25 Baggrundsrapport Fiskeundersøgelser

Fiskeundersøgelse ved 

Hanstholm Havn 

Notat vedrørende fisk i forbindelse med Havneudvidelse 

Notat, oktober 2012

Fiskeundersøgelse ved 

Hanstholm Havn 

Notat vedrørende fisk i forbindelse med Havneudvidelse 

Indhold 

0. Resume .................................................................................................................................. 3 

Anlægsfasen .............................................................................................................................. 3 

Driftsfasen ................................................................................................................................. 4 

Afværgeforanstaltninger ........................................................................................................... 4 

1. Indledning .............................................................................................................................. 5 

2. Materiale og metode ............................................................................................................. 6 

Fiskeundersøgelse ..................................................................................................................... 6 

Vurderingskriterier .................................................................................................................... 7 

3. Resultat – beskrivelse af nuværende forhold ........................................................................ 9 

Beskrivelse - fiskesamfundet ..................................................................................................... 9 

Hornfisk ................................................................................................................................... 11 

Torsk ........................................................................................................................................ 11 

Grå knurhane ........................................................................................................................... 12 

Fladfisk ..................................................................................................................................... 13 

4. Baggrund for vurderingerne ................................................................................................ 15 

Støj ........................................................................................................................................... 15 

Støj og fisk ............................................................................................................................ 15 

Støj ved havneudvidelsen .................................................................................................... 18 

Sedimentspild .......................................................................................................................... 19 

Sedimentspild og fisk ........................................................................................................... 19 

Sedimentspild ved havneudvidelsen ................................................................................... 20 

5. Vurdering af påvirkning fra havneudvidelse........................................................................ 21 

Anlægsfasen ............................................................................................................................ 21 

Støj ....................................................................................................................................... 21 

Sedimentspild ...................................................................................................................... 22 

Fiskeundersøgelse ved Hanstholm Havn 

1

Trafik .................................................................................................................................... 23 

Driftsfasen ............................................................................................................................... 24 

Støj og vibrationer ............................................................................................................... 24 

Trafik .................................................................................................................................... 24 

Tab af habitat ....................................................................................................................... 24 

6. Afværgeforanstaltninger ..................................................................................................... 25 

7. Referencer ........................................................................................................................... 26 


2

. Resume 

I forbindelse med udvidelsen af Hanstholm havn vurderes det at flere forskellige aktiviteter 

kan afstedkomme en påvirkning af fiskesamfundet. På den foranledning blev der sat 16 

biologiske oversigtsgarn og 3 specialruser for at undersøge fiskesamfundet, og derigennem at 

vurdere effekten af påvirkningen på fiskene. 

Der blev ved fiskeundersøgelsen i alt fanget 249 fisk, med en samlede vægt på godt 28 kg. 

Fangsten var fordelt på 14 fiskearter, hvoraf de mest talrige var rødspætte, ising, grå knurhane 

og torsk. Af vandrefisk blev der fanget hornfisk, sild og brisling. Hovedparten af de fisk der blev 

fanget var voksne individer, over 10 cm. Bundtypen i området består af en blanding af stenrev, 

kalkgrunde og sandflader, og indeholder således flere habitattyper. Dette afspejles også i 

fiskesammensætningen, der både inkluderer arter relateret til sand, som f.eks. fladfisk og tobis 

samt sten rev relaterede arter, som torsk og sortvels. Desuden blev der fanget nogle arter, der 

trives fortrinligt, i overgangen mellem sand og sten. Her tænkes specielt på stribet fløjfisk og 

grå knurhane. At dømme ud fra fiskeundersøgelsen fungerer området, hvor den nye havn skal 

ligge, ikke som et område, hvor fladfiskelarver bundslår. Da der blev fanget en del torskeyngel i 

specialruserne, antages der at området fungerer som yngelopvækstområde for denne art. 

Påvirkningen fra havneudvidelsen på fiskesamfundet vurderes at være mest markant i anlægs- 

og driftsfasen. Størst påvirkning forventes i anlægsfasen, hvor påvirkningen vil være i form af 

støj, sedimentspild og øget skibstrafik. I driftsfasen forventes påvirkningen at være mere 

beskeden end i anlægsfasen, og hovedsageligt stamme fra støj og øget skibstrafik. 

