Kompetence og curriculum - Institut for Uddannelse og Pædagogik ...
Kompetence og curriculum - Institut for Uddannelse og Pædagogik ... Kompetence og curriculum - Institut for Uddannelse og Pædagogik ...
26 Ida Juul Cursiv nr. 1, 2006 Noter Noter 1 Udover at introduktionen af kompetencebegrebet afspejler en ændret samfundsforståelse, er begrebets gennemslagskraft også et udtryk for at uddannelsesdiskussionen herhjemme i stigende grad inspireres af og tilpasses til uddannelsespolitiske oplæg udarbejdet af organisationer som OECD, UNESCO, EU og Nordisk Ministerråd. Fælles for disse er en betoningen af de personlige kvalifikationers betydning bl.a. med henvisning til de øgede krav om forandringsparathed, som præger, og som især forventes at præge fremtidens arbejdsliv. I denne sammenhæng bliver evnen til at indgå i nye læreprocesser vital. 2 Anskuet udfra en historisk vinkel kan almenundervisningen imidlertid ikke betragtes som et fremmedlegeme. Oprindeligt havde undervisningen på de tekniske skoler et overvejende almendannende indhold. Formålet med undervisningen var at kompensere for lærlingenes ofte nødtørftige skolekundskaber og dermed bidrage til håndværkerstandens moralske og kulturelle dannelse. Teknisk Skoleforenings første udgivelse var da også karakteristisk nok en læsebog (Christensen & Hald 1977:23). 3 Eftersom EFG-reformen lagde op til at basisåret skulle være fælles for elever som valgte at fortsætte i en erhvervsgymnasial uddannelse og for elever, der ønskede en læreplads, var det nødvendigt, at hovedparten af den almene undervisning lå først i uddannelsen af hensyn til de erhvervsgymnasiale elever. 4 I denne sammenhæng er det interessant at centrale fortalere for projektpædagogikken på universiteterne som eksempelvis Knud Illeris, bidrog til bilagsmaterialet til den betænkning, der dannede grundlag for 1991reformen (Betænkning nr. 1112, 1987)
Cursiv nr. 1, 2006 Jeppe Jeppe Bundsg Bundsgaar Bundsg aar aard aar Nøglekompetencer med bud til de humanistiske fagområder Artiklen indledes med en typologi over og diskussion af forskellige logikker for fastsættelse af curriculum. På denne baggrund argumenteres for en situationsorienteret kompetencetilgang til curriculumfastsættelse. Dernæst præsenteres og begrundes en systematik for beskrivelsen af typiske situationer, således at en række forslag til undervisningsrelevante nøglekompetencer kan fremanalyseres og præsenteres kort. Som afslutning på undersøgelsen diskuteres en række udfordringer for en sådan tilgang og der inviteres til yderligere undersøgelser. Logikk Logikker Logikk er for for curr curricul curr icul iculum icul um umud umud ud udvæl ud æl æl ælgelse æl gelse En central opgave for didaktikken – eller diktologien – er at diskutere kriterier og principper for indholdsudvælgelse og -begrundelse. Der findes en række forskellige tilgange til dette spørgsmål – oftest integreret med andre spørgsmål, fx om elevforudsætninger, undervisningsorganisering og -metoder, kontekstuelle faktorer osv. Jeg er enig i at indholdsudvælgelse og -begrundelse ikke kan foretages uafhængigt af de konkrete situationer og kontekster indholdet skal foldes ud i, men i denne artikel vil jeg fokusere på udvælgelse af indhold. Frede V. Nielsen har opstillet en typologi over grundpositioner for udvælgelse af indhold. Nielsen påpeger at positionerne ikke er fuldt sammenlignelige (Nielsen 2002: 35), idet de i forskellig grad afgiver konkrete udvælgelseskriterier. Jeg vil tilføje at det netop er på grund af at de forskellige positioner er uenige om hvilke faktorer der er afgørende for indholdsudvælgelse, og hvilke aspekter af undervisningssituationen der er afgørende for elevernes læring, at de kan være svære at sammenligne. 27
- Page 1 and 2: CURSIV NR.1 2006 Kom om ompetence
- Page 3 and 4: Cursiv nr. 1, 2006 CURSIV NR.1 20
- Page 5 and 6: Cursiv nr. 1, 2006 Per Per Fibæk F
- Page 7 and 8: Cursiv nr. 1, 2006 Ida Ida Ju Juul
- Page 9 and 10: Cursiv nr. 1, 2006 Kompetencebegreb
- Page 11 and 12: Cursiv nr. 1, 2006 Kompetencebegreb
- Page 13 and 14: Cursiv nr. 1, 2006 Kompetencebegreb
- Page 15 and 16: Cursiv nr. 1, 2006 Kompetencebegreb
- Page 17 and 18: Cursiv nr. 1, 2006 Kompetencebegreb
- Page 19 and 20: Cursiv nr. 1, 2006 Kompetencebegreb
- Page 21 and 22: Cursiv nr. 1, 2006 Kompetencebegreb
- Page 23 and 24: Cursiv nr. 1, 2006 Kompetencebegreb
- Page 25: Cursiv nr. 1, 2006 Kompetencebegreb
- Page 29 and 30: Cursiv nr. 1, 2006 Nøglekompetence
- Page 31 and 32: Cursiv nr. 1, 2006 I 90’erne har
- Page 33 and 34: Cursiv nr. 1, 2006 Nøglekompetence
- Page 35 and 36: Cursiv nr. 1, 2006 Nøglekompetence
- Page 37 and 38: Cursiv nr. 1, 2006 Nøglekompetence
- Page 39 and 40: Cursiv nr. 1, 2006 ge til udvikling
- Page 41 and 42: Cursiv nr. 1, 2006 Nøglekompetence
- Page 43 and 44: Cursiv nr. 1, 2006 muligheder for s
- Page 45 and 46: Cursiv nr. 1, 2006 Nøglekompetence
- Page 47 and 48: Cursiv nr. 1, 2006 for det andet.
