Kompetence og curriculum - Institut for Uddannelse og Pædagogik ...

Kompetence og curriculum - Institut for Uddannelse og Pædagogik ... Kompetence og curriculum - Institut for Uddannelse og Pædagogik ...

17.07.2013 Views

112 Jette Benn Cursiv nr. 1, 2006 en del av den allmänna medborgerutbildning och är därmed relevant för både flickor och pojkar.“ (Hjälmeskog 2000, s. 205). Videre siger hun, „enkelt uttryckt så kan alla sysselsättningar sägas handla om människans relation till den värld hon eller han lever i, om att skaffa mat för att överleva, att ha en bostand och om att smycka den, om att skapa et hem.“ Og videre siger Hjälmeskog: „För att bry sig om (to care) måste elverna vara engagerade i och verkligen utföra aktiviteter som handlar just om att bry sig om (caregiving activities) (ibid s. 207). Vaines tager fat på, hvordan lærerens fagsyn har betydning, idet hun beskriver, at lærerens filosofiske syn og position kan være enten eco-centrered, (oikos/økocentreret), egocentric eller uforpligtiget. 10 For alle tre positioners vedkommende vil deres filosfiske syn spejle sig i deres mål med undervisningen, sprogbrug og valg af undervisningsopgaver. Den eco-centrerede vil se mennesket som del af et relationelt fællesskab også med det omgivende samfund og natur. Den eco- eller økocentrerede tilgang indebærer at vælge at se på sammenhænge i hverdagslivet og deltage ansvarligt med- og indlevende, som ovenfor beskrevet som elementer i kompetencen. Vælger man den egocentriske position, vil alt, hvad man foretager sig, ses i lyset af egen behovsopfyldelse uanset omgivelser og konsekvenser, en tendens der er tydelig i dagens samfund. Den uforpligtede lærer vælger at lægge de faglige dimensioner frem uden at lægge op til, at der tages stilling til problemerne (Vaines 1988, 1990, 1992). I de sidste to idealtyper inddrages ikke etiske og politiske aspekter som nødvendige perspektiver, det bliver kompetence uden dannelsesperspektiv. Der er i de seneste beskrivelser af fælles mål en tendens til, at de drejer i den sidstnævnte retning, derfor er lærerens professionsfaglige og personlige kompetence væsentlig for elevernes kompetence. Men bliver hjemkundskab taget seriøst, hvilket udover lærerens professionalisme indebærer, at der gives tid og ressourcer, så vil faget kunne spille med som bidragyder til elevernes kompetencer, for som Erling Lars Dale skriver: ’Skolefaget hjemkundskab hjemkundskab er for eksempel vigtigt til etablering af holdninger omkring det at udføre opgaver og varetage forpligtigelser i dagliglivet. Undervisningen i faget har som mål, at eleverne skal lære at udvise omsorg for fællesskabet og kunne tage ansvar specielt for hjem og familie. (Min understregning). Hjemkundskab kan betragtes som et grundelement i elevernes etiske modersmål, som omfatter omsorg, ansvar og ligeværd i mellemmenneskelige forhold. Beherskelse af dagliglivets gøremål og opgaver og håndtering af ens eget liv indgår som kategorier i fagets plads inden for almendannelsen.’ (Dale 2000, s. 34).

Cursiv nr. 1, 2006 Afsl Afsluttende Afsl ttende perspekti perspektiver perspekti er Hjemkundskab, dannelse og kompetence I artiklen har jeg slået til lyd for at hjemkundskabsfaget må ses som et bidrag til elevernes almene hverdagslivsdannelse, og at det ydermere kan bidrage til, at eleven vil deltage i det nære og fjernere fællesskab og dermed være med til at tage beslutninger, der er en nødvendig forudsætning for såvel for demokratiet som for hverdagslivet. De kompetencer, faget hjemkundskab kan bidrage til, er ridset op som bredere livskompetencer rummende omsorgsfuldhed, sammenhængsforståelse, medborgerskab og hverdagslivskundskab. Hertil vil måske flertallet af hjemkundskabsprofessionelle indvende, at det er for brede kompetencer, der ikke handler om at kunne tyde, forstå og omsætte en opskrift, at kunne de grundlæggende teknikker og metoder til at klare en husholdning og til at vælge sundt og ernæringsmæssigt korrekt. Det handler det også om, men det væsentlige i en hjemkundskabsfaglighed er, at eleverne bliver i stand til at deltage aktivt i det hverdagsliv, de står i og kommer til at stå i. Der vil de også få brug for at kunne agere på det praktiske plan, men det betyder ikke nødvendigvis, at de udelukkende skal lære „at følge opskriften“ men også at turde eksperimentere og være innovative. Det er det, der kan ligge i, hvad jeg vil benævne den praktiske klogskab. 11 Den samlede kompetence kan, som Hermann beskriver det, ses som evnen og beredskabet til gennem handling at møde en udfordring. (Hermann 2005, s. 9). For at eleverne bliver i stand til at kunne det, må undervisningen byde på udfordringer, læreren må tilrettelægge læringssituationer, der giver eleverne muligheder for at opnå en sammenhængs-forståelse og en hverdagslivskompetence, der gør dem til ansvarlige og omsorgsfulde deltagere i livet. Det giver ikke et fundamentalistisk svar på, hvad undervisningsindholdet nødvendigvis skal være, stiller ikke en kanon til rådighed, men peger snarere på mulige spørgsmål at rejse i den undervisningssituation, hvor lærer, elever og fag spiller sammen, men ikke ukritisk for som Hans Jørgen Kristensen formulerer det, hvis kompetencen ikke skal agere blindt må dannelsesperspektivet styrkes. Dannelsen inddrager de mulige perspektiver (kritiske og konstruktive) som kompetenceudøvelsen må ses i forhold til. Det betyder, at dannelsen kan tilføje et etisk og et politisk aspekt, som kompetenceudøvelsen må forankres i (2005, s. 78). 113

