Kompetence og curriculum - Institut for Uddannelse og Pædagogik ...

Cursiv nr. 1, 2006
en mulighed, og han fortæller i det følgende om, hvordan han ser den mulighed i
forhold til hans hidtidige arbejdsforløb:
„Det (: voksenunderviseruddannelsen) er så min vej væk fra det der hårde
restaurationsliv, det er at komme til at undervise i stedet for".
Samtidig med et ønske om at komme videre med sit liv bliver spørgsmålet om efteruddannelse
for Jeppe - som for de fleste andre interviewede - til et spørgsmål om
at komme væk fra noget, eksempelvis som her, det hårde arbejdsliv i branchen. Arbejdslivets
krav om fleksibilitet øger presset på den kompensatoriske virksomhed
der kan opveje eller lette et arbejdspres, men som samlet set i sidste ende alligevel
bidrager til en følelse af personlig og faglig uforløsthed og måske også af og til
uvirkelighed som følger med. I „Historien og utidigheden“ (1984) skriver Jørn Falk
om de alvorlige uvirkelighedsfølelser som er forbundet med et repetitivt eller på
anden måde nedslidende arbejde der ikke giver noget fra sig. Den arbejdende er derfor
tilbøjelig til at kompensere ved selv at tilskrive det en mening og kvalitet, som
der måske ikke er dækning for. Der opstår en diffus utilfredshedsfølelse og fornemmelse
af indespærring, af at være gået i stå eller måske ligefrem at sidde fast, som
motiverer de studerende for efteruddannelsen og som de tager med ind i den. Noget
mangler og de må flytte sig – de må væk. Det betyder, at uddannelsesinteressen
i lige så høj grad er bagudvendt som den er fremadrettet. Og det fremstår her som
om efteruddannelsesdeltagelsen i første omgang mere bliver en vej væk fra end hen
til noget. Det sætter spørgsmålet om efteruddannelse som karrierevej, der i reglen
indebærer noget fremadrettet, lidt i perspektiv, at den samtidig er så bagudrettet.
Alene af den årsag bliver både det hidtidige arbejdsliv og uddannelsesbaggrunden
på det subjektive plan til aktive momenter i læreprocessen allerede fra starten af
uddannelsesforløbet (Iversen 1998). Dette kommer oven i, at de studerendes faglige
forudsætninger er defineret som en del af pædagogikken i og med, at det er en
forudsætning for at blive optaget på efteruddannelsen.
Faget aget – – hh
hvad h ad ad v vvar
v ar det det n nnu
n u det det v vvar?
vv
ar?
Kompetenceudvikling i efteruddannelse for voksne
Når der i efteruddannelse skal lægges nye kompetencer til dem der allerede er, bliver
det til en væsentlig del af læreprocessen at opdage eller genopdage, hvad man
allerede kan og ved. Spørgsmålet om fag- og arbejdslivskompetencer, sådan som de
tematiseres i dette interview med Jeppe, er et helt centralt tema i efteruddannelse
af voksne arbejdslivserfarne, der har en faguddannelse bag sig. 8 Det hænger sammen
med, at faguddannelsen for en del af de studerendes vedkommende ligger
nogle år tilbage, som her i Jeppes tilfælde. Men, det skal også ses i forbindelse med
en tiltagende fleksibilisering i arbejdslivet, herunder ændringer i arbejdsorganisering
og i sammensætning af jobfunktioner, hvorved der sker betydelige forandrin-
65