Kompetence og curriculum - Institut for Uddannelse og Pædagogik ...

Cursiv nr. 1, 2006
Hjemkundskab, dannelse og kompetence
er nødvendigt at kunne selv, når industri og samfundsinstitutioner står parat med
assistance på næsten alle områder? Men uden et minimum af forståelse af, hvordan
produkter bliver lavet, kan det være svært at foretage et kritisk og kvalificeret
valg. Det får således betydning for lægmandsperspektivet i demokratiet og for begrebet
medborgerskab.
Den æstetiske erkendelse er den sansemæssige dimension, der giver muligheder
for at impressioner kan omsættes i nogle for hjemkundskab særlige
ekspressioner. Det vil derfor være den umiddelbare sanseoplevelse, der kan bidrage
til elevens æstetiske erkendelse, som har en betydning for elevens forståelse af sig
selv og af verden. Den æstetiske erkendelse er især udforsket i de praktisk æstetiske
fag som musik og billedkunst, der især betjener sig af fjernsanserne, syn og hørelse,
og som kan karakteriseres som relateret til det finkulturelle. Den sansebårne
erkendelse må i hjemkundskab hovedsagelig kobles til nærsanserne smag og lugt
og til hverdagskulturen.
Ifølge Frede V. Nielsen indgår der i musikfaget fem aktivitetsformer. Det drejer
sig om reproduktion, produktion, perception, interpretation og refleksion (Nielsen
1998. s. 291-349). De samme aktivitetsformer kan finde sted i hjemkundskab, men
baseret på brug af andre formudtryk.
Helle Brønnum Carlsen har forsket i den æstetiske dimension i hjemkundskab.
Carlsen giver i sin ph.d.-afhandling et bud på, hvordan og hvorfor vi i faget skal beskæftige
os med denne del af dannelsen. Carlsen peger på, at „en reflekteret og bearbejdet
æstetisk kommunikation vil øge nuancerne i denne særlige kommunikationsform,
vil give mulighed for bevidste forandringer og vil deltage i udviklingen af os
som mennesker i de kulturelle sammenhænge, vi indgår i og i forståelsen af os selv
som mennesker.“ ( Carlsen 2004, s. 154).
Carlsen angiver, at den æstetiske erkendelse har betydning for vore smagsdomme
og dermed er en væsentlig faktor for udviklingen af en form for hjemkundskabsfaglig
dømmekraft. Ligesom mestringen af det håndværksmæssige må kobles til det
æstetiske. (Carlsen 2004, 2000).
Den etiske dimension er i hjemkundskab især knyttet til en omsorgsetik. I
Thompsons model fremgår det som hovedformålet med hjem og husholdning.
Selma Sevenhuisen siger om omsorg, at det ikke bare handler om at skifter bleer,
gøre rent og tage sig af de ældre, ’ it is an activity in which understanding of needs
is central’ (Sevenhuijsen 1998, s. 82). Såvel Sevenhuijsen som Else Skjønsberg kæder
omsorgsetikken sammen med medborgerskab. Skjønsberg hævder, at det er
fremtidens fornuft (Skjønsberg 1995). Det samme gør såvel Karin Hjälmeskog som
Eleanore Vaines. Hjälmeskog plæderer i sin afhandling Democracy starts at home
for, at medborgerskabet eller citizenship bliver det overordnede perspektiv i hjemkundskab.
Det har som konsekvens for faget, at „ämnet hemkunskap uppfattas som
111