Kompetence og curriculum - Institut for Uddannelse og Pædagogik ...

112 Jette Benn
Cursiv nr. 1, 2006
en del av den allmänna medborgerutbildning och är därmed relevant för både flickor
och pojkar.“ (Hjälmeskog 2000, s. 205). Videre siger hun, „enkelt uttryckt så kan alla
sysselsättningar sägas handla om människans relation till den värld hon eller han
lever i, om att skaffa mat för att överleva, att ha en bostand och om att smycka den,
om att skapa et hem.“ Og videre siger Hjälmeskog: „För att bry sig om (to care) måste
elverna vara engagerade i och verkligen utföra aktiviteter som handlar just om att
bry sig om (caregiving activities) (ibid s. 207).
Vaines tager fat på, hvordan lærerens fagsyn har betydning, idet hun beskriver,
at lærerens filosofiske syn og position kan være enten eco-centrered, (oikos/økocentreret),
egocentric eller uforpligtiget. 10 For alle tre positioners vedkommende vil
deres filosfiske syn spejle sig i deres mål med undervisningen, sprogbrug og valg
af undervisningsopgaver. Den eco-centrerede vil se mennesket som del af et relationelt
fællesskab også med det omgivende samfund og natur. Den eco- eller økocentrerede
tilgang indebærer at vælge at se på sammenhænge i hverdagslivet og
deltage ansvarligt med- og indlevende, som ovenfor beskrevet som elementer i kompetencen.
Vælger man den egocentriske position, vil alt, hvad man foretager sig,
ses i lyset af egen behovsopfyldelse uanset omgivelser og konsekvenser, en tendens
der er tydelig i dagens samfund. Den uforpligtede lærer vælger at lægge de faglige
dimensioner frem uden at lægge op til, at der tages stilling til problemerne (Vaines
1988, 1990, 1992). I de sidste to idealtyper inddrages ikke etiske og politiske aspekter
som nødvendige perspektiver, det bliver kompetence uden dannelsesperspektiv.
Der er i de seneste beskrivelser af fælles mål en tendens til, at de drejer i den sidstnævnte
retning, derfor er lærerens professionsfaglige og personlige kompetence
væsentlig for elevernes kompetence. Men bliver hjemkundskab taget seriøst, hvilket
udover lærerens professionalisme indebærer, at der gives tid og ressourcer, så
vil faget kunne spille med som bidragyder til elevernes kompetencer, for som Erling
Lars Dale skriver:
’Skolefaget hjemkundskab hjemkundskab er for eksempel vigtigt til etablering af holdninger
omkring det at udføre opgaver og varetage forpligtigelser i dagliglivet.
Undervisningen i faget har som mål, at eleverne skal lære at udvise omsorg
for fællesskabet og kunne tage ansvar specielt for hjem og familie. (Min
understregning).
Hjemkundskab kan betragtes som et grundelement i elevernes etiske
modersmål, som omfatter omsorg, ansvar og ligeværd i mellemmenneskelige
forhold. Beherskelse af dagliglivets gøremål og opgaver og håndtering af ens
eget liv indgår som kategorier i fagets plads inden for almendannelsen.’ (Dale
2000, s. 34).