Kompetence og curriculum - Institut for Uddannelse og Pædagogik ...

66 Mette Iversen
Cursiv nr. 1, 2006
ger med de ansattes kompetencer over tid. Det indebærer, at de kompetencer, som
de studerende har i kraft af deres faguddannelse og deres arbejdslivserfaring - og
netop de to ting tilsammen på grund af deres indfletning i hinanden - er temmelig
uoverskuelige. De studerende føler typisk, sådan som Jeppe giver udtryk for det,
at de ved en masse, men uden sådan rigtig at vide præcist, hvad det er, og at de af
den grund hele tiden går med en fornemmelse af ikke at kunne noget ordentligt,
og alt dette indgår i deres ønsker om en efteruddannelse.
Jeppes fortælling viser, at det oprindelige uddannelsesfaglige forandrer og flytter
sig, når det bliver brugt erhvervsmæssigt på arbejdsmarkedet. Der sker en glidning
og en omformning måske også en udtynding af det oprindelige fag, når arbejdsmarkedets
krav om fleksibilitet træder ind. Og fagområdet sammensættes af
arbejdsfunktioner, hvoraf nogle ligger (skønt stadigvæk inden for branchen dog alligevel)
temmelig marginalt i.f.t. den oprindelige uddannelsesbaserede faglighed.
Karriereudvikling fremtræder på denne baggrund også med en tabsdimension, som
sjældent tematiseres. Det er ikke ren gevinst med bredere kompetencer og større
fleksibilitet på arbejdsmarkedet, der er også tab ved det. Det fremgår også, at den
efteruddannelse Jeppe har fået i tidens løb ikke indbefatter en opkvalificering af
de faglige kompetencer, som alt andet lige ligger til grund for erhvervsudøvelsen.
Det er virksomhedshorisonten, der træder ind som en primær orientering i rummet,
når der skal tilrettelægges efteruddannelse for de ansatte. Det indebærer, at
den bevægelse i retning af at vende tilbage til faget - og som Jeppe forsøger sig med
bl.a. ved at tage en voksenunderviseruddannelse, hvis intention om at bygge videre
på hans erhvervsfaglige grunduddannelse som konditor - ikke er så enkel endda.
Der skal skrælles mange fleksibiliseringstiltag af for at komme ind til den faglige
kerne og de oprindelige kompetencer: - ‘Faget’ - hvad var det nu det var ?
Arbejdser
Arbejdserfar
Arbejdser
Arbejdserfar
far faringen far ingen – – h hhvad
h ad ad er er det det egen egentl egen egentl
tl tlig tl ig de de hh
har h ar lær lær lært? lær lær t?
På samme måde må mange af de kompetencer, som er opnået via erhvervsarbejdet
afdækkes, rekapituleres og sættes på begreb: - Hvad er det egentlig, de har lært? Sådanne
spørgsmål er sværere at svare på jo længere væk grunduddannelsen er fra
enten skolefaglige eller håndværksfaglige fag, som eksempelvis kontorfag eller
butiksfag og / eller jo fjernere den hidtidige erhvervsbaggrund ligger fra den oprindelige
uddannelse. I sammenhæng hermed viser interviewene, at spørgsmål om
fagidentitet generelt er svært at svare på efter mange års arbejde på forskellige arbejdspladser
og / eller inden for eventuelt stærkt varierende arbejdsfunktioner. Der
er tydeligvis et arbejde, som skal gøres i forbindelse med tilegnelsen af den efteruddannelsesfaglige
kompetence i retning af afdækning af endnu ubesvarede spørgsmål
vedrørende allerede og endnu ikke erhvervede uddannelses- og arbejdslivskompetencer.
Et vigtigt omdrejningspunkt er her selve arbejds- og fagidentiteten.
Det er i høj grad også den, de bygger om og former samtidig med, at der ændres i