Kompetence og curriculum - Institut for Uddannelse og Pædagogik ...

Cursiv nr. 1, 2006
Omsorgsfil
Omsorgsfilosofi
Omsorgsfil osofi
Omsorg og sundhedspædagogisk kompetence
I sundhedsfagene har omsorgsbegrebet tradition for at være en ’kerneværdi’ og begrebet
har fået betydelig plads hos en af sygeplejens grundlagstænkere: Kari Martinsen.
Hendes filosofiske forskning har muliggjort adskillige genfortolkninger af
sundhedsprofessionelles selvforståelse og kompetence. Omsorgsaspektet i sygeplejen,
udtrykt som en omsorgsfilosofi, baserer Martinsen på en ontologisk situationsetik,
hvor hun, inspireret af filosofferne K. E. Løgstrup og U. Juul Jensen, er optaget
af at begrebsliggøre omsorgsværdier i den praktiske sygepleje. Gennem sine filosofiske
tekster fremhæver Martinsen tre dimensioner ved omsorgsbegrebet (Martinsen,
2005a): det relationelle (at vi indgår i relationer, hvor vi tager vare på og er afhængige
af hinanden) det praktiske (situationsforståelsen og de praktiske handlinger)
og endelig det etiske/moralske (en afhængighed mellem mennesker, som medfører
en etisk fordring om at tage vare på hinanden). Løgstrups spontane livsytringer
kommer til udtryk, som en grundlæggende værdiforudsætning, der ikke skal begrundes.
Livsytringerne viser sig gennem vore handlinger, som derimod kræver begrundelser
eller overvejelser. Martinsens omsorgsfilosofi er en ontologisk etik, hvor
de moralske implikationer anses som et beslutningsgrundlag (Martinsen, 2002,
2003). Disse filosofiske betragtninger er ikke i sig selv handlingsanvisende, men behandler
nogle grundlagsproblemer, som giver den sundhedsprofessionelle mulighed
for at reflektere over sit vidensgrundlag og sin professionsforståelse. Hvis refleksionerne
udvides i forhold til konkrete faglige problemstillinger, kan de støtte
en mere kompleks forståelse for den omsorgsrationalitet, som ses indlejret i
sundhedsprofessionelles identitet og selvforståelse.
Omsorgsfilosofien og den ontologiske situationsetik udtrykker en etisk opfattelse
af, at mennesker er forbundet med hinanden i situationen, og at der eksisterer en
„situationens dobbelthed“ i omsorgen mellem mennesker. Dobbeltheden består i,
at der altid vil være noget eller nogle typiske træk, vi kender fra tidligere situationer,
samtidig med, at netop denne situation er enestående og helt unik. Omsorg er,
ifølge Martinsen, et forhold mellem mennesker, bundet i næstekærlighed og praktisk
formåen, hvor vi er henvist til hinanden for at tage vare på hinanden. Den etiske
dimension i omsorgen ses som værdiforudsætninger, der netop kommer til udtryk
i situationen, og afhængigheden mellem mennesker gør, at vi lever i magtrelationer,
når mennesker i tillid udleverer sig til hinanden (Martinsen, 2005a,
2005b). Tillid er essentielt og fundamentalt i relationen mellem mennesker, og som
sådan også central for relationen mellem sundhedsplejerske og familie. Martinsen
kalder dette for et grundvilkår, dvs. noget som allerede er i relationen, men som skal
tages vare på og vedligeholdes. Endelig kan kvaliteten af tillid udvikles i relationen
eller kan blive fraværende, hvis ikke magtforholdet reflekteres etisk.
87