Kompetence og curriculum - Institut for Uddannelse og Pædagogik ...

118 Jette Benn
Cursiv nr. 1, 2006
Noter
Noter
1 The German term "Bildung" is used as it indicates a more comprehensive view of the aim of education, now used
in English pedagogical literature as such.
2 Den historiske tilgang har jeg belyst i 2. del af min afhandling: Kost i skolen – skolekost II (1996) samt i afsnittet:
Skolekøkkenet et rum for husgerninger, for udfoldelse og disciplinering i Skolefag i 100 år, Vagn Oluf Nielsen
(red.) (1995) 91-104.
3 Göteborg Universitet: www.ufl.gu.se.
4 Gena Attar bruger titlen ’A waste of Girls’ time’, fordi faget i første halvdel af det 20. århundrede var forbeholdt
piger.
5 For en diskussion af kompetencebegrebet henvises til Kvan 71, 2005 samt Undervisningsministeriets beskrivelse
fra 1997 af National Kompetenceudvikling: Erhvervsudvikling gennem kvalifikationsudvikling, Uddannelse:
Tema: Kompetence. Nr. 1, jan. 2003 samt Thyge Winther Jensen: Kompetence og Livslang Læring – om
begrebernes oprindelse og udvikling i internationale organsisationer og dokumenter; DPU & DEL.
6 Alle målformuleringer for faget igennem hele den 100-årige tidsperiode kan ses i: Benn (1996): Kost i skolen –
skolekost. En undersøgelse af forhold, tilbud og muligheder i forbindelse med skolernes undervisning i kost og
sundhed. Ph.d. afhandling. Danmarks Lærerhøjskole.
7 At Thompsons arbejde blev inddraget skyldes bl.a., at jeg deltog i læseplansudvalget, der yderligere bestod af
seminarielektor Annelise Terndrup Pedersen, ministeriets fagkonsulent Sonja Nørby og
hjemkundskabslærer-foreningens formand Lisbeth Lentz.
8 Det uddybes af Thompson i en senere triologi: The Hestia Triology omfattende The Acidental Theorist, 2002, In bed
with Procrustes, 2003 og Fatal Abstractions, 2004. Peter Lang, New York.
9 Antonovsky har anvendt begrebet ’sense of coherence’ til at kunne forstå, hvorfor mennesker kan forblive raske
på trods af alvorlige hændelser, og har udviklet begrebet i forhold til denne evne. Han arbejder ud fra et
salutogenisk perspektiv.
10 Der er en lang række forskere, der har beskæftiget sig med omsorgsetik de seneste år. Der er en del forskere i
omsorgsprofessionerne især sygeplejen som fx Else Skjønsberg og Kari Martinsen, der har beskrevet
omsorgsetikken og nødvendigheden af at indtænke den i professionerne. Dernæst er der en del, der ud fra et
feministisk forskningsperspektiv har taget fat på dette som fx Selma Sevenhuijsen, Joan Tronto, Bernice
Fischer og Nell Noddings.
11 Den praktiske klogskab diskuterer og udfolder jeg yderligere i: Praktisk klogskab, dannelse i hverdagslivet, i:
Kragelund, M. og Otto, L., red (2005): Materialitet og dannelse. DPU:91-112.