Kompetence og curriculum - Institut for Uddannelse og Pædagogik ...

Kompetence og curriculum - Institut for Uddannelse og Pædagogik ... Kompetence og curriculum - Institut for Uddannelse og Pædagogik ...

17.07.2013 Views

104 Jette Benn Cursiv nr. 1, 2006 Der stod således bl.a. i stk. 1, at eleverne skulle blive i stand til at tage medansvar og udvise omsorg for den virksomhed, der finder sted i hjemmet, og at de opnår indsigt i de vilkår og værdier, dette livsområde har i samspil med natur, kultur og sam- fund.“ 6 Denne formulering er delvis udledt af Patricia Thompsons model af de to systemer for menneskelig handlen, se figur 17 . Figur 1: To systemer for menneskelig handling (Thompson, 1992 s. 168, oversættelse Benn) Figuren har Thompson baseret på oldtidens klassiske deling mellem hjem/husholdninger (oikos) og samfund (polis). Hendes betegnelse ’hestianske’ og ’hermeanske’ er taget fra den græske mytologi, idet Hestia var gudinden for hjemmets arne og Hermes budbringeren. Modellen viser de karakteristika, der kendetegnede og til dels stadig kendetegner henholdsvis hjem og husholdning og samfundet/det offentlige. Oikos repræsenterer således det genstandsfelt, faget hjemkundskab beskæftiger sig med. Det signalerer, at virksomhederne i hjemmet er baseret på et folkeligt sprog, uhørlige aktioner, ikke prissatte opgaver bundet op på relationer mellem menneskene i det pågældende hjem, alt sammen med det formål at udvise omsorg. Traditionelt har virksomhederne i hjemmet været præget af kvinder. I polis eller samfundet hersker der karakteristika af modsat art, et formelt sprog og aktioner, der er hørlige og synlige med relationer baseret på magt. Såvel oikos som polis befinder sig i et relationsfelt til hinanden og til den natur, de er omgivet af og den kultur, de er del af. I dag skal modellen i højere grad ses og forstås som oikos omgivet af polis med relationer mellem systemerne, næsten analogt med Habermas’ sytemverden/ livsverden, dog er det andre kompetencer ud over den kommunikative, der her skal

Cursiv nr. 1, 2006 Hjemkundskab, dannelse og kompetence i spil for at kunne gebærde sig i begge verdener. 8 Utallige opgaver, der tidligere blev foretaget i hjemmet, er i dag overtaget af samfund og industri. Det ændrer dog ikke på, at virksomheden, der finder sted i hjemmet, som hovedformål har omsorg. Dermed må de omsorgsetiske kompetencer blive en væsentlig del af den dannelse, der stiles efter i hjemkundskab. Det uddybes i det efterfølgende afsnit. Virksomheden er alle de aktiviteter eller aktioner for at bruge Busch’s udtryk, der skal til for at løse hverdagslivets problemer. Dette hverdagsliv er iflg. nordmanden Marianne Gullestad „samfundet set i tværsnit med tyngdepunkt i det enkelte menneske og hjemmet (Gullestad 1989, s.24). Hverdagslivet forstået som samfundet set i tværsnit giver en forståelse af, at dette liv er relativt ens for mange mennesker i det samfund, disse mennesker lever i, i hvert fald når det ses i tværsnit. Men et tværsnit viser ikke de mange forskellige liv og livsformer, der findes indenfor et samfund. Der prioriteres vidt forskelligt afhængigt af levevilkår og livsstile. I nogle hjem og familier vil man fx med hensyn til madlavning vælge at lave det meste i hånden og fra grunden, mens andre vil bruge tiden på andre aktiviteter og derfor købe de færdige løsninger. Trods det er der en forståelse af hverdagslivets kultur, som noget man er fælles om, nogle opgaver i hjemmet, der fremtræder ens og essentielle i forbindelse med omsorgen for, at familien trives. Dette livsberedskab har bl.a. været begrundelsen for, at skolen skulle beskæftige sig med hjem, husholdning og hverdagsliv. Form Formål, Form Formål, ål, læseplaner læseplaner - - ckf ckf’er ckf ckf er og og fæll fælles fæll es m mmål m ål Formålet for hjemkundskab fik i 1995 følgende ordlyd: Stk.1. Formålet med undervisningen i hjemkundskab er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, så de bliver i stand til at tage medansvar og udvise omsorg for den virksomhed, der finder sted i hjemmet, og at de opnår indsigt i de vilkår og værdier, dette livsområde har i samspil med natur, kultur og samfund Stk. 2. Gennem praktiske, eksperimenterende og skabende opgaver, får eleverne mulighed for sansemæssige og æstetiske oplevelser og for at udvikle selvværd og livsglæde, så de i fællesskab med andre og hver for sig får lyst til og bliver i stand til at tage kritisk stilling og handle i hjem og samfund. Stk.3. Gennem undervisningen fremmes elevernes forståelse af egen og andres kultur, som den kommer til udtryk i udførelsen af hjemmets opgaver, samt for den betydning, anvendelsen af ressourcer har for miljø, sundhed og livskvalitet. Undervisningen skal lægge op til, at eleverne oplever værdien af et fællesskab og samarbejde, der bygger på ligeværd og tolerance. (Undervisningsministeriet, 1995 og 2004, mine understregninger). 105

