practical
application.” 36
En opfindelse må for at være patenterbar være brugbar, hvilket betyder, at den må have
en praktisk anvendelse. Dette udelukker fremgangsmåder, der udelukkende består af en
idé eller et koncept. Hvor konkret en opfindelse skal være, er usikkert, blot skal den
have ”…a certain level of ”real world” value…”. 37 Nytten (utility) eller
anvendeligheden må være inden for ”technological arts” 38 , såfremt en opfindelse er
computerimplementeret anses dette per se for at være inden for ”technological arts”.
4.1.3. Kriterier for computerrelaterede forretningsmetoder
Erfaringsmæssigt er det de computerrelaterede forretningsmetoder, der særligt har
mulighed for at være omfattet af opfindelsesbegrebet, idet selve implementeringen
indikerer en praktisk anvendelighed og konkretisering. Men dette udgør dog ikke et
klart kriterium for afgrænsningen af opfindelsesbegrebets udstrækning.
34 jf. Guidelines 1996 p. 1
35 Selvom begrebet ”new” også omtales i §101, behandles det traditionelt set efter §102 (State Street note
2, p. 8).
36 In re Alappat 33 F. 3d at 1542, 31 USPQ2d , (1994), citat fra Küller, NIR 1999 p. 672.
37 Guidelines 1996 p. 2.
38 ”anvendelsen af videnskabelig eller ingeniørmæssig arbejde med henblik på at udvikle maskiner og
procedurer, med det formål at forbedre menneskets tilstand eller i det mindste dets effektivitet.” (Min
oversættelse). Computer Dictionary 384, Microsoft Press, 2d ed. 1994.
14