- Page 49 and 50: Cursiv nr. 1, 2006 Nøglekompetence
- Page 51 and 52: Cursiv nr. 1, 2006 På baggrund af
- Page 53 and 54: Cursiv nr. 1, 2006 Summ Summary Sum
- Page 55 and 56: Cursiv nr. 1, 2006 Nøglekompetence
- Page 57 and 58: Cursiv nr. 1, 2006 Nøglekompetence
- Page 59 and 60: Cursiv nr. 1, 2006 Mette Mette Iv I
- Page 61 and 62: Cursiv nr. 1, 2006 Kompetenceudvikl
- Page 63 and 64: Cursiv nr. 1, 2006 af sit arbejdsli
- Page 65 and 66: Cursiv nr. 1, 2006 en mulighed, og
- Page 67 and 68: Cursiv nr. 1, 2006 Kompetenceudvikl
- Page 69 and 70: Cursiv nr. 1, 2006 Kompetenceudvikl
- Page 71 and 72: Cursiv nr. 1, 2006 Kompetenceudvikl
- Page 73 and 74: Cursiv nr. 1, 2006 Kompetenceudvikl
- Page 75 and 76: Cursiv nr. 1, 2006 Kompetenceudvikl
Cursiv nr. 1, 2006<br />
Jeppe Jeppe Bundsg Bundsgaar<br />
Bundsg aar aard aar<br />
Nøglekompetencer med<br />
bud til de humanistiske<br />
fagområder<br />
Artiklen indledes med en typol<strong>og</strong>i over <strong>og</strong> diskussion af <strong>for</strong>skellige l<strong>og</strong>ikker <strong>for</strong><br />
fastsættelse af <strong>curriculum</strong>. På denne baggrund argumenteres <strong>for</strong> en situationsorienteret<br />
kompetencetilgang til <strong>curriculum</strong>fastsættelse. Dernæst præsenteres<br />
<strong>og</strong> begrundes en systematik <strong>for</strong> beskrivelsen af typiske situationer, således<br />
at en række <strong>for</strong>slag til undervisningsrelevante nøglekompetencer kan fremanalyseres<br />
<strong>og</strong> præsenteres kort. Som afslutning på undersøgelsen diskuteres<br />
en række ud<strong>for</strong>dringer <strong>for</strong> en sådan tilgang <strong>og</strong> der inviteres til yderligere<br />
undersøgelser.<br />
L<strong>og</strong>ikk L<strong>og</strong>ikker L<strong>og</strong>ikk er <strong>for</strong> <strong>for</strong> curr curricul curr icul iculum icul um umud umud<br />
ud udvæl ud æl æl ælgelse æl gelse<br />
En central opgave <strong>for</strong> didaktikken – eller diktol<strong>og</strong>ien – er at diskutere kriterier <strong>og</strong><br />
principper <strong>for</strong> indholdsudvælgelse <strong>og</strong> -begrundelse. Der findes en række <strong>for</strong>skellige<br />
tilgange til dette spørgsmål – oftest integreret med andre spørgsmål, fx om elev<strong>for</strong>udsætninger,<br />
undervisningsorganisering <strong>og</strong> -metoder, kontekstuelle faktorer osv.<br />
Jeg er enig i at indholdsudvælgelse <strong>og</strong> -begrundelse ikke kan <strong>for</strong>etages uafhængigt<br />
af de konkrete situationer <strong>og</strong> kontekster indholdet skal foldes ud i, men i denne artikel<br />
vil jeg fokusere på udvælgelse af indhold.<br />
Frede V. Nielsen har opstillet en typol<strong>og</strong>i over grundpositioner <strong>for</strong> udvælgelse<br />
af indhold. Nielsen påpeger at positionerne ikke er fuldt sammenlignelige (Nielsen<br />
2002: 35), idet de i <strong>for</strong>skellig grad afgiver konkrete udvælgelseskriterier. Jeg vil tilføje<br />
at det netop er på grund af at de <strong>for</strong>skellige positioner er uenige om hvilke faktorer<br />
der er afgørende <strong>for</strong> indholdsudvælgelse, <strong>og</strong> hvilke aspekter af undervisningssituationen<br />
der er afgørende <strong>for</strong> elevernes læring, at de kan være svære at sammenligne.<br />
27
Change language