Kompetence og curriculum - Institut for Uddannelse og Pædagogik ...

Cursiv nr. 1, 2006
Kompetenceudvikling i efteruddannelse for voksne
er førbevidst forstået på den måde, at det foregår uden den lærende selv ved af det.
Han eller hun er alene optaget af at udtrykke sin omgang med faget, studiesituationen
og verden uden for.
Ek Eksk Ek sk skurs: sk urs: VV
Værk V ærk ærkor ærk or orien or ien ienter ien ter tering ter ing og og form form - - det det m mmulige
m ulige men men endn endn endnu- endn u
ikk ikke ikk e lllevende
l ende
De studerendes orientering mod form og formgivning i forbindelse med læring
begrebssættes her som ’værkorientering’ (Iversen 2003). Begrebet sættes almindeligvis
i forbindelse med kunst og formgivning, hvor selve værkorienteringen forbindes
med nærvær og opmærksomhed rettet mod form (Brandt 1999).
„I kraft af værk-orienteringen, orienteringen mod noget eminent nærværende
og opmærksomhedskrævende, er kunsten - ved siden af kærligheden, som kunsten
derfor prototypisk forholder sig til som sit naturlige emne - intenst og ekstremt
opmærksom, og dens dermedfølgende formbevidsthed læses nødvendigvis
i dens gerninger" (Brandt 1999, p. 9).
Værkorientering forståes hos Brandt som en særlig orientering eller rettethed knyttet
til form. Søren Ulrik Thomsen bestemmer i sin poetik „En dans på gloser“ først
og fremmest værkbegrebet ved dets afsluttethed:
„Et værk vil jeg definere som et arbejde, der formelt såvel som stofligt har
flyttet sig kvalitativt i forhold til det foregående og er afsluttet, dvs. arbejdet
igennem til det yderste punkt, hvor formen ikke kan fange mere stof og stoffet
ikke generere ny form. I det hele taget anlægger jeg på alle niveauer afsluttethed
som kriterium". (Thomsen 1996).
Hos Ernst Bloch almengøres værkorienteringen, idet han bestemmer dette som noget
der ikke alene definerer mennesket men også det menneskelige (Bloch 1980).
Bloch forbinder værkorientering med bevidsthedens foregribende kraft, og han opsamler
dette i kategorien „endnu-ikke“, herom siger Bloch:
„Kategorien endnu-ikke er som kategori mulig i en verden, hvor der stadig kan
ske udkast og foranderlige ting, og hvor selve verden endnu er åben, ufærdig,
processuel og følgelig fragmentarisk. Kort sagt en verden med en horisont, der
går ud over denne verden“ (Bloch 1980, 39).
Kategorien endnu-ikke formidler mellem subjekt og objekt ved på én gang at være
en tilstand alle mennesker lever i og en latens i tiden der bestemmes som: „ det mulige
men endnu ikke levende „ (Bloch 1982). Selve realitetshorisonten indbefatter hos
73