Kompetence og curriculum - Institut for Uddannelse og Pædagogik ...
Kompetence og curriculum - Institut for Uddannelse og Pædagogik ... Kompetence og curriculum - Institut for Uddannelse og Pædagogik ...
22 Ida Juul Cursiv nr. 1, 2006 fleksibel til at kunne omstille sig til de stadig ændrede krav i samfundet og på arbejdsmarkedet. Det store spørgsmål i den forbindelse er, om det projekt, som uddannelsesplanlæggerne har søsat også rummer de kvaliteter, som er nødvendige for at engagere netop den del af ungdommen, som vælger en erhvervsuddannelse. En uddannelse, der sætter de metakognitive og personlige kompetencer i højsædet, og som tilsvarende nedtoner den traditionelle håndværksforankrede faglighed, vil sandsynligvis støde på problemer med at motivere og engagere den gruppe af unge, som typisk vil vælge en erhvervsuddannelse. Som allerede nævnt peger erfaringerne fra EFG-reformen på, at de elever, som vælger en erhvervsuddannelse i vidt omfang er karakteriserede ved bevidst at have fravalgt det indhold og den uddannelseskultur, som kendetegner de almene ungdomsuddannelser, og som disse elever kender fra folkeskolen. Spørgsmålet bliver yderligere aktualiseret af, at den nydefinering af erhvervspædagogikken, som introduktionen af kompetencebegrebet repræsenterer, netop er kendetegnet ved, at den for at kunne lykkes forudsætter en høj grad af parathed og motivation for at lære.
Cursiv nr. 1, 2006 Kompetencebegrebet anskuet ud fra et erhvervspædagogisk perspektiv Summ Summary Summ ary The Danish system of vocational training has undergone profound changes regarding educational and pedagogical thinking. These changes can be illustrated by the replacement of the term qualifications by the term competencies. Where as the term qualifications is deeply rooted in a tradition of industrial sociology, which owns its origin to industrial society and the instrumentalism characterising the dominating management theories of that time, the term competencies points toward the so-called knowledge-society and the human-resource strategies related to this type of society. Instead of aiming toward matching the qualifications of the skilled workers to the actual needs of the labour market, the declared aim of the VET-system is now to produce a flexible skilled workforce oriented toward innovation and changing working conditions. For the Danish VET-system this means confronting the existing traditions inherited from both the existing craft tradition and from industrial society. The question is however, if these changes are appropriate when it comes to the future recruitment of students to the VET-system. There is no doubt, that the VET-system primarily attracts students who appreciate the practical and concrete educational tradition which has until now been the trademark of the VET-system. The article shows how the changes in the rhetoric’s concerning the VET-system not only presupposes profound chances in the labour market but also fundamental changes in the youth culture when it comes to values and aspirations concerning working life. Ida Ida Juul Juul Ph.d., adjunkt Forskningsenheden for Didaktik Institut for Curriculumforskning Danmarks Pædagogiske Universitet juul@dpu.dk 23
- Page 1 and 2: CURSIV NR.1 2006 Kom om ompetence
- Page 3 and 4: Cursiv nr. 1, 2006 CURSIV NR.1 20
- Page 5 and 6: Cursiv nr. 1, 2006 Per Per Fibæk F
- Page 7 and 8: Cursiv nr. 1, 2006 Ida Ida Ju Juul
- Page 9 and 10: Cursiv nr. 1, 2006 Kompetencebegreb
- Page 11 and 12: Cursiv nr. 1, 2006 Kompetencebegreb
- Page 13 and 14: Cursiv nr. 1, 2006 Kompetencebegreb
- Page 15 and 16: Cursiv nr. 1, 2006 Kompetencebegreb
- Page 17 and 18: Cursiv nr. 1, 2006 Kompetencebegreb
- Page 19 and 20: Cursiv nr. 1, 2006 Kompetencebegreb
- Page 21: Cursiv nr. 1, 2006 Kompetencebegreb
- Page 25 and 26: Cursiv nr. 1, 2006 Kompetencebegreb
- Page 27 and 28: Cursiv nr. 1, 2006 Jeppe Jeppe Bund
- Page 29 and 30: Cursiv nr. 1, 2006 Nøglekompetence
- Page 31 and 32: Cursiv nr. 1, 2006 I 90’erne har
- Page 33 and 34: Cursiv nr. 1, 2006 Nøglekompetence
- Page 35 and 36: Cursiv nr. 1, 2006 Nøglekompetence
- Page 37 and 38: Cursiv nr. 1, 2006 Nøglekompetence
- Page 39 and 40: Cursiv nr. 1, 2006 ge til udvikling
- Page 41 and 42: Cursiv nr. 1, 2006 Nøglekompetence
- Page 43 and 44: Cursiv nr. 1, 2006 muligheder for s
- Page 45 and 46: Cursiv nr. 1, 2006 Nøglekompetence
- Page 47 and 48: Cursiv nr. 1, 2006 for det andet.
