Kompetence og curriculum - Institut for Uddannelse og Pædagogik ...

Cursiv nr. 1, 2006
af sit arbejdsliv arbejdet på skiftehold. Jeppe ønsker på interviewtidspunktet at
bruge efteruddannelsen til at skaffe sig et arbejde der er mindre krævende og
dermed mere sammenhængsskabende på det sociale plan.
„Det „Det er er jo jo det, det, jeg jeg ka kan“ ka n“
Kompetenceudvikling i efteruddannelse for voksne
Sådan som Jeppe fortæller om det fremstår der et arbejdsforløb, hvor tingene ligesom
former sig selv. Ved tilfældigheder og chancer får han et godt og velbetalt arbejde,
hvor han bliver „hægende“ og tingene sker i det hele taget omkring ham.
Men, det var skiftehold, og det var hårdt:
„ ... det var lige så meget smørrebrødsjomfru eller regnskab eller det var noget
andet, det var sådan forskelligt. Så jeg lavede lagkager om eftermiddagen,
når det var det, (....) .... / eller lavede skaldyrscocktail og så... / det var ikke
svært. Men, det er for hårdt, man kan ikke holde til det".
Der er to brud i teksten markeret med / 6 , hvor der sker en intensivering markeret
ved et ophold, hvorefter der tages fat på at fortælle om noget andet. Han antyder,
at arbejdet stillede nogle krav, som måske ikke var nemme at håndtere, men fastslår
at det ikke var „svært“ - underforstået rent fagligt eller håndværksmæssigt, men
at det var „hårdt“ i betydningen nedslidende. På et tidspunkt, hvor Jeppe ikke kan
holde til det længere ‘vælger’ han så at blive selvstændig i stedet for:
„... men, det gav bare mere arbejde, så det var lige så tosset som det andet, men
det er jo det jeg kan".
Han er fanget i et dilemma i og med, at han er slidt ned i (og af) sin egen branche.
Han giver udtryk for at være ‘fanget ind’ i sit eget karriereløb af branchen og af faget,
som tilsammen har formet hans kompetencer. Som han siger: „det er jo det, jeg
kan“. Hermed tematiseres oplevelser af indespærring i kombination med forsøg på
at komme væk, men uden at der findes nogen éntydig løsning på problemet. 7 Det
lille henvisende ord „det“ i sætningen: „Det er jo det, jeg kan“ er ladet med betydning.
Det henviser ikke alene til hans erhvervsmæssige uddannelse, men samtidig
til hele det faglighedskompleks som er oparbejdet gennem hans erhvervsforløb og
som har formet og omformet det, han oprindelig kunne (og eks. lærte i sin uddannelse)
og som ligger dels som en overlejring, dels som en omformning af hans oprindelige
uddannelsesbaserede kompetence. „Det“ henviser imidlertid også til hans subjektive
disposition, hans holdninger og udholdenhed, hans måder at omgås
arbejdslivet og resten af livet på, herunder den person han selv er blevet (formet)
til, og hans egen aktive formgivning heraf. At dette ‘det’ som både er Jeppe og det
Jeppe kan, og som han her henviser til, ikke er nogen hverken klar eller afklaret sag,
63