Kompetence og curriculum - Institut for Uddannelse og Pædagogik ...

26 Ida Juul
Cursiv nr. 1, 2006
Noter
Noter
1 Udover at introduktionen af kompetencebegrebet afspejler en ændret samfundsforståelse, er begrebets
gennemslagskraft også et udtryk for at uddannelsesdiskussionen herhjemme i stigende grad inspireres af og
tilpasses til uddannelsespolitiske oplæg udarbejdet af organisationer som OECD, UNESCO, EU og Nordisk
Ministerråd. Fælles for disse er en betoningen af de personlige kvalifikationers betydning bl.a. med henvisning
til de øgede krav om forandringsparathed, som præger, og som især forventes at præge fremtidens arbejdsliv. I
denne sammenhæng bliver evnen til at indgå i nye læreprocesser vital.
2 Anskuet udfra en historisk vinkel kan almenundervisningen imidlertid ikke betragtes som et fremmedlegeme.
Oprindeligt havde undervisningen på de tekniske skoler et overvejende almendannende indhold. Formålet
med undervisningen var at kompensere for lærlingenes ofte nødtørftige skolekundskaber og dermed bidrage
til håndværkerstandens moralske og kulturelle dannelse. Teknisk Skoleforenings første udgivelse var da også
karakteristisk nok en læsebog (Christensen & Hald 1977:23).
3 Eftersom EFG-reformen lagde op til at basisåret skulle være fælles for elever som valgte at fortsætte i en
erhvervsgymnasial uddannelse og for elever, der ønskede en læreplads, var det nødvendigt, at hovedparten af
den almene undervisning lå først i uddannelsen af hensyn til de erhvervsgymnasiale elever.
4 I denne sammenhæng er det interessant at centrale fortalere for projektpædagogikken på universiteterne som
eksempelvis Knud Illeris, bidrog til bilagsmaterialet til den betænkning, der dannede grundlag for 1991reformen
(Betænkning nr. 1112, 1987)