Anlægsfasen 

I anlægsfasen vurderes det at påvirkningen fra støj og sediment vil være altoverskyggende. Alle 

fiskearter vil være i stand til at registrere en stor del af den støj, der bliver genereret under 

havneudvidelsen. Der er stor forskel på de enkeltes arters evne til at registrere støj. Generelt 

hører fisk med svømmeblære bedre end fisk uden svømmeblære. Fladfisk har således en 

beskeden hørelse, og torsk har for fisk en middel god hørelse. 

Den mest dominerende støj i anlægsfasen vil komme fra ramning. Når der rammes vil al anden 

støj drukne. Teoretisk set kan ramningsstøj have en dødelig/skadelig effekt, på fisk i 

umiddelbar nærhed. Praktisk set vil fiskene typisk kunne nå at flygte væk fra det skadelige 

område under opstarten af ramningsarbejdet. Påvirkningen fra ramning vurderes ”kun” at 

ændre fiskenes adfærd, således at de undgår området med for meget støj. Fladfisk vil typisk 

undgå ramningsområdet i en afstand af 1600 meter og torsk ca. 5600 meter. Varigheden af 

ramningen er typisk kort (dage - måneder) og efter endt arbejde, genindvandre fiskene hurtigt 

til området igen. Den overordnede påvirkning fra støj i anlægsfasen på fiskesamfundet 

vurderes således at være lokal, kortvarig og ”mindre betydende”. 

Vælges det at vibrere spunsen ned vil den ekstreme støj fra ramningen erstattes af vibrationer. 

Disse vibrationer vil kunne påvirke fiskene gennem partikel forskydning. Udbredelsen af 

partikelforskydningen er begrænset reduceres hurtig i vandet. Påvirkningen på fisk fra 

vibrationer, vurderes derfor at forekomme i en langt mindre radius end ved ramning. 

Påvirkningen fra vibrationer (ved at vibrere spuns) i anlægsfasen på fiskesamfundet vurderes 

således at være lokal, kortvarig og ”ubetydelig”. 


3

Sedimentspilds indflydelse på fisk afhænger af deres livsstadie. Voksne individer er mindre 

påvirket end æg og larver. Sedimentspild kan have, en direkte dødelig/skadelig virkning på æg, 

larver og ny settlede fladfiskeyngel. Da der ikke blev fanget årsyngel af fladfisk, vurderes den 

samlede effekt fra sedimentspild på fiskesamfundet at være lokal, kortvarig og ubetydelig. 

Driftsfasen 

I driftsfasen er støj scenariet noget mere beskeden end i anlægsfasen, og der forventes ikke 

øgede sediment koncentrationer. Støjen i denne fase er permanent, men vurderes at være 

meget beskeden. Desuden har fisk som de fleste andre dyr, evnen til at tilpasse sig til en 

moderat forøgelse af baggrundstøj. I driftsfasen må fra tid til anden forventes en pludselig 

ekstremstøj, som vil forårsage en form for flugt adfærd hos fiskene. Disse perioder med 

pludselig ekstrem støj vurderes at være meget kortvarige og uden generel påvirkning af 

fiskesamfundet. Den overordnede påvirkning fra støj i driftsfasen på fiskesamfundet vurderes 

således at være: lokal, kortvarig og ”ubetydelig”. 

Driftsfasen indebærer også beslaglæggelse af havbunden til nyt kajområde. Den eksisterende 

bundtype der i dag består af en mosaikbund, med både sten rev, kalkområder og sandbund. 

Denne bundtype forventes at strækket sig over mange km 2 i området fra Klitmøller til 

Jammerbugten, og den planlagte beslaglæggelse udgør således kun en lille andel af det 

samlede areal med denne type havbund. 

Afværgeforanstaltninger 

Der er ingen vurdering af påvirkningen fra havneudvidelsen på fiskesamfundet, der påberåber 

sig afværgeforanstaltninger. 

For at være ekstrem konservativ kan det være en fordel, at undgå for meget suspenderet 

sediment perioden maj-juni, da det er i denne periode at yngel af fladfiskene bundslår sig ved 

kysten og torskeyngel gydt i december-januar formodes at ankomme. Det skal dog fremhæves, 

at området ikke fremstår som det mest oplagte yngelopvækstområde for fladfisk, med 

vurderes at være yngelopvækstområde for torsk. 


4

. Indledning 

I forbindelse med udvidelsen af Hanstholm Havn har det vist sig nødvendigt at undersøge det 

kystnære fiskesamfund. I den forbindelse blev der iværksat fiskeri med nedgarn og ruser. 

