Kompetence og curriculum - Institut for Uddannelse og Pædagogik ...
Kompetence og curriculum - Institut for Uddannelse og Pædagogik ...
Kompetence og curriculum - Institut for Uddannelse og Pædagogik ...
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
10 Ida Juul<br />
Cursiv nr. 1, 2006<br />
udvikling kan der<strong>for</strong> ikke som kvalifikationsudvikling <strong>for</strong>stås med udgangspunkt i<br />
et endemål, men er i stedet tæt <strong>for</strong>bundet med begrebet livslang læring. Det betyder,<br />
at uddannelsernes mål må udvides til at omfatte den fleksible anvendelse af<br />
det lærte.<br />
Personlige Personlige kk<br />
kvalifika k alifika alifikati alifikati<br />
ti tioner tioner<br />
oner i i cen centrum cen centrum<br />
trum<br />
Som nævnt indtager udviklingen af de personlige kvalifikationer en central plads i<br />
kompetencebegrebet. Kvalifikationsbegrebet kritiseres <strong>for</strong> at anskue udviklingen af<br />
de personlige kvalifikationer som et sideprodukt af den almindelige undervisning,<br />
mens kompetencebegrebet sætter de personlige kvalifikationer i fokus (Undervisningsministeriet<br />
1997:68). Undervisningsministeriet går så langt som til at hævde,<br />
at de personlige kvalifikationer har større betydning end de faglige. Som begrundelse<br />
peges der på introduktionen af nye arbejds- <strong>og</strong> ledelses<strong>for</strong>mer, der stiller krav<br />
om, at de ansatte skal kunne samarbejde <strong>og</strong> kommunikere tværfagligt <strong>og</strong> arbejde i<br />
teams (Undervisningsministeriet 1997:31).<br />
Vægtningen af de personlige kompetencer betyder, at der stilles krav om en undervisning,<br />
der i højere grad tilrettelægges med udgangspunkt i den enkelte uddannelsessøgendes<br />
individuelle <strong>for</strong>udsætninger, fagligt såvel som personligt (Undervisningsministeriet<br />
1997:69). Samtidig flyttes lærerens ansvar fra at bestå i <strong>for</strong>midlingen<br />
af en bestemt faglighed til eleverne, til et krav om at understøtte elevernes<br />
egne læreprocesser. Selve processen bliver gjort til en del af undervisningens mål,<br />
svarende til at fokus skifter fra undervisningens indhold <strong>og</strong> <strong>for</strong>m til elevernes læreprocesser.<br />
I overensstemmelse hermed betragtes de personlige kvalifikationer både<br />
som en <strong>for</strong>udsætning <strong>for</strong> <strong>og</strong> som en følge af læring.<br />
Mål- Mål- middel middelpædag<strong>og</strong>ikk<br />
middel pædag<strong>og</strong>ikk<br />
pædag<strong>og</strong>ikken pædag<strong>og</strong>ikk en på på erh erh erhverv erh erh erv ervsuddannelserne<br />
erv suddannelserne<br />
Indtil EFG-re<strong>for</strong>men fra 1972, der betød en styrkelse af den almene undervisning,<br />
var undervisningen på de tekniske skoler primært orienteret mod instruktionsmål.<br />
Det <strong>for</strong>klarer hvor<strong>for</strong>, mål-middel-pædag<strong>og</strong>ikken kunne få en helt anderledes gennemslagskraft<br />
på erhvervsuddannelsesområdet, end det var tilfældet inden <strong>for</strong> de<br />
almene <strong>og</strong> studierettede uddannelser. Det læringsbegreb som karakteriserer målmiddelpædag<strong>og</strong>ikken<br />
fokuserer på adfærdsændring <strong>og</strong> ser systematisk tilbagemelding<br />
samt kontrol <strong>og</strong> styring af elevernes læreprocesser som afgørende midler hertil<br />
(Hiim & Hippe 1998:207).<br />
Mål-middel pædag<strong>og</strong>ikken sl<strong>og</strong> først igennem i tømrerfaget med introduktionen af<br />
den såkaldte „abc-lære“(Sørensen et al. 1984: 496), der fastlagde indlæringsdybden<br />
i de <strong>for</strong>skellige fagdiscipliner. Størst gennemslagskraft fik pædag<strong>og</strong>ikken imidlertid<br />
inden <strong>for</strong> jernets uddannelsesområde. Det er <strong>og</strong>så herfra betegnelsen styrings-
Change language