Kompetence og curriculum - Institut for Uddannelse og Pædagogik ...

Cursiv nr. 1, 2006
Afsl Afsluttende Afsl ttende perspekti
perspektiver
perspekti er
Hjemkundskab, dannelse og kompetence
I artiklen har jeg slået til lyd for at hjemkundskabsfaget må ses som et bidrag
til elevernes almene hverdagslivsdannelse, og at det ydermere kan bidrage til, at
eleven vil deltage i det nære og fjernere fællesskab og dermed være med til at tage
beslutninger, der er en nødvendig forudsætning for såvel for demokratiet som for
hverdagslivet. De kompetencer, faget hjemkundskab kan bidrage til, er ridset op
som bredere livskompetencer rummende omsorgsfuldhed, sammenhængsforståelse,
medborgerskab og hverdagslivskundskab. Hertil vil måske flertallet af
hjemkundskabsprofessionelle indvende, at det er for brede kompetencer, der ikke
handler om at kunne tyde, forstå og omsætte en opskrift, at kunne de grundlæggende
teknikker og metoder til at klare en husholdning og til at vælge sundt og ernæringsmæssigt
korrekt. Det handler det også om, men det væsentlige i en
hjemkundskabsfaglighed er, at eleverne bliver i stand til at deltage aktivt i det hverdagsliv,
de står i og kommer til at stå i. Der vil de også få brug for at kunne agere
på det praktiske plan, men det betyder ikke nødvendigvis, at de udelukkende skal
lære „at følge opskriften“ men også at turde eksperimentere og være innovative.
Det er det, der kan ligge i, hvad jeg vil benævne den praktiske klogskab. 11
Den samlede kompetence kan, som Hermann beskriver det, ses som evnen og
beredskabet til gennem handling at møde en udfordring. (Hermann 2005, s. 9). For
at eleverne bliver i stand til at kunne det, må undervisningen byde på udfordringer,
læreren må tilrettelægge læringssituationer, der giver eleverne muligheder for
at opnå en sammenhængs-forståelse og en hverdagslivskompetence, der gør dem
til ansvarlige og omsorgsfulde deltagere i livet. Det giver ikke et fundamentalistisk
svar på, hvad undervisningsindholdet nødvendigvis skal være, stiller ikke en kanon
til rådighed, men peger snarere på mulige spørgsmål at rejse i den undervisningssituation,
hvor lærer, elever og fag spiller sammen, men ikke ukritisk for som Hans
Jørgen Kristensen formulerer det, hvis kompetencen ikke skal agere blindt må dannelsesperspektivet
styrkes. Dannelsen inddrager de mulige perspektiver (kritiske og
konstruktive) som kompetenceudøvelsen må ses i forhold til. Det betyder, at dannelsen
kan tilføje et etisk og et politisk aspekt, som kompetenceudøvelsen må forankres
i (2005, s. 78).
113