Redskaberne blev placeret i området mellem havnen og den ”gamle mole” (Roshage molen). 

Generelt er de kystnære fiskesamfund i Nordsøen ikke særlig godt undersøgt. Der ligger dog en 

del resultater fra Horns Rev, hvor der blev foretaget en del undersøgelser i forbindelse med 

havvindmøllerne. 

I forbindelse med vurderingen af virkningen på fisk og fiskesamfundet fra udvidelsen af 

Hanstholm Havn, fokuseres på to hovedelementer: støj og sedimentspild. Disse er udvalgte da 

de vurderes potentielt at vil kunne påvirke fiskebestanden. 


5

. Materiale og metode 

Fiskeundersøgelse 

Fiskeundersøgelse blev foretaget fra d. 21-22. juni 2012 og blev som udgangspunkt udført 

efter den tekniske tidligere anvendt i NOVANA regi: Tekniske anvisninger for marin 

overvågning | Andersen, Markager & Ærtebjerg (red.) 6.1 - Fiskeundersøgelser i kystnære 

marine områder | 15-03-06, (DMF). Til fiskeriet blev der anvendt 16 nedgarn samt 3 

specialruser. 

De anvendte garn var af typen Ny-Nordisk-norm garn, der ud over 12 standardsektioner med 

maskestørrelser fra 5 mm til 55 mm, består af yderligere to sektioner med maskevidder på 

henholdsvis 68 mm og 85 mm. Hver maskesektion er 2,5 m lang og 1,5 m dyb. Den samlede 

længde af garnene er således 35 meter. 

Specialruserne er dobbelte kasteruse med en åbning på 60 cm. De tre kalve i hver ruse har 

diametre på henholdsvis 55 cm, 45 cm og 35 cm med maskevidder på henholdsvis 10 mm, 10 

mm og 8 mm. Raden mellem de to ruser er 8 meter lang og 55 cm høj med en maskevidde på 

18 mm. 

Garnene blev så vidt muligt placeret i områder, hvor bunden tidligere er kortlagt ved hjælp af 

dykkerbesigtigelser (Grontmij, 2012). Desuden blev der også taget hensyn til den megen 

skibstrafik i området, hvilket forårsagede at kun et garn, blev placeret på en dybde over 15 

meter. Ruserne blev så vidt muligt placeret på en vinkelret linje fra kysten, til den yderste del 

af den fremtidige havn, på tre forskelige dybder figur 1.1. 

Figur 1.1. Kort over fiskestationerne, blå = oversigtsgarn, grønne = specialruser. 

De eksakte koordinater, hvor garn og ruser blev placeret er angivet i tabel 1.1. 


6

Tabel 2.1. Koordinater hvor der blev fisket med henholdsvis specialruser og Ny-Nordisk 

oversigtsgarn 

Station Redskab 

WGS84 (Grad. Decimal) WGS84 (UTM Zone 32) 

X Y X Y 

1 Ny-Nordisk garn 8,605964 57,134246 476232,5 6332604,7 


4 Ny-Nordisk garn 8,597600 57,127217 475721,6 6331825,2 




8 Ny-Nordisk garn 8,603142 57,125985 476056,4 6331686,1 


20 Specialruse 8,610044 57,126899 476474,8 6331785,5 

21 Specialruse 8,609145 57,128573 476421,4 6331972,1 

22 Specialruse 8,605917 57,134233 476229,7 6332603,3 

Ved undersøgelsen blev der registreret: projekt, station nr., redskab og redskabsplacering 

(vertikal). På artsniveau blev registreret antal, længde og samlede vægt (g). På individniveau 

blev der for 5 individer i hver centimetergruppe målt, individuel længde og vægt (længde til 

mm og 0,1 g). Sluttelig blev konditionsfaktoren udregnet som KF =vægt (g)*100/længde(cm) 3 . 

Vurderingskriterier 

Ved udvidelse af Hanstholm havn forventes sedimentspild og støj at have størst indflydelse på 

fiskesamfundet. Støj kan skræmme fiskene væk og i særlige tilfælde skade fiskene. 

Sedimentspild kan potentiel påvirke fiskene ved at partikler sætter sig på gællerne, og 

iltoptaget derved reduceres. Desuden kan sedimentspild have dødelig/skadelig virkning på æg, 

fiskelarver og juvenile fisk. 

