Kompetence og curriculum - Institut for Uddannelse og Pædagogik ...

Cursiv nr. 1, 2006
Kompetenceudvikling i efteruddannelse for voksne
måder at bruge den hidtidige faglighed på – alt sammen noget der foregår under
tilegnelsen af det nye fag.
Det fremgår, at voksnes kompetenceudvikling i efteruddannelse, hvor der lægges
fag på fag, er forbundet med eksistentielle identitets- og søgeprocesser der har
grund i livshistorien og den videre sociale kontekst, dvs. forhold som rækker langt
ud over det strikt efteruddannelsesfaglige. Dermed er selve tilegnelsen af det
uddannelsesfaglige forbundet med spørgsmål, der rækker langt ud over, hvad vi
normalt forstår ved det, der hører med til uddannelsen. Det ses at læringen så at
sige ’bevæger sig’ mellem livssfærer, livsfaser m.m., som den formidler imellem
formgivende/omformende. Det at læring dermed i sit væsen er grænsesøgende viser
sig også i de studerendes løbende afsøgning af, hvordan eksempelvis erfaringer
fra arbejdslivet - og livet i almindelighed, som Jeppe i en anden sammenhæng kalder
„livets skole“ - kan indgå og anvendes i læringssituationer. I den sammenhæng
kan man godt se Jeppes vedholdende insisteren på værdien og anvendeligheden af
de allerede erhvervede kompetencer og ikke mindst det medbragte faglige og personlige
potentiale. For Jeppe er det imidlertid ikke afgørende, om det ‘fag’, der for
hans vedkommende skal indgå i voksenunderviseruddannelsen bliver ‘kok’ eller
‘konditor’ eller noget helt tredje, siger han. For ham drejer det sig derimod om, som
han udtrykker det: „...at få stemplet: „kan undervise“ ". Denne tilsyneladende indifference
omkring fagindholdet holder imidlertid ikke stik, men for at kunne afdække
dette, må læreprocessens mere skjulte sammenhænge og dynamikker vise sig.
Kom om ompetenceud
om petenceud
petenceudviklingen petenceud viklingen er er si situeret si tueret i
i
uddannelsesdel
uddannelsesdeltagelsen uddannelsesdel tagelsen – – dannelsen dannelsen d ddukk
d ukk ukker ukk er op
op
Det at læring både er en formgivende, dannende og æstetisk proces fremstår særlig
tydeligt i spørgsmålet om, hvordan den enkelte håndterer uddannelsesdeltagelsen.
Jeppe vil bruge voksenunderviseruddannelsen som et „værktøj“ eller
som et middel til at nå det mål for en fremtid på arbejdsmarkedet, som han har sat
sig. Men først må han finde ud af, hvordan han skal håndtere uddannelsesforløbet
og det der foregår på uddannelsen, hvor det meste er på en helt anden måde, end
han er vant til fra arbejdspladserne. I interviewet vender han tilbage til oplevelsen
med gruppearbejdet i starten af uddannelsesforløbet, hvor han fik så meget modstand
fra andre i gruppen, at han umiddelbart valgte at trække sig lidt tilbage. Det
er fra denne position, han formulerer følgende:
„Jeg ser det som nogle mennesker der sidder og arbejder sammen i en gruppe,
og så tænker jeg: „ Det var noget trist og trægt noget, hvorfor kommer de ikke
videre ?". Og så opdager jeg, at de kan lide det. De elsker at diskutere. Det var
dog herligt, altså hvor jeg med den baggrund, jeg har, tænker: „Det var dog
en forfærdelig spild af tid. Det var dog utroligt. Hvordan kan de holde det ud"?
67