Kompetence og curriculum - Institut for Uddannelse og Pædagogik ...

Cursiv nr. 1, 2006
Nøglekompetencer med bud til de humanistiske fagområder
visning og læring er, hvad viden er, hvad eleverne er og kan osv. Jeg vil derfor plædere
for at man som curriculumteoretiker formulerer de grundlæggende principper
for (en eller flere af) de forskellige tilgange, og i forbindelse hermed integrerer
indsigter der kan integreres. Og derfor vil jeg hævde at kompetenceorienteret
curriculumlogik er en logik der adskiller sig fra de samfundsudfordrings-, eksistensog
hverdagserfaringsorienterede curriculumlogikker, både i sit sigte og i omfanget
af indhold og begrundelser.
Jeg foreslår således følgende typologi:
a) Traditionalistisk/pragmatisk curriculumlogik
b) Basisfagscurriculumlogik
c) Hverdagserfaringorienteret curriculumlogik
d) Samfundsudfordringsorienteret curriculumlogik
e) Eksistensorienteret curriculumlogik
f) Kompetenceorienteret curriculumlogik
Tabel 1: Logikker for curriculumudvælgelse
Før jeg går videre med en diskussion af hvad kompetence er, vil jeg indføre en distinktion
mellem to forskellige basisfagstilgange. Den ene tilgang tager udgangspunkt
i vidensformer og er repræsenteret ved Paul Hirst, hvis filosofiske overvejelser
har været fremtrædende inspiration for national curriculum-tankegangen i Storbritannien
(Carr 1998). Den anden tilgang tager udgangspunkt i videnskabsfags kulturer,
arbejdsformer og viden og er repræsenteret ved Howard Gardner.
Paul Hirst præsenterer i sin bog Knowledge and the curriculum (1974) en opfattelse
der siger at „the fundamental objectives of education are developments of the
rational mind“ (Hirst 1974: 25). En sådan udvikling af et rationelt sind er hvad Hirst
vil kalde „liberal education“ (Hirst 1975: 41), et af de engelske udtryk der kommer
tættest på det danske ord „dannelse“. Med udviklingen af det rationelle sind som
fundamentalt mål, stilles den opgave til curriculumudviklerne, eller mere præcist
til uddannelsesfilosofferne, at udarbejde en oversigt over vidensformer:
The distinctions between the various forms of knowledge which will principally
govern the scheme of education will now be based entirely on analyses of their
particular conceptual, logical and methodological features (Hirst 1974: 41).
Hirst selv skelnede mellem „mathematics, the physical sciences, knowledge of persons,
literature, and the fine arts, morals, religion and philosophy“ (Hirst 1974: 25).
29