Kompetence og curriculum - Institut for Uddannelse og Pædagogik ...
Kompetence og curriculum - Institut for Uddannelse og Pædagogik ... Kompetence og curriculum - Institut for Uddannelse og Pædagogik ...
104 Jette Benn Cursiv nr. 1, 2006 Der stod således bl.a. i stk. 1, at eleverne skulle blive i stand til at tage medansvar og udvise omsorg for den virksomhed, der finder sted i hjemmet, og at de opnår indsigt i de vilkår og værdier, dette livsområde har i samspil med natur, kultur og sam- fund.“ 6 Denne formulering er delvis udledt af Patricia Thompsons model af de to systemer for menneskelig handlen, se figur 17 . Figur 1: To systemer for menneskelig handling (Thompson, 1992 s. 168, oversættelse Benn) Figuren har Thompson baseret på oldtidens klassiske deling mellem hjem/husholdninger (oikos) og samfund (polis). Hendes betegnelse ’hestianske’ og ’hermeanske’ er taget fra den græske mytologi, idet Hestia var gudinden for hjemmets arne og Hermes budbringeren. Modellen viser de karakteristika, der kendetegnede og til dels stadig kendetegner henholdsvis hjem og husholdning og samfundet/det offentlige. Oikos repræsenterer således det genstandsfelt, faget hjemkundskab beskæftiger sig med. Det signalerer, at virksomhederne i hjemmet er baseret på et folkeligt sprog, uhørlige aktioner, ikke prissatte opgaver bundet op på relationer mellem menneskene i det pågældende hjem, alt sammen med det formål at udvise omsorg. Traditionelt har virksomhederne i hjemmet været præget af kvinder. I polis eller samfundet hersker der karakteristika af modsat art, et formelt sprog og aktioner, der er hørlige og synlige med relationer baseret på magt. Såvel oikos som polis befinder sig i et relationsfelt til hinanden og til den natur, de er omgivet af og den kultur, de er del af. I dag skal modellen i højere grad ses og forstås som oikos omgivet af polis med relationer mellem systemerne, næsten analogt med Habermas’ sytemverden/ livsverden, dog er det andre kompetencer ud over den kommunikative, der her skal
Cursiv nr. 1, 2006 Hjemkundskab, dannelse og kompetence i spil for at kunne gebærde sig i begge verdener. 8 Utallige opgaver, der tidligere blev foretaget i hjemmet, er i dag overtaget af samfund og industri. Det ændrer dog ikke på, at virksomheden, der finder sted i hjemmet, som hovedformål har omsorg. Dermed må de omsorgsetiske kompetencer blive en væsentlig del af den dannelse, der stiles efter i hjemkundskab. Det uddybes i det efterfølgende afsnit. Virksomheden er alle de aktiviteter eller aktioner for at bruge Busch’s udtryk, der skal til for at løse hverdagslivets problemer. Dette hverdagsliv er iflg. nordmanden Marianne Gullestad „samfundet set i tværsnit med tyngdepunkt i det enkelte menneske og hjemmet (Gullestad 1989, s.24). Hverdagslivet forstået som samfundet set i tværsnit giver en forståelse af, at dette liv er relativt ens for mange mennesker i det samfund, disse mennesker lever i, i hvert fald når det ses i tværsnit. Men et tværsnit viser ikke de mange forskellige liv og livsformer, der findes indenfor et samfund. Der prioriteres vidt forskelligt afhængigt af levevilkår og livsstile. I nogle hjem og familier vil man fx med hensyn til madlavning vælge at lave det meste i hånden og fra grunden, mens andre vil bruge tiden på andre aktiviteter og derfor købe de færdige løsninger. Trods det er der en forståelse af hverdagslivets kultur, som noget man er fælles om, nogle opgaver i hjemmet, der fremtræder ens og essentielle i forbindelse med omsorgen for, at familien trives. Dette livsberedskab har bl.a. været begrundelsen for, at skolen skulle beskæftige sig med hjem, husholdning og hverdagsliv. Form Formål, Form Formål, ål, læseplaner læseplaner - - ckf ckf’er ckf ckf er og og fæll fælles fæll es m mmål m ål Formålet for hjemkundskab fik i 1995 følgende ordlyd: Stk.1. Formålet med undervisningen i hjemkundskab er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, så de bliver i stand til at tage medansvar og udvise omsorg for den virksomhed, der finder sted i hjemmet, og at de opnår indsigt i de vilkår og værdier, dette livsområde har i samspil med natur, kultur og samfund Stk. 2. Gennem praktiske, eksperimenterende og skabende opgaver, får eleverne mulighed for sansemæssige og æstetiske oplevelser og for at udvikle selvværd og livsglæde, så de i fællesskab med andre og hver for sig får lyst til og bliver i stand til at tage kritisk stilling og handle i hjem og samfund. Stk.3. Gennem undervisningen fremmes elevernes forståelse af egen og andres kultur, som den kommer til udtryk i udførelsen af hjemmets opgaver, samt for den betydning, anvendelsen af ressourcer har for miljø, sundhed og livskvalitet. Undervisningen skal lægge op til, at eleverne oplever værdien af et fællesskab og samarbejde, der bygger på ligeværd og tolerance. (Undervisningsministeriet, 1995 og 2004, mine understregninger). 105
