Kompetence og curriculum - Institut for Uddannelse og Pædagogik ...

Cursiv nr. 1, 2006
kompetencer, alle kompetencefelter knyttet primært til et fremtidigt arbejdsliv og
i skoleregi til specifikke fag eller fagområder. De er kædet sammen med én forståelse
af, hvordan literacy skal forstås, eller med andre ord af, hvad der er skolens mål
og opgave. En anden og samtidig tendens er synet på hvilke andre og bredere kompetencer,
der er behov for i dagens og morgendagens samfund fx som beskrevet af
Jacques Delors i forbindelse med UNESCO, som det at lære ... at vide, at leve sammen,
at være og at gøre. Der har også i kompetencediskussionen været et ønske om
en øget anerkendelse af realkompetencer hentet i arbejds- og fritidsliv bl.a. beskrevet
i oplægget til Folketinget fra 2004 (Undervisningsministeriet 2004). Imidlertid
er der er ingen af de ovennævnte dokumenter, der sigter direkte mod kompetencer
erhvervet i hverdagslivet eller knyttet hertil. Generelt er hverken hverdagslivsperspektivet
eller det praktiske og det sansemæssigt og kropslige på samme måde
inddraget i Pisa-undersøgelserne eller i diskussionen af kompetencer. Der tales først
og fremmest om de kompetencer, der anses for nødvendige for at klare sig i den
videre uddannelse og dermed sigtende mod arbejdslivet og til dels samfundslivet.
Mens der tidligere allerede i 1970’erne i U90 dokumentet taltes om (ud)dannelse
til alle 4 liv: familie-, fritids, samfunds- og arbejdsliv (1987). Der har ligeledes i bredere
dannelses- og uddannelsesmæssige diskussioner bl.a. af Hans Jørgen Kristensen
været en videre forståelse af dannelse, som dannelsen både til arbejder, borger
og husholder. Kristensen giver i dag bidrag til en anden tolkning af kompetencebegrebet,
idet han ser kompetence som „centralbegrebet, der handler om personlig
mestring og brug i et arbejds- og samfundsliv“ (Kristensen 2005 s. 77). Og her vil jeg
så tilføje i et hverdags- og familieliv. Det kan tænkes, at der implicit i begrebet
samfundsliv også ligger hverdags- og familielivet, men det skrives ikke eksplicit,
ligesom det heller ikke fremgik i oplægget om realkompetencer. Kompetencer ses
med andre ord som kundskaber og færdigheder, der primært anvendes og erhverves
i uddannelses- og arbejdsliv. Men „kompetencer er dannelse i aktion,“ skriver
Busch m.fl. i Fremtidens uddannelser. Den ny faglighed og dens forudsætninger
(2004, s. 21). Med dannelseskoblingen får kompetencebegrebet en anden drejning
i en kritisk og emancipatorisk retning, hvilket for mig gør begrebet mere spiseligt.
At der så yderligere skal være tale om aktion, antyder en anvendelsesorienteret eller
pragmatisk brug af begrebet. Det er der også tale om, når vi taler om kompetencer
i forhold til hverdagslivet, men det må pointeres at en aktion også kan være et
valg om ikke at ville foretage sig noget.
Hvilke kompetencer, der kan være tale om i relation til hjemkundskabsfaget,
er i fokus i det efterfølgende.
Defini Definiti Defini ti tioner ti oner og og og to tolkninger to tolkninger
lkninger af af h hhjemk
h jemk jemkundskab
jemk undskab
Hjemkundskab, dannelse og kompetence
Ved læseplansarbejdet op til 1995-loven blev fagformålet gjort bredere og rettet mod
varetagelsen af omsorgsopgaver som hjemmets og husholdningens hovedopgave.
103