Kompetence og curriculum - Institut for Uddannelse og Pædagogik ...

102 Jette Benn
Cursiv nr. 1, 2006
nya pedagogiska verktyg som kan stärke eleverna i deras lärande.“ (Cullbrand
& Petterson 2005 s.118).
De interview- og observationsstudier samt den spørgeskemaundersøgelse, jeg udførte
i 1994-95 og i 2000 (Benn 1996, 2000), giver også et mere komplekst og nuanceret
billede af undervisningen og det udbytte, eleverne har af den. Jeg har bl.a. fundet,
at den praksis og det indhold, der vægtes i faget i høj grad har rod i historien
(Benn 1996). Samtidig har lærerens egne målprioriteringer stor betydning. Der tegnede
sig i interviewundersøgelsen for læreren 4 idealtyper: husholderen, håndværkeren,
husmoderen og æsteten. Husholderen vil rette fokus i undervisningen mod
at eleverne opnår kompetencer i ’at holde hus’, det være sig med næringsstoffer og
sundhed, økonomi eller økologi. Håndværkeren vil i højere grad prioritere indlæringen
af de praktiske, tekniske færdigheder, mens æsteten vil værdsætte en mere
sansemæssig og ekspressiv tilgang til faget. Endelig vil (hus)moderen vægte de mere
omsorgsmæssige og sociale sider af faget. Der findes naturligvis ikke rendyrkede
idealtyper, men den enkelte lærers vægtning vil have betydning for det, der sættes
fokus på i undervisningen. Skal faget bidrage til en samlet dannelse, må alle aspekter
inddrages sammen med en kritisk tilgang, hvilket uddybes og begrundes i det
efterfølgende.
Kom om ompetencer
om petencer
Med afsæt i fagets indhold, mål, fokus og udvikling de seneste godt 10 år vil der
tages fat på hjemkundskabsfaget, den dannelse og de kompetencer, faget kan bidrage
til. Problematikken belyses dels ud fra de officielle dokumenter og beskrivelser
og dels ud fra min forskning i og med faget. De officielle tekster udgøres af den
seneste folkeskolelov fra 1995 samt fagformål, vejledende læseplan og faghæfte 21
fra henholdsvis 1995 og det reviderede faghæfte fra 2004, som rummer udspillet
om fælles mål. (Undervisningsministeriet 1994, 2004). Der inddrages desuden et
forskningsprojekt i skolen: Hjemkundskab, læring og dannelse i det 21. århundrede,
der har omfattet observationsstudier, interviews og interventioner, som bl.a. resulterede
i udviklingen af lærebogsmaterialet Hjemkundskab i ord og handling og
Hjemkundskab i tanke ord og handling. (Benn og Haugbøl 2003, 2005)
Jeg går ikke i dybden med en diskussion af selve kompetencebegrebet, men derimod
med kompetencer og dannelse specifikt på hjemkundskabs-/hverdagslivsområdet.
5 Indledningsvis skal det bemærkes, at kompetencer tolkes på to ret forskellige
måder, den ene er især knyttet til den neoliberale tankegang og til en opfattelse
af, at undervisning især drejer sig om at opnå specifikke kompetencer, der
kan måles og evalueres, som det fx ses i Pisa-undersøgelserne (Methfessel 2004). I
disse undersøgelser er der fokus på sproglige og kommunikative kompetencer samt
analytiske eller matematiske, naturvidenskabelige og informationsteknologiske