Kompetence og curriculum - Institut for Uddannelse og Pædagogik ...

82 Mette Iversen
Cursiv nr. 1, 2006
Noter
Noter
1 I artiklen drejer det sig konkret om voksenunderviseruddannelsen, en étårig efteruddannelse for voksne der
allerede har et fag.
2 Artiklen er baseret på resultater fra min phd-afhandling „
Læring – mellem intellektuel og sanselig erkendelse.Teoretisk metodologisk udforskning af læring som en
æstetisk formgivende proces baseret i sansningen.
– Et filosofisk fænomenologisk studie af læring i efteruddannelse af voksne rettet mod at supplere den
faguddannelse, de allerede har, med et nyt fag„
(Iversen 2003).
3 Denne tendens modsvarer skiftet fra kvalifikationer til kompetencer
(Illeris 2004 ; Pedersen m.fl. 2003; Undervisningsministeriet 2003).
4 I følge Larsson (1996) skaber den læring, der foregår i organiserede læringsforløb ændrede betingelser for at lære
i hverdagslivet. Han fremanalyserer bl.a. på denne baggrund krav til voksenuddannelse set i forhold til, hvad
der generelt kendetegner ‘god undervisning’.
5 ’Stoffet’ indbefatter her såvel det efteruddannelsesfaglige som oplevelses- og erfaringsindholdet og på det
fortællende plan også arbejdet med udtrykket og med sproget, som her både er stof og form.
6 Alle brud i de citerede tekststykker markeret med / .
7 Dette tema med ønsket om at komme væk fra en arbejds- og livssituation præget af basale konflikter, som
søges håndteret på forskellig vis bl.a. gennem uddannelsesdeltagelse er gennemgående i de livshistoriske
interviews med de studerende på voksenunderviseruddannelsen.
8 Det er et aspekt som også gør sig gældende i kompetenceudvikling generelt, men som kommer særlig tydeligt
frem i forbindelse med efteruddannelse der lægger fag på fag.
9 Der trækkes i sproganalysen på M. M. Bakhtins sprogteori og hans teoretiske bestemmelse af ytringen og af
sprogets formgivende potentiale.
10 Fritidsinteresser indgår typisk i informelle læringsaktiviteter, eks. i arbejde inden for bevægelser som kan være
lokale eller globale, i netværk eller folkeoplysningaktiviteter enten i folkeoplysningens mange
undervisningstilbud eller i frivilligt arbejde inden for det folkeoplysende område o.a.s.
11 Ekstra-interessen er defineret som en interesse hos den studerende der ligger ‘ud over ’ hvad man kunne kalde
for uddannelsesinteressen og den umiddelbare motivation for at tage en efteruddannelse. Ekstra-fænomener
er imidlertid også defineret ved begrebet horisont og ved det horisontarbejde, som de er forbundet med. De er
defineret som noget der lægger sig ‘uden for’ en typisk for snæver horisont.
Eksempelvis vil det der ikke er ‘plads til’ i arbejdslivet typisk udfolde sig kompensatorisk i fritiden osv.
Benævnelsen „ekstra-“ er for at indfange dets funktion af ‘brud’ på horisonten med grund i Jeppes egen
omgang med verden hvori erhvervsuddannelsen, branchen, arbejdsfunktionerne m.v. indgår.
12 The article is based on the results from a ph.d. thesis by Mette Iversen (2003) „Learning – between intellectual
and sensous understanding„ (Copenhagen, The University of Roskilde RUC, Institute of Educational Research).
The theses is founded on an empirical study of the learning process in adults participating in mid-career
training in order to widen their field of competencies with an extra profession and thus acquire qualifications
for new kinds of jobs. The training in question is the one year education programme in adult teaching targeted
at people who already have a trade or profession. The approach is philosophical and phenomenological
focusing on participatory learning as experienced reality. The aim is to develop theoretically and
methodologically the concepts and methods for studying learning as an aesthetically forming process
mediating a range of experiences.
13 Begrebet tekstens "stoflighed" anvendes her som en samlebetegnelse for en dimension i teksten, der beror på
tekstens rytme og tonalitet, herunder dens hastighed, tyngde, lethed, intonation, ordvalg, ophold og pauser,
udeladelser, gentagelser m.m. og som indgår i tolkningen af det samlede udtryk.