Kompetence og curriculum - Institut for Uddannelse og Pædagogik ...

52 Jeppe Bundsgaard
Cursiv nr. 1, 2006
om epokale nøgleproblemer (fred, miljø, samfundsskabt ulighed, informations- og
kommunikationsteknokogi, erfaring med kærlighed). Arbejdet skal ikke være ensidigt,
men netop beskæftige sig med forskellige svar på udfordringerne, så eleverne
kan udvikle deres egne holdninger og opøve selvbestemmelse. Eleverne skal altså
også udvikle holdninger og evner som rækker ud over nøgleproblemernes områder:
Evne til kritik (og selvkritik), beredvillighed og evne til argumentation, evne
til empati (at kunne se en sag fra flere sider) og sammenhængstænkning. Evnerne
skal ikke kun opøves som kognitive færdigheder, men også som emotionel erfaring,
moralsk og politisk ansvarlighed samt evne til at træffe afgørelser og handle. Så problemerne
bliver problemer for os med krav til os om at handle.
Schnack har introduceret begrebet udfordringernes didaktik (Schnack 1989) om
hvilken han siden siger:
Den [udfordringernes didaktik] må ud fra et demokratisk, politisk dannelsesideal
styre efter at give deltagerne muligheder for at videreudvikle og
kvalificere deres handlekompetence i forhold til at være aktive deltagere i
demokratiske processer angående de udfordringer, vi samfundsmæssigt og i
forskellige fællesskaber står overfor (Schnack 2004: 17).
Såvel Klafki som Schnack anvender samme metode som jeg: Ved at gå ud fra problemer
eller udfordringer i samtidens samfund, opstilles mål for dannelsen og uddannelsen.
Hos Klafki og Schnack anvendes metoden overvejende i relation til den
demokratiske dannelse eller i relation til udviklingen af kompetence til deltagelse
i demokratiske samfund og fællesskaber (handlekompetence). Jeg ser mig ikke i opposition
til Klafki og Schnack, men udvider metoden til også at kunne anvendes i
forhold til aspekter af dannelsen der ikke er så direkte forbundet med de demokratiske
aspekter.
De forslag til kompetencer jeg har opstillet er som sagt forslag. Jeg op- og udfordrer
alle interesserede til at tage diskussionen op om hvorvidt det er sådan vi skal benævne
nøglekompetencerne, om der er uhensigtsmæssige overlap, om nogle mangler,
og om andre ikke er væsentlige. Jeg opfordrer samtidig fagfolk og andre faginteresserede
til at overveje hvordan man kan udvikle sådanne kompetencer og
hvilke faglige metoder og hvilket indhold i øvrigt det bliver centralt at arbejde med.
Jeg har selv forsøgt mig i min afhandling bl.a. med karakteristik af nødvendige læsefærdigheder
i forbindelse med informationssøgning (Bundsgaard 2005: 5.3.1).