Hovedeffekterne ved at udvidelse af Hanstholm havn på fisk vurderes i henhold til forskellige 

kriterier listet i tabel 2.2. 

Tabel 2.2. Kriterier for vurdering af påvirkning (modificeret efter DONG, 2006). 

Kriterier Faktorer Bemærkning 

Vigtigheden af emnet International interesse 

National interesse 

Regional interesse 

Lokalområde og områder umiddelbar uden for 

havnen. 

Kun lokal området 

Størrelsesorden af ændring Betydelig 

Moderat 

Mindre 

Ubetydelig 

I fysiske og biologiske miljøer er 

lokalområdet inden for 2 sømil fra 

havnen 

Størrelsesordnen skal vurderes 

både i henhold til 

fordelagtige/positive og 

uhensigtsmæssige/negative 

påvirkninger 


7

Kriterier Faktorer Bemærkning 

Varighed Permanent – for havnen levetid eller længere 

Sandsynlighed for påvirkning Høj (>75 %) 

Midlertidig – lang – mere end 5år 

Midlertidig – medium – mere end 1-5 år 

Midlertidig – kort – mindre end 1 år 

Medium (25-75 %) 

Lav (

. Resultat – beskrivelse af nuværende forhold 

Fiskeundersøgelsen blev foretaget under rolige vejrforhold. Der var skyfrit med en vindstyrke 

på ca. 2 m/s fra vest (250-270 grader), og en bølge højde på kun 0,2 m. I døgnet forud for 

fiskeundersøgelsen var vejret også roligt, hvilket bevirkede at der stort set ikke var nogle 

dønninger. 

På de befiskede stationer blev bunden screenet med ekkolod, for at bestemme dybde og 

substrattype. Resultatet af denne screening er præsenteret i tabel 3.1. 

Tabel 3.1. Oversigt over substrattyper på fiskepositionerne ved Hanstholm Havn, kortlagt med ekkoloddet på 

fartøjet H107. 

Station Dybde (m) Bundtype 

1 15 Sand vest for center af garn og sten øst for center af garn 

2 4,75 Sten inden for koordinat og sten øst for koordinatet 

4 4,75 Sand 

5 4,6 Sand 

6 5,5 Sten/kalk 

7 2,75 Sten/kalk samt grus 

8 4,2 Sand med enkelte sten (leopardbund) 

9 4,2 Sand med lidt sten øst for koordinatet (leopardbund) 

20 4,6 Sand 

21 5,5 Sten 

22 15 Sten 

Beskrivelse - fiskesamfundet 

Ved fiskeundersøgelsen øst for Hanstholm Havn blev der i alt fanget 249 fisk med en samlede 

vægt på 28,1 kg. Fiskesammensætningen bestod af 14 fiskearter, tabel 3.2. Den absolut mest 

talrige art var rødspætte (Pleuronectes platessa). Størstedelen af vægten (94 %) var fordelt på 

bare 5 arter: Rødspætte, grå knurhane (Eutrigla gurnardus), torsk (Gadus morhua), ising 

(Limanda limanda) og Hornfisk (Belone belone). Alle hornfiskene og brislingen (Sprattus 

sprattus) blev fanget i de flydende garn. 


9

Tabel 3.2. Oversigt over fangsterne i både oversigtsgarn og specialruser, antal og samlede vægt (g), inddelt i 

størrelsesgrupperne over og under 10 cm. 

Art Latin navn 

Størrelsesgruppe 

< 10 cm >= 10 cm 

Antal Vægt (g) Antal Vægt (g) 

Sild Clupea harengus - - 2 101 

Brisling Sprattus sprattus - - 1 13 

Ål Anguilla anguilla - - 1 369 

Hornfisk Belone belone - - 10 2.866 

Torsk Gadus morhua 18 42,5 18 5.287 

Sortvels Raniceps raninus - - 1 231 

Plettet Tobiskonge Hyperoplus lanceolatus - - 1 51 

Alm. makrel Scomber scombrus - - 1 105 

Stribet fløjfisk Callionymus lyra 4 15,5 23 485 

Grå knurhane Eutrigla gurnardus - - 40 7.807 

Langtornet ulk Taurulus bubalis - - 2 93,7 

Ising Limanda limanda 2 11 28 3.421 

Rødspætte Pleuronectes platessa - - 94 7.117 

Tunge Solea solea 1 3,3 2 102 

Tabel Total 25 72,3 224 28.048 

Konditionsfaktoren hos fisk ligger generelt fra ca. 0,2 til ca. 2, og er meget artsafhængig. Lange 

tynde fisk, har en lavere kondition end mere plombe fisk. Desuden forekommer der også en 

stor årstidsvariation, med generelt højre KF om sensommeren og op til gydeperioderne. Den 

gennemsnitlige konditionsfaktor (KF) for de enkelte fiskearter fanget ved Hanstholm Havn, 

adskiller sig ikke fra andre områder, hverken i de indre danske farvande eller på Horns rev i 

