Kompetence og curriculum - Institut for Uddannelse og Pædagogik ...
Kompetence og curriculum - Institut for Uddannelse og Pædagogik ... Kompetence og curriculum - Institut for Uddannelse og Pædagogik ...
6 Cursiv nr. 1, 2006 Artiklerne i dette skrift fra Institut for curriculumforskning på Danmarks Pædagogiske Universitet giver svar på nogle af disse spørgsmål. Den første artikel af Ida Juul analyserer kompetencebegrebet i forhold til kvalifikationsbegrebet og undersøger dets anvendelse i erhvervsuddannelserne. Jeppe Bundsgaards artikel placerer kompetencebegrebet i forhold til overordnede principper for udvælgelse af undervisningsindhold og foreslår en række nøglekompetencer inden for humanistiske fagområder. Mette Iversens artikel præsenterer resultater af et større forskningsprojekt om læring og kompetenceudvikling i efteruddannelse af voksne, hvor en ny faglighed ofte bygges oven på en eksisterende. Karen Wistoft fokuserer i sin artikel på kompetence inden for det sundhedsfaglige område og konkretiserer sine pointer gennem et empirisk projekt om kompetencer i sundhedsfremmende og forebyggende arbejde i skolen. Endelig diskuterer Jette Benn kompetencebegrebet i forhold til dannelsesbegrebet og analyserer de udfordringer, som det nye begreb stiller til faget hjemkundskab. Forfatterne er alle ansat ved Institut for curriculumforskning. Artiklerne har gennemgået en review-proces ved undertegnede redaktør og en anonym ekstern referee.
Cursiv nr. 1, 2006 Ida Ida Ju Juul Ju ul Kompetencebegrebet anskuet ud fra et erhvervspædagogisk perspektiv Kompetencebegrebet er for alvor slået igennem inden for den uddannelsespolitiske retorik. Det gælder også på erhvervsuddannelsesområdet, hvor det har erstattet kvalifikationsbegrebet. Formålet med denne artikel er at analysere, i hvilket omfang dette skift i begrebsbrugen er udtryk for ændringer i den erhvervspædagogiske tænkning og i hvilket omfang, det udtrykker et nyt samfundssyn. Formålet er endvidere at undersøge på hvilken måde introduktionen af kompetencebegrebet afspejles i de krav, der fra uddannelsesplanlæggernes side stilles til såvel uddannelsernes indhold som til elev- og lærerrolle. Om Om det det særlige særlige vv ved vv ed erh erhverv erh erv ervsuddannelserne ervsuddannelserne suddannelserne Historisk set har erhvervspædagogikken været karakteriseret ved snarere at hente inspiration fra arbejdslivet og managementteorien end fra de almene uddannelser og den pædagogiske tradition, som gjorde sig gældende her. Curriculumdiskussionen har typisk taget sit udgangspunkt i en vurdering af arbejdsmarkedets aktuelle og fremtidige kvalifikationskrav. I den forstand adskiller erhvervspædagogikken sig fra den del af uddannelsestænkningen, som har de almene uddannelser som genstandsområde, og hvor diskussionen i højere grad anskues ud fra en pædagogisk-psykologisk synsvinkel. Som bekendt adskiller erhvervsuddannelserne sig fra de gymnasiale uddannelser ved, at det er arbejdsmarkedet og ikke de videregående uddannelser, der definerer målet med uddannelsen. Det betyder, at de almene og studieforberedende elementer er underordnet den erhvervsrettede kvalificering. Dette træk er imidlertid blevet mindre udpræget i de senere år, hvor der lægges stigende vægt på udviklingen af personlige kvalifikationer, også inden for erhvervsuddannelserne. 7
