SAS koncernens årsregnskab 2001 - SAS Group

Distributionsstrategi
Andelen af salg via internettet og den billetløse rejse stiger
for flyselskaber verden over. Det nye elektroniske produkt
styrker forholdet til kunderne og sænker distributionsomkostningerne
for SAS Airline. Der vil blive foretaget yderligere
satsninger inden for området. (For nærmere beskrivelse
se afsnittet om Distributionskanaler på side 49.)
Forretningsmodel og styring
I det seneste år er der blevet gennemført en trinvis
implementering af en ny forretningsmodel i SAS Airline,
hvor forskellige ”service-providers” får deres eget forretningsansvar
inden for deres specifikke virksomhedsområde.
Motivet er at:
• gøre hele organisationen endnu mere initiativrig og
resultatorienteret.
• nå en bredere kundegruppe og flere indtægtskilder end
de, der kan nås udelukkende gennem flyvirksomheden
• reducere overheadomkostninger
Virksomhederne organiseres som selvstændige forretningsenheder
med forretningsmæssige opgaver for
SAS Airline. I kraft af sin uafhængighed af SAS Airline kan
de skabe indtægter fra eksterne kunder. Sidste år blev to
sådanne virksomhedsområder omdannet til Business
Units, Scandinavian Ground Services og Scandinavian
Technical Services.
SAS Airlines samlede udgiftsmasse, 2001
Mia. SEK
Salgsudgifter 2,3
Personaleudgifter 13,5
Leasingudgifter 2,2
Øvrige
driftsudgifter 8,3
SAS Airlines samlede udgiftsmasse (41,6 mia) fordelt på de vigtigste
udgiftstyper.
Stigningen i enhedsomkostningen
pr. volumen/kvartalsvis - SAS Airline, 2001
%
10
8
6
4
2
0
–2
–4
1. kvartal
2. kvartal
3. kvartal
Flybrændstof 4,0
Luftfartsafgifter 3,8
Måltidsudgifter 1,6
Håndteringsudgifter 1,9
Teknisk
flyvedligeholdl 2,5
Data- og kommunikationsudgifter
1,5
4. kvartal
Enhedsomkostningen faldt med 2,2% i første kvartal 2001 sammenlignet
med 1. kvartal 2000. I andet og tredje kvartal var stigningen relativ svag.
I fjerde kvartal steg enhedsomkostningen med 9,7% primært som følge af
en lavere produktion end planlagt.
28
Procesarbejdet
Det mangeårige procesarbejde i SAS Airline støtter resultatforbedringsarbejdet
og har som fokus at identificere,
måle, analysere, forbedre og udvikle processerne.
Udviklingen i enhedsomkostningen
i SAS Airline 2001
Enhedsomkostningerne for SAS Airline steg med i alt
3,4% i 2001 sammenlignet med 2000. Salgsomkostninger
og udgifter til flybrændstof faldt i 2001. Derimod
steg personaleomkostningerne og øvrige udgifter
sammenlignet med sidste år.
I begyndelsen af 2001 regnede SAS Airline med en
produktionsstigning på 8-10 % for 2001/2002. Indfasningen
af de nye Airbus A321 og Airbus 340 har bl.a. medført
omkostninger til træning og planlægning for piloter og
kabinepersonale, hvilket har påvirket enhedsomkostningen
negativt.
Personaleomkostningerne blev endvidere påvirket
negativt af en ny lønaftale, som blev indgået med piloterne
i sommeren 2001.
Kapaciteten blev reduceret betydeligt i og med at væksten
på markedet blev lavere en planlagt. Der er en vis forskydning
i ændringen af udgiftsmassen, hvilket forklarer at
enhedsomkostningen steg særligt i fjerde kvartal af 2001.
Normalt er cirka 25% af omkostningerne bevægelige i
et kort perspektiv. Stigende udgifter til forsikringer og
omfattende sikkerhedsarrangementer påvirkede også
enhedsomkostningen negativt.
SAS Airline – udvikling af enhedsomkostningen, 2001
Justeret Andel af den
MSEK 2000 2001 saml. diff. %
Salgsomkostninger 2 606 2 324 –0,8
Flybrændstof 4 444 4 030 –1,2
Luftfartsafgifter 3 870 3 858 0,8
Personale 13 118 13 872 2,2
Øvrige omkostninger 10 515 11 659 3,3
I alt
Volumenkomponent (ASK = 5,1%)
34 553 35 743 3,4
Tabellen er baseret på nettoomkostningsprincippet og medtager ikke
omkostninger til flyleasing.
Udviklingen af enhedsomkostningen - SAS Airline,
1996-2001
(Nettoudgift/ASK)
10
8
6
4
2
0
–2
–4
1996
1997
1998
1999
2000
2001
SAS Airline har tidligere anvendt et gennemsnit af ASK og RPK som volumenkomponent
ved beregning af enhedsomkostninger. I 2001 er denne
definition ændret til udelukkende ASK og definitionen er dermed i paritet
med branchen i øvrigt.
Årsregnskab 2001 – SAS koncernen og kapitalmarkedet