Nordsøen. Den lave konditionsfaktor registreret for ål (Anguilla anguilla), plettet tobiskonge 

(Hyperoplus lanceolatus) og hornfisk i nærværende undersøgelse, er således meget normal, 

tabel 3.3. 


10

Tabel 3.3. Oversigt over gennemsnitlig længde (cm), vægt (g) og konditionsfaktor (KF) hos fisk fanget ved 

Hanstholm. 

Længde SE 

Vægt SE 

SE 

Art N (cm) Gns. Min. Max. (g) Gns. Min. Max. KF Gns. Min. Max. 

Sild 1 23,5 - 23,5 23,5 84,7 - 84,7 84,7 0,65 - 0,7 0,7 

Brisling 1 12,6 - 12,6 12,6 13,0 - 13,0 13,0 0,65 - 0,6 0,6 

Ål 1 62,0 - 62,0 62,0 349,5 - 349,5 349,5 0,15 - 0,1 0,1 

Hornfisk 10 62,6 2,7 40,2 70,0 287,0 29,2 69,0 380,0 0,11 0,0 0,1 0,1 

Torsk 24 19,0 2,8 6,2 46,2 168,0 52,0 1,7 1082,0 0,86 0,0 0,7 1,1 

Sortvels 1 25,1 - 25,1 25,1 231,0 - 231,0 231,0 1,46 - 1,5 1,5 

Plettet 

Tobiskonge 1 25,6 - 25,6 25,6 50,8 - 50,8 50,8 0,30 - 0,3 0,3 

Alm. makrel 1 25,3 - 25,3 25,3 105,0 -- 105,0 105,0 0,65 - 0,6 0,6 

Stribet fløjfisk 23 14,7 0,7 8,0 20,8 19,4 2,0 2,5 38,6 0,55 0,0 0,4 0,7 

Grå knurhane 34 28,3 0,5 18,3 33,7 196,8 11,4 41,4 329,8 0,83 0,0 0,6 1,1 

Langtornet ulk 2 15,3 2,3 13,0 17,5 46,8 17,1 29,7 63,9 1,27 0,1 1,2 1,4 

Ising 28 21,1 1,2 8,1 33,0 113,9 16,9 5,0 338,1 0,94 0,0 0,6 1,1 

Rødspætte 86 20,3 0,4 11,0 30,6 88,4 6,1 11,0 292,8 0,92 0,0 0,6 1,2 

Tunge 2 15,1 8,1 7,0 23,2 52,7 49,4 3,3 102,1 0,89 0,1 0,8 1,0 

Foruden fangsten af fisk blev der også registreret makro-invertebrater. Der blev i alt registreret 

tre arter. Taskekrabben (Cancer pargurus) var den mest talrige med 111 stk. efterfulgt af 

svømmekrabben (Liocarcinus depurator) (47 stk.) og alm. Strandkrabbe (Carcinus maenas) med 

8 stk. 

Hornfisk 

Der blev fanget 10 hornfisk (9 store hunner, 65-70 cm og en lille han på 40,2 cm), alle fanget i 

de flydende garn. Hornfisken repræsenterer de pelagiske stimefisk der besøger vores kyster 

med stor sæsonvariation. Hornfisken ankommer i april/maj, hvor den komme for at gyde sine 

klistrede æg. Æggene bliver typisk afsat på vegetation og større sten og andet 

hårdbundssubstrat. Efter gydeperioden forbliver hornfisken ved vore kyster for at fouragere 

sommeren igennem. Om efteråret søger den tilbage til Atlanterhavet for at overvintre. 

De pelagiske stimefisk inkluderer også sild og brisling. Disse arter er i denne undersøgelse kun 

repræsenteret med få individer. Slid har ligesom hornfisk demersale æg, hvorimod brisling har 

pelagiske æg. 