- Page 1 and 2: CURSIV NR.1 2006 Kom om ompetence
- Page 3 and 4: Cursiv nr. 1, 2006 CURSIV NR.1 20
- Page 5: Cursiv nr. 1, 2006 Per Per Fibæk F
- Page 9 and 10: Cursiv nr. 1, 2006 Kompetencebegreb
- Page 11 and 12: Cursiv nr. 1, 2006 Kompetencebegreb
- Page 13 and 14: Cursiv nr. 1, 2006 Kompetencebegreb
- Page 15 and 16: Cursiv nr. 1, 2006 Kompetencebegreb
- Page 17 and 18: Cursiv nr. 1, 2006 Kompetencebegreb
- Page 19 and 20: Cursiv nr. 1, 2006 Kompetencebegreb
- Page 21 and 22: Cursiv nr. 1, 2006 Kompetencebegreb
- Page 23 and 24: Cursiv nr. 1, 2006 Kompetencebegreb
- Page 25 and 26: Cursiv nr. 1, 2006 Kompetencebegreb
- Page 27 and 28: Cursiv nr. 1, 2006 Jeppe Jeppe Bund
- Page 29 and 30: Cursiv nr. 1, 2006 Nøglekompetence
- Page 31 and 32: Cursiv nr. 1, 2006 I 90’erne har
- Page 33 and 34: Cursiv nr. 1, 2006 Nøglekompetence
- Page 35 and 36: Cursiv nr. 1, 2006 Nøglekompetence
- Page 37 and 38: Cursiv nr. 1, 2006 Nøglekompetence
- Page 39 and 40: Cursiv nr. 1, 2006 ge til udvikling
- Page 41 and 42: Cursiv nr. 1, 2006 Nøglekompetence
- Page 43 and 44: Cursiv nr. 1, 2006 muligheder for s
- Page 45 and 46: Cursiv nr. 1, 2006 Nøglekompetence
- Page 47 and 48: Cursiv nr. 1, 2006 for det andet.
- Page 49 and 50: Cursiv nr. 1, 2006 Nøglekompetence
- Page 51 and 52: Cursiv nr. 1, 2006 På baggrund af
- Page 53 and 54: Cursiv nr. 1, 2006 Summ Summary Sum
- Page 55 and 56: Cursiv nr. 1, 2006 Nøglekompetence
6 Cursiv nr. 1, 2006<br />
Artiklerne i dette skrift fra <strong>Institut</strong> <strong>for</strong> <strong>curriculum</strong><strong>for</strong>skning på Danmarks Pædag<strong>og</strong>iske<br />
Universitet giver svar på n<strong>og</strong>le af disse spørgsmål. Den første artikel af Ida<br />
Juul analyserer kompetencebegrebet i <strong>for</strong>hold til kvalifikationsbegrebet <strong>og</strong> undersøger<br />
dets anvendelse i erhvervsuddannelserne. Jeppe Bundsgaards artikel placerer<br />
kompetencebegrebet i <strong>for</strong>hold til overordnede principper <strong>for</strong> udvælgelse af<br />
undervisningsindhold <strong>og</strong> <strong>for</strong>eslår en række nøglekompetencer inden <strong>for</strong> humanistiske<br />
fagområder.<br />
Mette Iversens artikel præsenterer resultater af et større <strong>for</strong>skningsprojekt om læring<br />
<strong>og</strong> kompetenceudvikling i efteruddannelse af voksne, hvor en ny faglighed ofte<br />
bygges oven på en eksisterende. Karen Wistoft fokuserer i sin artikel på kompetence<br />
inden <strong>for</strong> det sundhedsfaglige område <strong>og</strong> konkretiserer sine pointer gennem et empirisk<br />
projekt om kompetencer i sundhedsfremmende <strong>og</strong> <strong>for</strong>ebyggende arbejde i<br />
skolen. Endelig diskuterer Jette Benn kompetencebegrebet i <strong>for</strong>hold til dannelsesbegrebet<br />
<strong>og</strong> analyserer de ud<strong>for</strong>dringer, som det nye begreb stiller til faget hjemkundskab.<br />
Forfatterne er alle ansat ved <strong>Institut</strong> <strong>for</strong> <strong>curriculum</strong><strong>for</strong>skning. Artiklerne har gennemgået<br />
en review-proces ved undertegnede redaktør <strong>og</strong> en anonym ekstern<br />
referee.
Change language