Kompetence og curriculum - Institut for Uddannelse og Pædagogik ...

88 Karen Wistoft
Cursiv nr. 1, 2006
For sundhedsprofessionelle betyder det typisk, at omsorgsbegrebet knyttes til en
historisk og filosofisk bevidsthed om at tage vare på tilliden i de professionelle magtrelationer
(Wistoft & Nordtorp, 2004). Sundhedsprofessionelle må have solidaritet
med den anden, som søger den sundhedsprofessionelles viden og indsigt. Centralt
er forholdet mellem den viden, som den sundhedsprofessionelle har – en merviden
om sygdom og risici, som den anden ikke har. Og den viden den anden har – en
merviden om det gode liv, som han/hun lever og værdsætter. Forudsætningen for
professionel omsorg er bevidsthed om, at der eksisterer en autoritetsstruktur, hvor
den sundhedsprofessionelle må have en nødvendig sundhedsviden i situationen og
må handle ud fra det, Martinsen kalder: „svag paternalisme“. Et fagligt skøn, hvor
både egen fagkundskab og borgerens som familiens viden og autonomi medtænkes,
og som i den professionelle omsorg betyder, at yde situationsafhængig omsorg uden
forventninger om at få noget igen. Martinsen omtaler det i et senere skrift som en
personorienteret professionalitet; som en faglig vurdering og handling, der betyder
både først at måtte sanse, siden forstå og dernæst vurdere i relationen, eller som
hun udtrykker det: „se med hjertets øje“ (Martinsen, 2000).
I kommunikationen i sundhedsarbejdet er der tale om en treleddet relation bestående
af mig, den anden og den fælles sag eller problem. Den professionelle kompetence
må rumme en evne til at kunne balancere mellem nærhed og distance, og
denne balance, som Martinsen betegner „omsorgens udartninger“ (Martinsen, 2002,
2005b), kan være vanskelig. Omsorgens udartninger er en ikke-omsorg, hvor den
professionelles følsomhed og engagement er borte, bærer præg af ligegyldighed og
passivitet, der ifølge Martinsen viser sig som ‘undladelsessynder’, eftergivenhed eller
formynderi og overgreb. På den ene side viser ikke-omsorgen sig som en sentimentalitet,
hvor der ingen følsomhed og oprigtighed er til stede. Den professionelle
viser intet ansvar for hverken den anden eller selve situationen, men er i stedet optaget
af egne følelser – en affektivitet, som let fører over i ligegyldighed. På den anden
side viser ikke-omsorgen sig som en paternalisme, der er præget af distancering
og objektivering af personen, der har brug for omsorg. Den professionelle er
præget af ekspertmystik, overbeskyttelse, magt og bedreviden, hvor personens muligheder
for at deltage i processen om egne livsmuligheder på denne måde fratages
(Martinsen, 2005b).
Professi Professi Professionel Professi onel omsorg omsorg – – – med med sundhedspl
sundhedspleje sundhedspl eje som som ek eksem ek sem sempel sem pel
Spørgsmålet er nu, hvordan sundhedsprofessionelle opfatter og italesætter omsorg,
som en del af deres professionelle værdigrundlag. Både Kemps og Martinsens
omsorgsbegreb, har nogle væsentlige dannelsesteoretiske og kompetencemæssige
dimensioner at byde på, hvilket jeg vil illustrere gennem et empirisk tema, der belyser
sundhedsplejerskers refleksioner over forholdet mellem omsorg og sundheds-