Torsk 

Torsken er en af de mest betydningsfulde fisk i Danmark, både kommercielt og økologisk. 

Fangsten af torsk er stor, set i forhold til lignede undersøgelser både i de indre danske 

farvande og på Horns rev. Den relative store fangst af torsk, er forårsaget af de store områder 

med hårdbund i form af sten og kalkformationer, da sådanne områder tiltrækker torsk. 

Længden af de fangede torsk var dog meget beskeden, da den største fangede var kun ca. 46 

cm, figur 3.1. I specialruserne blev der fanget en del torskeyngel, med en størrelse omkring de 


11

6 cm. Dette tyder på at området for havneudvidelsen til en vis udstrækning fungerer som 

yngelopvækstområde for torsk. 

Hanstholm og området omkring det ”Gule rev” har altid været forbunden med pæne 

forekomster af store torsk. Pirk-fiskeriet bliver normalt foretaget mere end 5 sømil fra kysten. 

De lokale fisker fanger dog en del torsk kystnært, dvs. kun få sømil fra havnen. 

Antal 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

Torsk (Gadus Morhua) 

0 10 20 30 40 50 

Totallængde 

Figur 3.1. Længdefordelingen af torsk fanget ved Hanstholm havn. 

Grå knurhane 

Grå knurhane lever oftest i små flokke på dybder større end 10 meter. Her lever de på bunden, 

hvor de foretrækker blandet eller blødbund. Grå knurhane kan faktisk generere en knurrende 

lyd. De laver lyden ved hjælp af muskler som er i stand til at sætte svømmeblære i svingninger. 

Lyden menes fortrinsvis at fungere som skræmmemiddel overfor fjender, men kan måske også 

anvendes til at tiltrække mage. Grå knurhane bliver kønsmoden i en alder af ca. 3-4 år og en 

længde over ca. 24 cm, figur 3.2. Hovedparten af de grå knurhaner fanget i denne 

undersøgelsen ved Hanstholm Havn antages således, at være kønsmodne individer. Da grå 

knurhane er ”batch” gyder, og gyder fra april – august, er det meget sandsynligt at de 

anvender området som gydeområde. Der blev dog ikke fundet nogen fiske med løbende 

gonader. 


12

Antal 

8 

6 

4 

2 

0 

Grå Knurhane (Eutrigla gurnardus) 

0 5 10 15 20 25 30 35 

Totallængde 

Figur 3.2. Længdefordelingen af grå knurhane fanget ved Hanstholm havn. 

Fladfisk 

I området omkring Hanstholm udgøres størstedelen af fladfiskene af ising og rødspætte. Der 

blev desuden registeret alm. tunge. Til trods for at der ikke blev fangede skrubbe ved 

undersøgelsen, formodes den også at forekomme i området. Fladfiskene har alle pelagiske æg 

og larver og gydeområdet er derfor ofte meget langt fra yngelopvækstområdet. Fladfiskene 

har dog en meget forskelig dybdezonering præference. Ising foretrækker de lidt dybere 

områder > 8-10 meter, hvorimod skrubbe foretrækker lavvandet områder. De voksne individer 

af rødspætte og tunge (Solea solea) har ikke specielle dybdepræferencer. Ynglen af tunge og 

rødspætte foretrækker dog at bundslå, i sommervarme lavvandede kystområder i maj-juli. 

På længdefordelingsgrafen af de fangede fladfisk kan ses at der ved undersøgelsen ikke blev 

fanget nogen nyligt settlede fladfisk, og at der kun blev registreret få individer som vurderes at 

være 1+ fisk, figur 3.3. Det således tvivlsomt om fladfiskelarver settler i området omkring 

Hanstholm Havn, selv om det ikke kan udelukkes (svært art registrere med passive redskaber). 


13

Antal 

Antal 

4 

3 

2 

1 

0 

8 

6 

4 

2 

0 

Ising (Limanda limanda) 

0 5 10 15 20 25 30 35 

Rødspætte (Pleuronetces platessa ) 

Totallængde 

0 5 10 15 20 25 30 35 

Totallængde 

Figur 3.3. Længdefrekvensfordelingerne af ising og rødspætte fanget ved Hanstholm Havn. 


14

. Baggrund for vurderingerne 

Der er fire faser i livscyklussen af en havn: forundersøgelser, anlæg, drift og reetableringsfasen. 

