Kompetence og curriculum - Institut for Uddannelse og Pædagogik ...

100 Jette Benn
Cursiv nr. 1, 2006
Denne praktiske del havde sin rod i dagliglivets arbejdsfelter og de (real)kompetencer,
der forekom nødvendige i relation til disse i et samfund, der også omkring
fagets indførelse i 1890’erne var i forandring. En forandring, der betød at arbejderklassens
piger ikke i samme grad blev oplært af deres mødre, da de var engageret
på arbejdsmarkedet. For borgerskabets kvinder var begrundelsen, at pigerne skulle
lære husgerning for at kunne være arbejdsgivere for deres piger i huset. Den historik,
der er forbundet med faget, har stor betydning for tænkning om fag, dannelse
og kompetence, men vil ikke blive nærmere berørt her. 2
I Danmark har der aldrig været udarbejdet en definition af faget, den måtte læses
ud af bekendtgørelser, læseplaner, lærebøger og undervisningsplaner. I USA udarbejdedes
der i professionen efter en række årlige diskussioner i 1902 følgende definition:
„Home Economics is the study of laws, conditions, principles and ideals related
to the human being’s immediate physical surroundings and his nature as a
social being and especially the relation between the two in order to improve
the daily life of human beings.“ (Lake Placid Meeting 1902, citeret i Richarz
1991, s. 244).
Den er i 2003 blevet omsat til følgende i beskrivelsen af feltet i Gøteborg Universitets
studieordning for læreruddannelsens liniefag i hem- och konsumentkunskap:
„Husholdningsvidenskab beskriver, forklarer og tolker hverdagslivet med
udgangspunkt fra mennesket selv.“ (HK 2003) 3 .
Såvel denne korte definition som den mere omfattende amerikanske lægger op til,
at målet for læringen i hjemkundskab, er det livsberedskab eller de hverdagslivskompetencer,
der skal til at for at tilgodese såvel de materielle som de mere immaterielle
behov i hverdagslivet til bedste for den enkelte og hendes omgivelser. Men
når faget derefter tolkes ind i en skolesammenhæng bliver det til en vis grad indsnævret,
idet hverdagslivet skal udspille sig i et bestemt rum med de bestemte
handlinger, dette rum lægger op til. Det er, som jeg har beskrevet det, et rum for
husgerninger – for disciplinering og udfoldelse (Benn 1995, 1996). Rummet har angivet
hvilke virksomheder, der kunne og skulle udfoldes set i lyset af den historiske
tradition. De praktiske virksomheder har været i fokus, og i denne
håndværksmæssige tilgang ligger en disciplinering, idet eleven i arbejdet med redskaber
og råvarer ud fra forskrifter for arbejdets udførelse har måttet (og stadig må)
indordne sig, som det her antydes i et interviewklip med en 6. klasses dreng. „Vi
lærer at lave dem sådan helt præcist, der skal jo ikke være et gram for meget….men
vi må ikke stå og pusle om det..“ (Benn 1996, s. 45)
Hjemkundskab, eller som det hed før 1975 husgerning, i de første 70 år med
ordet kvindelig foran, drejede sig først og fremmest om at følge en forskrift eller