- Page 53 and 54: Cursiv nr. 1, 2006 Summ Summary Sum
- Page 55 and 56: Cursiv nr. 1, 2006 Nøglekompetence
- Page 57 and 58: Cursiv nr. 1, 2006 Nøglekompetence
- Page 59 and 60: Cursiv nr. 1, 2006 Mette Mette Iv I
- Page 61 and 62: Cursiv nr. 1, 2006 Kompetenceudvikl
- Page 63 and 64: Cursiv nr. 1, 2006 af sit arbejdsli
- Page 65 and 66: Cursiv nr. 1, 2006 en mulighed, og
- Page 67 and 68: Cursiv nr. 1, 2006 Kompetenceudvikl
- Page 69 and 70: Cursiv nr. 1, 2006 Kompetenceudvikl
- Page 71 and 72: Cursiv nr. 1, 2006 Kompetenceudvikl
- Page 73 and 74: Cursiv nr. 1, 2006 Kompetenceudvikl
- Page 75 and 76: Cursiv nr. 1, 2006 Kompetenceudvikl
- Page 77 and 78: Cursiv nr. 1, 2006 Kompetenceudvikl
- Page 79 and 80: Cursiv nr. 1, 2006 Kompetenceudvikl
- Page 81 and 82: Cursiv nr. 1, 2006 Kompetenceudvikl
- Page 83 and 84: Cursiv nr. 1, 2006 Karen Karen Wist
- Page 85 and 86: Cursiv nr. 1, 2006 Omsorg og sundhe
- Page 87 and 88: Cursiv nr. 1, 2006 Omsorgsfil Omsor
- Page 89 and 90: Cursiv nr. 1, 2006 Omsorg og sundhe
- Page 91 and 92: Cursiv nr. 1, 2006 Omsorg og sundhe
- Page 93 and 94: Cursiv nr. 1, 2006 Omsorg og sundhe
- Page 95 and 96: Cursiv nr. 1, 2006 Summ Summary Sum
- Page 97 and 98: Cursiv nr. 1, 2006 Omsorg og sundhe
- Page 99 and 100: Cursiv nr. 1, 2006 Jette Jette Benn
- Page 101 and 102: Cursiv nr. 1, 2006 Hjemkundskab, da
- Page 103: Cursiv nr. 1, 2006 kompetencer, all
- Page 107 and 108: Cursiv nr. 1, 2006 Uddrag Uddrag af
- Page 109 and 110: Cursiv nr. 1, 2006 Denne traditione
- Page 111 and 112: Cursiv nr. 1, 2006 Hjemkundskab, da
- Page 113 and 114: Cursiv nr. 1, 2006 Afsl Afsluttende
- Page 115 and 116: Cursiv nr. 1, 2006 Referencer: Refe
- Page 117 and 118: Cursiv nr. 1, 2006 Hjemkundskab, da
104 Jette Benn<br />
Cursiv nr. 1, 2006<br />
Der stod således bl.a. i stk. 1, at eleverne skulle blive i stand til at tage medansvar<br />
<strong>og</strong> udvise omsorg <strong>for</strong> den virksomhed, der finder sted i hjemmet, <strong>og</strong> at de opnår indsigt<br />
i de vilkår <strong>og</strong> værdier, dette livsområde har i samspil med natur, kultur <strong>og</strong> sam-<br />
fund.“ 6<br />
Denne <strong>for</strong>mulering er delvis udledt af Patricia Thompsons model af de to systemer<br />
<strong>for</strong> menneskelig handlen, se figur 17 .<br />
Figur 1: To systemer <strong>for</strong> menneskelig handling (Thompson, 1992 s. 168,<br />
oversættelse Benn)<br />
Figuren har Thompson baseret på oldtidens klassiske deling mellem hjem/husholdninger<br />
(oikos) <strong>og</strong> samfund (polis). Hendes betegnelse ’hestianske’ <strong>og</strong> ’hermeanske’<br />
er taget fra den græske mytol<strong>og</strong>i, idet Hestia var gudinden <strong>for</strong> hjemmets arne <strong>og</strong><br />
Hermes budbringeren. Modellen viser de karakteristika, der kendetegnede <strong>og</strong> til dels<br />
stadig kendetegner henholdsvis hjem <strong>og</strong> husholdning <strong>og</strong> samfundet/det offentlige.<br />
Oikos repræsenterer således det genstandsfelt, faget hjemkundskab beskæftiger sig<br />
med. Det signalerer, at virksomhederne i hjemmet er baseret på et folkeligt spr<strong>og</strong>,<br />
uhørlige aktioner, ikke prissatte opgaver bundet op på relationer mellem menneskene<br />
i det pågældende hjem, alt sammen med det <strong>for</strong>mål at udvise omsorg. Traditionelt<br />
har virksomhederne i hjemmet været præget af kvinder. I polis eller samfundet<br />
hersker der karakteristika af modsat art, et <strong>for</strong>melt spr<strong>og</strong> <strong>og</strong> aktioner, der er<br />
hørlige <strong>og</strong> synlige med relationer baseret på magt. Såvel oikos som polis befinder<br />
sig i et relationsfelt til hinanden <strong>og</strong> til den natur, de er omgivet af <strong>og</strong> den kultur, de<br />
er del af. I dag skal modellen i højere grad ses <strong>og</strong> <strong>for</strong>stås som oikos omgivet af polis<br />
med relationer mellem systemerne, næsten anal<strong>og</strong>t med Habermas’ sytemverden/<br />
livsverden, d<strong>og</strong> er det andre kompetencer ud over den kommunikative, der her skal