Kompetence og curriculum - Institut for Uddannelse og Pædagogik ...

Cursiv nr. 1, 2006
Kompetenceudvikling i efteruddannelse for voksne
Det har den kvalitet, at det er åbent, men relativt åbent idet, det er begrænset til
det praktiske: „ ... med fingrene, der kan jeg lave hvad som helst.“ Og så er der som
han siger: „det andet“ som er det ukendte, og som i den konkrete situation ikke alene
indbefatter teorien, bøgerne og de fremmede ord, men også det, der kan komme
ud af det, og som han ikke ved endnu.
Det Det foregr foregribende foregr ibende som som tilstand tilstand tilstand - - v vværk
v ærk ærkor ærk or orien or ien ienter ien ter tering ter ing
Der er et andet aspekt som hører med til arbejdserfaringen sådan som den fremgår
af Jeppes fortælling, og som jeg her kalder for "værkorientering". Hen mod interviewets
afslutning fortæller Jeppe, at han udvikler sig: „Fra det øjeblik jeg får ideen
til jeg har udført det i praksis - under hele forløbet". Værkorientering forståes som
en tilbøjelighed til at arbejde med del og helhed inden for en konkret og forestillet
virkelighed og den formuleres her eksplicit, uden at han bruger ordet. Det fremgår
at det er tilknyttet det håndværksmæssige uden at det bare kan reduceres til det.
Han forklarer det uddybende sådan:
„Og det er, så lad os så sige, det kan være en en kage. Ja. Så tegner vi den op,
så laver vi skitsen, så sætter vi den ud. Så bagefter så sidder vi så og siger: „Nej,
der skulle have været lidt mere i... den kunne have været lidt anderledes den
temperatur „. Så det er godt at skrive forløbet op og holde øje med opskriften,
så du ved næste gang: „Vi skal lige have ændret lidt der“. Det kan jeg godt
lide".
Jeppes orientering mod form her begrebssat som værkorientering viser sig i Jeppes
studieform, i hans måde at tackle både opgaverne og de andre studerende på. Han
ser hele tiden potentialet for sig forud for løsningen af en given arbejdsopgave –
hvad kunne det blive til, hvis osv. – lige som han er tilbøjelig til at arbejde med udkast,
når han skal orientere sig. Jeppes værkorientering viser sig også ved, at han er
tilbøjelig til at arbejde med stof og form inden for en afsluttet helhed i.f.t. en given
arbejdsproces eller opgaveløsning. Denne tilbøjelighed hos Jeppe præger hele måden,
han går til studielivet på ligesom det sidder i de frustrationer han giver udtryk
for, når det værkorienterede ikke er til stede i en arbejdsproces. Jeppes stærke
værkorientering kommer altså frem i hans måde at se, tolke og forbinde sig med
hændelser og personer ligesom det afpejler sig i den nærmest sceniske fortællestil
som vidner om en oplevelsesform, der er forbundet med ovennævnte tilgang til tingene.
Interviewet viser også, hvordan hans værkorientering (og stilsans) sætter sig
spor både i hans fortælling og i selve hans måde at gribe fortællingen an på. Dermed
udtrykker han sig også i omgang med interviewgenren som lægges ud.
71