Kompetence og curriculum - Institut for Uddannelse og Pædagogik ...

70 Mette Iversen
Cursiv nr. 1, 2006
alle omstændigheder er tættere på hans egen person. Alligevel er der i Jeppe en
egensindighed som er forbundet med en insisteren på det som hans egne sanser
fortæller ham, og en stædig fastholdelse og evne til at holde ud. Det indebærer i
denne sammenhæng det, at gennemføre uddannelsesforløbet og samtidig ikke
(ville) give sig i forhold til et dilemma om at håndhæve den følelse af at være ‘god
nok’ som uddannelsen udfordrer, og som den reelt også har vanskeligheder med at
honorere. Denne problemstilling der på den ene side er forbundet med et reelt
voksenkrav om at føle sig både myndig og kompetent, og på den anden side også
omkring uddannelsens dilemma med, hvordan den skal håndtere det at efteruddanne
livs- og arbejdslivserfarne voksne med stærke egeninteresser er til stede
med forskellig styrke hos de interviewede på Voksenunderviseruddannelsen.
Kom om ompetenceud
om petenceud
petenceudviklingens petenceud viklingens ‘endn ‘endnu-ikk
‘endn u-ikk u-ikke’ u-ikke’
e’ – – ek ekstr ek str stra-resul
stra-resul
a-resul a-resulta a-resulta
ta tatet ta tet
Der er i Jeppes fortælling om studielivets genvordigheder noget uvist på færde, et
uudfoldet potentiale eller et endnu-ikke (Bloch 1980). ‘Noget’ som ligger ud over den
formelle bekræftelse som Jeppe søger, og som han betegner som det at få stemplet:
„kan undervise“. Men, det er noget, som er langt sværere og også betydeligt mere
farligt eller sårbart at sætte ord på. Det handler om det uforudsigelige eller noget,
man også kunne kalde for ‘ekstra-resultatet’ og som - skønt delvist usynligt og også
uvist – alligevel dukker op rundt omkring i interviewet og eksempelvis også i sammenhæng
med Jeppes svar på et direkte stillet spørgsmål om fagidentitet, hvor han
siger:
„Det har jeg slet ikke tænkt over. Jeg kan lave det med fingrene der kan jeg
lave hvad som helst. Men, det andet det er jo spændende. Der er en helt anden
verden der åbner sig, men hvad det fører til, det ved jeg ikke. Det eneste jeg
ved der er... jo, det er godt. Det kan bruges".
Af svaret fremgår det, hvordan fagidentiteten nærmest hænger og svæver mellem
de to fag som to forskellige verdener med hver deres overvejende henholdsvis praktiske
og teoretiske problemstillinger. Jeppe skelner mellem det ukendte eller „det
andet“ som er forbundet med efteruddannelsens mere teoretisk orienterede verden
med bøgerne og ordene (de fremmede, Andersen 2002), og det han kender eksempelvis
fra hans tidligere arbejdsliv orienteret mod det praktiske, håndværksmæssige
- med det kreative potentiale - som også for ham rækker ud over hans egen erhvervsfaglige
baggrund og det brancheområde som hans uddannelse er rettet mod.
Dertil kommer, at det som han (også) kan - og som han udtrykker det, at her kan
han „hvad som helst“, og som i tekstsammenhængen tolkes som udtryk for det overskydende
eller overskridende/transformative – det sidder i kroppen eller, som han
siger, det ligger i fingrene, som et både konkret og forestillet afsæt for formgivning.