Cursiv nr. 1, 2006<br />

Afsl Afsluttende Afsl ttende perspekti<br />

perspektiver<br />

perspekti er<br />

Hjemkundskab, dannelse <strong>og</strong> kompetence<br />

I artiklen har jeg slået til lyd <strong>for</strong> at hjemkundskabsfaget må ses som et bidrag<br />

til elevernes almene hverdagslivsdannelse, <strong>og</strong> at det ydermere kan bidrage til, at<br />

eleven vil deltage i det nære <strong>og</strong> fjernere fællesskab <strong>og</strong> dermed være med til at tage<br />

beslutninger, der er en nødvendig <strong>for</strong>udsætning <strong>for</strong> såvel <strong>for</strong> demokratiet som <strong>for</strong><br />

hverdagslivet. De kompetencer, faget hjemkundskab kan bidrage til, er ridset op<br />

som bredere livskompetencer rummende omsorgsfuldhed, sammenhængs<strong>for</strong>ståelse,<br />

medborgerskab <strong>og</strong> hverdagslivskundskab. Hertil vil måske flertallet af<br />

hjemkundskabsprofessionelle indvende, at det er <strong>for</strong> brede kompetencer, der ikke<br />

handler om at kunne tyde, <strong>for</strong>stå <strong>og</strong> omsætte en opskrift, at kunne de grundlæggende<br />

teknikker <strong>og</strong> metoder til at klare en husholdning <strong>og</strong> til at vælge sundt <strong>og</strong> ernæringsmæssigt<br />

korrekt. Det handler det <strong>og</strong>så om, men det væsentlige i en<br />

hjemkundskabsfaglighed er, at eleverne bliver i stand til at deltage aktivt i det hverdagsliv,<br />

de står i <strong>og</strong> kommer til at stå i. Der vil de <strong>og</strong>så få brug <strong>for</strong> at kunne agere<br />

på det praktiske plan, men det betyder ikke nødvendigvis, at de udelukkende skal<br />

lære „at følge opskriften“ men <strong>og</strong>så at turde eksperimentere <strong>og</strong> være innovative.<br />

Det er det, der kan ligge i, hvad jeg vil benævne den praktiske kl<strong>og</strong>skab. 11<br />

Den samlede kompetence kan, som Hermann beskriver det, ses som evnen <strong>og</strong><br />

beredskabet til gennem handling at møde en ud<strong>for</strong>dring. (Hermann 2005, s. 9). For<br />

at eleverne bliver i stand til at kunne det, må undervisningen byde på ud<strong>for</strong>dringer,<br />

læreren må tilrettelægge læringssituationer, der giver eleverne muligheder <strong>for</strong><br />

at opnå en sammenhængs-<strong>for</strong>ståelse <strong>og</strong> en hverdagslivskompetence, der gør dem<br />

til ansvarlige <strong>og</strong> omsorgsfulde deltagere i livet. Det giver ikke et fundamentalistisk<br />

svar på, hvad undervisningsindholdet nødvendigvis skal være, stiller ikke en kanon<br />

til rådighed, men peger snarere på mulige spørgsmål at rejse i den undervisningssituation,<br />

hvor lærer, elever <strong>og</strong> fag spiller sammen, men ikke ukritisk <strong>for</strong> som Hans<br />

Jørgen Kristensen <strong>for</strong>mulerer det, hvis kompetencen ikke skal agere blindt må dannelsesperspektivet<br />

styrkes. Dannelsen inddrager de mulige perspektiver (kritiske <strong>og</strong><br />

konstruktive) som kompetenceudøvelsen må ses i <strong>for</strong>hold til. Det betyder, at dannelsen<br />

kan tilføje et etisk <strong>og</strong> et politisk aspekt, som kompetenceudøvelsen må <strong>for</strong>ankres<br />

i (2005, s. 78).<br />

113

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!