Kompetence og curriculum - Institut for Uddannelse og Pædagogik ...

Cursiv nr. 1, 2006
Omsorg og sundhedspædagogisk kompetence
pædagogik blandt børn og unge i skolen. ). I artiklen „Sundhedsplejens inderside og
yderside – en professionsanalyse“ beskriver Wistoft og Nordtorp sundhedsplejerskernes
faglige identitet og selvforståelse som en forskel mellem, på den ene side samfundets
mere eller mindre klart efterspurgte viden og indsigt, og på den anden side
sundhedsplejerskernes mere eller mindre erkendte faglige indsigt og pædagogiske
kompetence (Wistoft & Nordtorp, 2004). De kommer på skolerne og skal forholde
sig til forskellige børn, unge og familiers syn på sundhed og til forskellige sundhedsmæssige
problemstillinger, der vedrører skolen. Desuden skal de forholde sig til
måden, der arbejdes på i skolen (PPR), i lokalsamfundet, til samarbejdet mellem skolen
og lokalmiljøets institutioner og ikke mindst til skolens lærere og andre tværfaglige
samarbejdsrelationer (psykolog, skolelæge, børn og ungetandplejen) samt
til samfundets forventninger til sundhedspædagogikken i skolen og til den
sundhedspolitiske diskurs. Endelig forventes det, at sundhedsplejerskerne, som de
eneste sundhedsprofessionelle i skolen, har sundhedssamtaler med børn og unge,
og at de deltager som undervisere, når der skal undervises i sundhedsrelaterede
emner i klasserne. Det betyder, at sundhedsplejerskerne i de forskellige professionelle
relationer og i kommunikation om sundhed har mulighed for at forme og
italesætte forskellige opfattelser af sundhed sammen med børn, unge og familier
på måder, der kan få betydning for den aktuelle sundhedsdiskurs samt for resultaterne
af det sundhedsfremmende og forebyggende arbejde. I skolen arbejder sundhedsplejerskerne
i, med og for børn og unges hverdagsliv, og de står overfor forventninger
til professionelle værdimæssige udfordringer i forhold til at reflektere over,
hvordan den professionelle sundhedsfremmende kompetence bruges bedst muligt.
Denne type refleksion står sundhedsplejerskerne ikke alene med. Den gælder for
så vidt alle professionelle, institutioner eller organisationer, der arbejder pædagogisk
med børn og unge i deres hverdagsliv.
Diskussioner om kvaliteten i sundhedsprofessionelles sundhedspædagogiske arbejde
udmønter sig i dag som sondringer mellem person og profession (rolle).
Wistoft og Nordtorp diskuterer, om der er et særligt modsætningsforhold mellem
personlighed og professionalitet, og om det er en særlig udfordring for sundhedsplejersker
at forholde sig til deres professionelle roller (Wistoft & Nordtorp, 2004).
Hovedspørgsmålet er, om den professionelle rolle nu også er en sundhedspædagogisk
rolle. Synspunkter vedrørende omsorg som værdigrundlag ser forfatterne
som et bidrag til nuancering af en personorienteret sundhedspædagogisk
professionalitet. Det betyder, at en sundhedspædagog ser det som sit ansvar, at
handle med sin personlighed som en integreret del af den professionelle sundhedspædagogiske
kompetence. Med andre ord må sundhedspædagogen træde i karakter,
reflektere og arbejde sundhedsfremmende, hvilket ifølge forfatterne betinger
et afklaret værdi- og beslutningsgrundlag (Wistoft & Nordtorp, 2004).
89