Kompetence og curriculum - Institut for Uddannelse og Pædagogik ...

76 Mette Iversen
Cursiv nr. 1, 2006
Ek Ekstr Ek str stra-fag str a-fag og og v vværk
v ærk ærkor ærk or orien or ien ienter ien ter tering ter ing som som ta tavs ta s hor horison hor ison isont ison
i i k kkom
k om ompetenceud
ompetenceud
petenceud
petenceudvikling
petenceud vikling
Uudfoldet værkorientering i arbejds- eller uddannelseslivet (det kan også være andre
former for liv eller sfærer) lægger sig ‘uden for’ som en nødvendig (kompensatorisk)
aktivitet eksempelvis i form af ekstra-fag men med et uudfoldet potentiale.
Ekstra-faget udgør, hvor det (endnu-ikke) er trådt frem, et potentiale eller et usynligt
fag ‘uden for’ faget. Alligevel indgår det i læring og uddannelsesdeltagelse, hvor
det optræder som mere eller mindre tavs horisont, der ‘klinger med’ i uddannelsen
og kompetenceudviklingen. Det træder typisk frem og tematiseres evt. bare indirekte
i forbindelse med de studerendes omgang med uddannelsesdeltagelsen ligesom
det indgår som et omformende aspekt i tilegnelsen af det efteruddannelsesfaglige.
I analyserne afdækkes den nærmere betydning heraf, og hvor ekstra-fagets
sanselige kvalitet og horisontskabende funktion viser sig at være afgørende for tilegnelsen
af nye kompetencer. Analysen afdækker det arbejdsrelaterede potentielt
ekstrafaglige fænomen, som udvikles ofte/typisk i forbindelse med individuelle mere
eller mindre kompensatoriske fritidsinteresser10 der er så stærke eller nødvendige
for den lærende, at de skaber grundlag for udfoldelse af en (potentiel) ‘ekstrafaglighed’.
En sådan ekstrafaglighed kan vise sig i form af en helt ny selvstændig
faglighed der som i Jeppes tilfælde kæmper om fagets plads, eller som en mindre
fremtrædende supplerende (omformende) faglighed der lægger sig til (og spiller
sammen med) den, de allerede har. Det kan eksempelvis være i form af interesser
af mere eller mindre privat karakter ofte forbundet med noget personlighedsudviklende
eller på anden måde personligt relateret, som de har med sig ind i uddannelsen,
men ikke selv ser som kompetencer. Her træder ekstra-fænomen ekstrafag,
ekstra-interesse m.m. frem som det, de studerende tager i brug og anvender, når
de arbejder med ‘stoffet’ - både det faglige og alt det andet livsstof, som svinger med.
Læring fremstår her som en omformende aktivitet, der også indbefatter, hvad folk
allerede gør for at skaffe sig rum og komme til udtryk. Her afdækkes læringens karakter
af horisontarbejde evt. relateret til et arbejdsliv som er nedslidende eller hvor
der mangler noget basalt som angår eksistensen på grund af en for snæver horisont.
Ekstra-fænomener optræder som ‘brud’ på horisonten, kompenserende og åbnende
på samme tid rettet mod at skabe åbninger for transformation og læring. 11