- Page 49 and 50: Cursiv nr. 1, 2006 Nøglekompetence
- Page 51 and 52: Cursiv nr. 1, 2006 På baggrund af
- Page 53 and 54: Cursiv nr. 1, 2006 Summ Summary Sum
- Page 55 and 56: Cursiv nr. 1, 2006 Nøglekompetence
- Page 57 and 58: Cursiv nr. 1, 2006 Nøglekompetence
- Page 59 and 60: Cursiv nr. 1, 2006 Mette Mette Iv I
- Page 61 and 62: Cursiv nr. 1, 2006 Kompetenceudvikl
- Page 63 and 64: Cursiv nr. 1, 2006 af sit arbejdsli
- Page 65 and 66: Cursiv nr. 1, 2006 en mulighed, og
- Page 67 and 68: Cursiv nr. 1, 2006 Kompetenceudvikl
- Page 69 and 70: Cursiv nr. 1, 2006 Kompetenceudvikl
- Page 71 and 72: Cursiv nr. 1, 2006 Kompetenceudvikl
22 Ida Juul<br />
Cursiv nr. 1, 2006<br />
fleksibel til at kunne omstille sig til de stadig ændrede krav i samfundet <strong>og</strong> på arbejdsmarkedet.<br />
Det store spørgsmål i den <strong>for</strong>bindelse er, om det projekt, som uddannelsesplanlæggerne<br />
har søsat <strong>og</strong>så rummer de kvaliteter, som er nødvendige <strong>for</strong> at engagere<br />
netop den del af ungdommen, som vælger en erhvervsuddannelse. En uddannelse,<br />
der sætter de metak<strong>og</strong>nitive <strong>og</strong> personlige kompetencer i højsædet, <strong>og</strong> som tilsvarende<br />
nedtoner den traditionelle håndværks<strong>for</strong>ankrede faglighed, vil sandsynligvis<br />
støde på problemer med at motivere <strong>og</strong> engagere den gruppe af unge, som typisk<br />
vil vælge en erhvervsuddannelse. Som allerede nævnt peger erfaringerne fra<br />
EFG-re<strong>for</strong>men på, at de elever, som vælger en erhvervsuddannelse i vidt omfang er<br />
karakteriserede ved bevidst at have fravalgt det indhold <strong>og</strong> den uddannelseskultur,<br />
som kendetegner de almene ungdomsuddannelser, <strong>og</strong> som disse elever kender fra<br />
folkeskolen. Spørgsmålet bliver yderligere aktualiseret af, at den nydefinering af<br />
erhvervspædag<strong>og</strong>ikken, som introduktionen af kompetencebegrebet repræsenterer,<br />
netop er kendetegnet ved, at den <strong>for</strong> at kunne lykkes <strong>for</strong>udsætter en høj grad af<br />
parathed <strong>og</strong> motivation <strong>for</strong> at lære.
Change language