Kompetence og curriculum - Institut for Uddannelse og Pædagogik ...

106 Jette Benn
Cursiv nr. 1, 2006
I formålet ses begreber, der kan genfindes i folkeskolelovens formål, men det indeholder
tillige fagligt relaterede beskrivelser og også skærpede formuleringer set i
forhold til det overordnede formål. Hvor der i folkeskoleloven står i stk. 2, at eleverne
skal tage stilling og handle, er det i hjemkundskabsformålets stk. 2 blevet til
at tage kritisk stilling og handle. At kunne det kræver kompetencer, der dels er af
faglig karakter, fx at kunne gennemskue fødevarers sammensætning og produktion,
men i det ligger også politisk dannelse eller det engelske begreb citizenship og
empowerment. I folkeskoleformålets stk. 3 står der, at skolens hele dagligliv må
bygge på åndsfrihed, ligeværd og demokrati, hvor der i hjemkundskabsformålet står
fællesskab og samarbejde, ligeværd og tolerance.
Fagformålets stk. 1 indeholder en karakteristik af faget, fagets genstandsfelt.
Det, der må være undervisningens omdrejningspunkt, nemlig den virksomhed, der
finder sted i hjemmet og det samspil, der i virksomheden sker med det, der sker
udenfor, som det angives af Thompsons model. En af årsagerne til samspillet er, at
vi for at udøve virksomhederne og omsorgen henter naturens produkter ind og giver
dem et kulturelt udtryk eller vælger produkter, der allerede har fået en (kulturel)
forarbejdning og anvender dem til at tilfredsstile sultbehov eller bruger produkter
til videreforarbejdning eller anvendelse i husholdningen. Det kræver flere typer
af kompetencer, kundskaber om og færdigheder i faglige teknikker og metoder
samt viden til at vælge, indsigt i andre menneskers behov og forståelse for konsekvenser
af valg. Formålet har karakter af det, der i svensk skoletradition kaldes
’strävande mål’ mens de centrale kundskabs- og færdighedsområder (CKF) defineres
som ’opnående mål’. CKF’erne var en nyskabelse i dansk skolelovgivning i 1995.
De ses i tabel 1. Det bliver her tydeligt, hvilket fagligt indhold, der var lagt i hjemkundskab,
virksomheden i hjemmet bliver defineret som noget, der drejer sig om:
Kost, fødevarer, måltider, madlavning, hygiejne og forbrug
Disse indholdskategorier er meget præget af fagets historiske tradition og tænkning,
samt det rum (læs skolekøkkenet), faget har udspillet og udspiller sig i. Et rum, der
ikke repræsenterer hele hjemmets område. Det nye i læseplanen med disse CKF’er
var, at de skulle relateres til de 7 perspektiver som angivet i tabel 1. Det er her, fagets
bredde viser sig. Hvilken betydning har fx perspektivet sundhed og livskvalitet
for valg af fødevarer, madlavning, måltider, kost, hygiejne og forbrug. Sundhed
og livskvalitet kan såvel dreje sig om naturvidenskabelige forståelser relateret til
kosten, som måltider og sundhed set i en kulturel belysning, eller fødevarer og forbrug
i en samfundsmæssig belysning. Der blev ikke i 1995 udarbejdet endegyldige
slutmål, som krævede definerbare faglige kompetencer. På den tid var ønsket, at
der blev givet rum for skiftevis at arbejde med bredere temaer ud fra perspektiverne
og mere kursusprægede forløb ud fra ckf’erne eller fagets kerneområder.