104 Jette Benn<br />

Cursiv nr. 1, 2006<br />

Der stod således bl.a. i stk. 1, at eleverne skulle blive i stand til at tage medansvar<br />

<strong>og</strong> udvise omsorg <strong>for</strong> den virksomhed, der finder sted i hjemmet, <strong>og</strong> at de opnår indsigt<br />

i de vilkår <strong>og</strong> værdier, dette livsområde har i samspil med natur, kultur <strong>og</strong> sam-<br />

fund.“ 6<br />

Denne <strong>for</strong>mulering er delvis udledt af Patricia Thompsons model af de to systemer<br />

<strong>for</strong> menneskelig handlen, se figur 17 .<br />

Figur 1: To systemer <strong>for</strong> menneskelig handling (Thompson, 1992 s. 168,<br />

oversættelse Benn)<br />

Figuren har Thompson baseret på oldtidens klassiske deling mellem hjem/husholdninger<br />

(oikos) <strong>og</strong> samfund (polis). Hendes betegnelse ’hestianske’ <strong>og</strong> ’hermeanske’<br />

er taget fra den græske mytol<strong>og</strong>i, idet Hestia var gudinden <strong>for</strong> hjemmets arne <strong>og</strong><br />

Hermes budbringeren. Modellen viser de karakteristika, der kendetegnede <strong>og</strong> til dels<br />

stadig kendetegner henholdsvis hjem <strong>og</strong> husholdning <strong>og</strong> samfundet/det offentlige.<br />

Oikos repræsenterer således det genstandsfelt, faget hjemkundskab beskæftiger sig<br />

med. Det signalerer, at virksomhederne i hjemmet er baseret på et folkeligt spr<strong>og</strong>,<br />

uhørlige aktioner, ikke prissatte opgaver bundet op på relationer mellem menneskene<br />

i det pågældende hjem, alt sammen med det <strong>for</strong>mål at udvise omsorg. Traditionelt<br />

har virksomhederne i hjemmet været præget af kvinder. I polis eller samfundet<br />

hersker der karakteristika af modsat art, et <strong>for</strong>melt spr<strong>og</strong> <strong>og</strong> aktioner, der er<br />

hørlige <strong>og</strong> synlige med relationer baseret på magt. Såvel oikos som polis befinder<br />

sig i et relationsfelt til hinanden <strong>og</strong> til den natur, de er omgivet af <strong>og</strong> den kultur, de<br />

er del af. I dag skal modellen i højere grad ses <strong>og</strong> <strong>for</strong>stås som oikos omgivet af polis<br />

med relationer mellem systemerne, næsten anal<strong>og</strong>t med Habermas’ sytemverden/<br />

livsverden, d<strong>og</strong> er det andre kompetencer ud over den kommunikative, der her skal

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!