Kompetence og curriculum - Institut for Uddannelse og Pædagogik ...

Cursiv nr. 1, 2006
Omsorg og sundhedspædagogisk kompetence
nytte disse værdikonflikter i arbejdet med børn og unge, og deres faglighed må
indgå som integrerede elementer i disse processer. Udviklingsarbejdet fokuserer
blandt andet på, hvordan sundhedsplejen bringer værdier på spil i det sundhedsfremmende
og forebyggende arbejde i skolen (Wistoft et al., 2005).
De første resultater viser, at sundhedsplejerskerne fremhæver omsorg som én af de
værdier, der kvalitetssætter skolesundhedsarbejdet. Omsorg kræver sansning, og
sansning åbner for et praksisfelt, der ikke kræver at blive beskrevet på en bestemt
måde, mener sundhedsplejerskerne. Nogle siger ligefrem, at omsorgen svækkes i
takt med, at sproget styrkes. Generelt kan det konkluderes, at sundhedsplejersker i
praksis orienterer sig „på fortrolige steder“, kun styret af intuition og accepterer
meningen med omsorgsbegrebets som en „usynlig verden“. Alligevel mener mange,
at det er nødvendigt at diskutere dannelsesmæssige spørgsmål i forhold til at skabe
forudsætninger for at kunne indgå i såvel et sundhedspædagogisk arbejde som et
omsorgsarbejde. Forskellige værdisæt kommer til syne, og sundhedsplejerskerne
knytter værdierne an til diskussioner om deres egen og børnenes deltagelse i lærerprocesser
ud fra antagelsen: uden deltagelse ingen pædagogik – uden pædagogik
ingen reflekteret praksis.
Omsorg diskuteres i forhold til, hvordan sundhedsplejerskerne kan leve op til samfundsmæssige
forventninger om en særlig omsorgsrelation mellem sundhedsplejerske
og børn/unge/famlier. De fleste er enige om, at omsorgsarbejdet i forhold til
børn, unge og familier ikke i sig selv er sundhedspædagogik. Diskussionerne viser,
at der i sundhedsplejen er tradition for at forholde sig til Kari Martinsens forskning
og filosofiske afklaringer af omsorgsbegrebet i sygeplejen, hvor det at møde den
anden med omsorg har at gøre med at blive den andens tillid værdig (Martinsen,
2003, 2005a). De værdier og den viden, der ’hører til’ omsorgsarbejdet, reflekteres
overvejende i forhold til Martinsens omsorgsfilosofi og sundhedsplejerskerne udtrykker,
at omsorg bygger på samtale, fagligt skøn og tillid. Sundhedsplejerskerne
oplever således omsorgsarbejdet som værdifuldt i forhold til tre dimensioner: 1) det
relationelle, som det at indgå i relationer med børn og unge og vise ’voksenansvarlighed’
og ’børneforståelse’ 2) det praktiske, som en situationsforståelse og
praktisk handling, der løser problemer i forhold til børn og unges sundhed og 3) det
etiske, som en form for udfordring i at tage vare på børn og unge og samtidig prioritere
forældresamarbejdet.
For sundhedsplejerskerne betyder omsorg bevidsthed om at skabe og vedligeholde
tillid i den professionelle relation mellem sundhedsplejerske og børn/unge. Holdningen
er, at sundhedsplejersker må have solidaritet med de målgrupper, der arbejdes
med. De mener, at omsorg i sig selv ikke nødvendigvis behøver at rumme
91