Kompetence og curriculum - Institut for Uddannelse og Pædagogik ...

Kompetence og curriculum - Institut for Uddannelse og Pædagogik ... Kompetence og curriculum - Institut for Uddannelse og Pædagogik ...

17.07.2013 Views

108 Jette Benn Cursiv nr. 1, 2006 Faghæfte 21 blev i 2004 erstattet af et nyt faghæfte, der stadig relaterer sig til samme fagformål, men med nye og færre CKF’er med en tilknyttet beskrivelse af en række slutmål, der skal være opnået ved afslutningen af den obligaroriske undervisning i hjemkundskab. Det er indlysende at ’opnående mål’, eller slutmål, må få karakter af mere konkrete og målbare resultater af undervisningen, og at de (hvis de tages alvorligt) kan medføre en indsnævring af faget og dermed af de kompetencer, der bliver resultatet af undervisningen. Der er dog gennem teksten, der umiddelbart følger efter de fire opstillede CKF’er, åbnet for at de elementer, der indgik i perspektiverne i 1995, bliver medtænkt. Spørgsmålet er så, om det i praksis sker, eller om det snarere forholder sig som Barbara Methfessel ridser op som den traditionelle tilgang til undervisning på kostområdet, se tabel 2. Traditionel Traditionel tilgang tilgang Ny Ny tilgang tilgang - sund ernæringsadfærd - sandt eller usandt (uafhængigt af situation) - normativt (behov, kalkulerbare) - samfundsmæssigt værdiorienteret fremmedgjort beslutning. - systematisk undervisningsforløb - videnskabeligt orienteret (fag/stof-struktureret) - undervisning i kundskaber (ernæringsviden: næringsstoffer, kJ, dagskoster) - videnskaber strukturerer og styrer - gode råd, ofte ikke anvendelige i hverdagslivet Mål Mål Didaktik Didaktik Didaktik - bevidst og selvbesluttet kosthandling - gunstigt/ugunstigt (situationsafhængigt) - emancipatorisk (frigørende) (behov og ønsker) - subjektiv værdiorienteretselvbestemt, egenansvarlighed. - eksemplarisk læring og undervisning - elevorienteret - handlingsorienteret - videnskaber tjener som informationsgiver (hjælper til orientering og beslutning) - konkret brugbar, lære at handle, relateret til hverdagslivet Tabel 2: Traditionel og ny tilgang til ernæringsundervisning. Methfessel, Barbara (1996, s. 85, (Oversættelse, Benn)

Cursiv nr. 1, 2006 Denne traditionelle tilgang har været rettet mod at kunne ’følge opskriften på det gode liv’, det gode liv, som det blev formuleret af eksperten eller læreren uafhængigt af den kontekst det indgik i. I en sådan tilgang blev målet, at eleverne opnåede kompetencer i at følge forskrifterne, være lydige, lydhøre og arbejdsomme. Mens den skitserede ny tilgang rettes mod at kunne beslutte, diskutere og kritisk forholde sig til, hvordan man vil handle i den enkelte situation og kontekst. Det kræver et andet syn på indhold, undervisning og læring, som jeg i det tidligere nævnte udviklingsarbejde har søgt at udvikle og efterfølgende afprøve såvel i skolen som i udarbejdelsen af lærebøger til faget, der bygger på disse principper. (Benn og Haugbøl 2003, 2004 og 2005). Hjemk Hjemkundskab, Hjemk undskab, dannelse dannelse dannelse og og og k kkom kk om om ompetence om petence Hjemkundskab, dannelse og kompetence Methfessel diskuterer videre om husholdning og dannelse, de spørgsmål der må stilles ’efter Pisa’ (Methfessel 2004). Hun argumenterer for, at en mestring af hverdagslivet nødvendiggør læring af nogle grundkompetencer, selv om de ikke er medtaget i de nævnte undersøgelser, og at disse må forholde sig til dannelse overordnet og til emancipation, selvbestemmelse, medbestemmelse, myndighed og fornuft bl.a. som opridset af Klafki. Disse grundkompetencer kan, som jeg ser det med udgangspunkt i tidligere nævnte udviklingsarbejde i skolen samt teoretiske overvejelser, udtrykkes i følgende kompetencer: sammenhængsforståelse, hverdaglivskompetence, ansvarlighed og omsorgsfuldhed. Det er kompetencer, der drejer sig om aspekter af at vide, kunne, ville og være, se tabel 3. Elementer Elementer i i fagligheden fagligheden Mål Mål - - kompetencer kompetencer kompetencer Eksempler Eksempler At At At At At vide vide vide vide vide At At At At At kunne kunne kunne kunne kunne At At At At At ville ville ville ville ville At At At At At være være være være være Sammenhængsforståelse (kyndig) Hverdagslivskompetence (kapabel) Medborgerskab, ansvarlighed og deltagelse (villig) Omsorgsfuld (med- og indlevende) Tabel 3: Elementer i kompetencen, Benn 2005 „at vide at der er sammenhæng mellem det du gør og det der bliver resultatet“, fx mellem ressourceanvendelse og miljø, mellem indtag af mad og drikke og sundhed, … At kunne mestre sin dagligdag ud fra de materielle ressourcer, der er til rådighed, fx at skabe fx en ret eller et godt måltid „Citizenship“ eller medborgerskab kunne være det begreb, der sattes ind i stedet, at ville være deltagende i hverdagslivets problematikker fx omkring levnedsmidlerne, tage stilling til produktion, valg og fravalg „skolekøkkenets levnedsmiddelpolitik, miljøpolitik m.m.“ Livsverdenen, at kunne føle omsorg for hinanden fx når der skal vælges retter i en gruppe eller ved at hjælpe med at læse opskriften eller … 109

