Kompetence og curriculum - Institut for Uddannelse og Pædagogik ...

60 Mette Iversen
Cursiv nr. 1, 2006
res i forskellige sammenhænge (arbejdsliv, hverdagsliv mv.) hænger sammen, og
hvordan læreprocessen indgår. Et spørgsmål, der får særlig betydning i efteruddannelse,
som er rettet mod at bygge oven på den faglige og anden form for viden, som
den enkelte allerede har erhvervet sig igennem uddannelse og typisk også anvendt
i erhvervsmæssig sammenhæng. Det at livet på arbejde eller i uddannelse ikke
alene vedrører arbejds- eller uddannelseslivet, men også indbefatter andre livssammenhænge
uden for, inviterer et forskningsfokus ind som retter sig mod hele
livet. I artiklen anvendes derfor en læringsforståelse hvor organiseret læring - uanset
hvor og hvordan den foregår – ses på baggrund af den mere uformelle læring
som finder sted i hverdagslivet og med grund i den enkeltes livshistorie (Alheit
1995). Læring defineres dermed i bred forstand som en proces der foregår både i og
uden for undervisning (Larsson 1996;Jarvis 1999;Iversen 2003) .
Fænomeno
ænomeno
ænomenologi ænomeno ogi og og og form form form – – – en en æstetisk æstetisk til tilgang til ang til til lær læring lær ing
For at belyse kompetenceudvikling i uddannelse der lægger fag på fag, rettes i artiklen
fokus på læreprocessens karakter af omformning af de allerede eksisterende
kompetencer. Til en nærmere forståelse af læringens processuelt formidlende eller
omformende aspekt anvendes en fænomenologisk formbestemmelse hvor Merleau-
Pontys fænomenologiske position danner grundlag for fremlæsninger af begreber
og forståelsesformer, der kan kaste lys over læringens grund i sansningen og dens
formside (Iversen 2003;Merleau-Ponty 1994;1999;Grøn 1982;Rasmussen 1996). I
formbestemmelsen indarbejdes Merleau-Pontys ansatser til en fænomenologisk
æstetik (Merleau-Ponty 1970; Johnson 1993), som udbygges med begreber om formgivning
hentet fra kunst og poetik (Thomsen 1996;Dehs 1995;Tøjner 1989;Ekelöf
1997;Bergstedt 1994;Iser 1978). Den æstetiske tilgang indebærer en forståelse af
læring som en proces, hvor der arbejdes med ’stof’ og ’form’ og hvor kunstnerisk
skabende formgivningsprocesser og læreprocesser ses som beslægtede (Iversen
2003). Det æstetisk formgivende og sansede i kunstnerisk skabende processer rummer
en anderledes omgang med subjekt-objekt-splittelser, som ligner det, der foregår
i overgangsprocesser der af Winnicott er begrebssat som det potentielle rum
eller det tredje rum (Winnicott 1990;1993), og som forbindes med læring (Iversen
2003). Der ses konkret på sproget, som de studerende arbejder i og med, og der foretages
analyser af interviewfortællingen som udtryk set i relation til læring.
Forskningsdesign Forskningsdesign – – det det processuell
processuelle processuell e i i fo fokus fo us
Formtilgangen og det fænomenologiske retter fokus på fænomenerne i deres proceskarakter
som bevægelse, tilblivelse og forandring, og læring ses som et formbegreb
der i sin processualitet og i kraft af den omformende formgivende dynamik formidler
mellem (tidligere, nuværende og fremtidige) oplevelses- og erfaringssammenhænge.
Sådanne oplevelses- eller erfaringssammenhænge kan være forbundet med