108 Jette Benn<br />

Cursiv nr. 1, 2006<br />

Faghæfte 21 blev i 2004 erstattet af et nyt faghæfte, der stadig relaterer sig til<br />

samme fag<strong>for</strong>mål, men med nye <strong>og</strong> færre CKF’er med en tilknyttet beskrivelse af<br />

en række slutmål, der skal være opnået ved afslutningen af den obligaroriske undervisning<br />

i hjemkundskab. Det er indlysende at ’opnående mål’, eller slutmål, må<br />

få karakter af mere konkrete <strong>og</strong> målbare resultater af undervisningen, <strong>og</strong> at de (hvis<br />

de tages alvorligt) kan medføre en indsnævring af faget <strong>og</strong> dermed af de kompetencer,<br />

der bliver resultatet af undervisningen. Der er d<strong>og</strong> gennem teksten, der<br />

umiddelbart følger efter de fire opstillede CKF’er, åbnet <strong>for</strong> at de elementer, der indgik<br />

i perspektiverne i 1995, bliver medtænkt. Spørgsmålet er så, om det i praksis<br />

sker, eller om det snarere <strong>for</strong>holder sig som Barbara Methfessel ridser op som den<br />

traditionelle tilgang til undervisning på kostområdet, se tabel 2.<br />

Traditionel Traditionel tilgang tilgang<br />

Ny Ny tilgang<br />

tilgang<br />

- sund ernæringsadfærd<br />

- sandt eller usandt<br />

(uafhængigt af situation)<br />

- normativt<br />

(behov, kalkulerbare)<br />

- samfundsmæssigt værdiorienteret<br />

fremmedgjort beslutning.<br />

- systematisk undervisnings<strong>for</strong>løb<br />

- videnskabeligt orienteret<br />

(fag/stof-struktureret)<br />

- undervisning i kundskaber<br />

(ernæringsviden: næringsstoffer,<br />

kJ, dagskoster)<br />

- videnskaber strukturerer <strong>og</strong> styrer<br />

- gode råd, ofte ikke anvendelige i<br />

hverdagslivet<br />

Mål<br />

Mål<br />

Didaktik Didaktik<br />

Didaktik<br />

- bevidst <strong>og</strong> selvbesluttet kosthandling<br />

- gunstigt/ugunstigt<br />

(situationsafhængigt)<br />

- emancipatorisk<br />

(frigørende) (behov <strong>og</strong> ønsker)<br />

- subjektiv værdiorienteretselvbestemt,<br />

egenansvarlighed.<br />

- eksemplarisk læring <strong>og</strong> undervisning<br />

- elevorienteret<br />

- handlingsorienteret<br />

- videnskaber tjener som<br />

in<strong>for</strong>mationsgiver (hjælper til<br />

orientering <strong>og</strong> beslutning)<br />

- konkret brugbar, lære at handle,<br />

relateret til hverdagslivet<br />

Tabel 2: Traditionel <strong>og</strong> ny tilgang til ernæringsundervisning. Methfessel,<br />

Barbara (1996, s. 85, (Oversættelse, Benn)

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!