I dette notat vil anlægs- og driftsfaserne blive vurderet. De enkelte kilder til 

påvirkning er skitseret i tabel 4.1. 

Tabel 4.1. Overblik over de kilder, der vurderes at have størst indflydelse på fiskesamfundene i forbindelse med 

udvidelse af en havn. 

Påvirkning 

Fase 

Anlæg Drift 

Støj og vibrationer X (X) 

Sedimentspild X - 

Trafik (skibe) X X 

Det forventes at støj/vibrationer og sedimentspild vil være de to faktorer, der potentiel vil 

have størst indflydelse på fisk i forbindelse med havneudvidelsen. For at vurdere disse 

påvirkninger, er her en kort gennem gang af fisk vs. støj og fisk vs. sediment. 

Støj 

Støj og fisk 

Fisk anvender sidelinjen, det indre øre samt svømmeblæren (hvis, tilstede) til at opfange lyd og 

trykbølger. Både sidelinjen og det indre øre detekter vandbevægelser. Sidelinjen er følsom 

overfor bevægelse fra få Hz til adskillige kHz mellem det omgivende vand og fisken. Det indre 

øre reagerer på den relative bevægelse mellem de tre øresten (saccule, lagena, and utricle) 

også kaldet otholiter (Popper & Fay, 1993). Foruden at blive påvirket af lyd direkte, bliver 

otholiterne også påvirket indirekte af svømmeblæren, der hos nogle arter kan virke som en 

forstærker. 

Artsspecifik hørelse hos fisk er forårsaget af specielle tilpasninger. Fisk med en særlig god 

hørelse, i det følgende kaldet ”specialister”, har nogle specielle organer/tilpasninger, der gør 

dem særlige gode til at opfange lyde. Disse tilpasninger er f.eks. Weberian ossicles, 

svømmeblære diverticulae og luftfyldt bullae. Fisk der ikke har særlige tilpasninger omtales 

som ”generalister”. Høre ”specialisterne” er således mere følsomme overfor lyd, og kan 

detektere en større båndbredde (Hz) end ”generalister”. 

Høre ”generalister” 

Høre generalister kan opfange frekvenser i båndet 1-3 kHz, men er generelt ikke følsomme 

overfor frekvenser over 1 kHz, eller meget lave frekvenser. De er dog følsomme for vibrationer 

i det sub-soniske område (Engell-Sørensen & Skyt, 2002a). Den bedste hørelse hos 

”generalister” ligger i de fleste tilfælde i området: 100 to 400 Hz (Thomson et al., 2006). 

Langt de fleste ”generalister” har svømmeblære, og det er den generelle opfattelse at 

”generalister” uden svømmeblære hører langt dårligere end ”generalister” med 

svømmeblære. Høre ”generalister” med svømmeblære kan også opfange et bredere spekter af 

frekvenser, da svømmeblæren virker som en forstærker (Bone et al., 1995). Hørelsen hos 


15

”generalister” uden svømmeblære falder således drastisk når frekvensen overstiger 100Hz. 

Dette skyldes at frekvenser over 100 Hz har meget svært ved at sætte otholiterne i svingninger 

– fisk uden svømmeblære er derfor reelt set døve ved frekvenser over 250 Hz (Westerberg, 

1993). 

Generalister med svømmeblære kan desuden opdeles i yderligere to grupper; en med og uden 

fysiologisk tilpasning i form af et lille rør fra svømmeblæren til det indre øre. Den tætte 

forbindelse mellem røret og det indre øre, gør nogle generalister i stand til at høre lyde så høje 

som 3 kHz, hvorimod fisk helt uden tilpasning typisk vil kunne høre lyde op til 500Hz. Som et 

eksempel kan nævnes torsk, der har to luftfyldte rør fra svømmeblæren frem imod hovedet, 

hvilket er årsagen til at torsk har bedre hørelse end de fleste generalister (Westerberg, 1993, 

Engell-Sørensen & Skyt, 2002a). 

Høre ”specialister” 

Adfærdsstudier har vist at adskillige høre “specialister” er i stand til at registrere lyd helt op til 

180 kHz, og måske endda højre. Den bedste hørelse hos ”specialisterne” ligger i intervallet 

300-1000Hz (Thomsen, 2006). 

Som allerede nævnt har høre “specialister” særlige fysiologiske tilpasninger, som kan forøge 

den båndbredde (Hz) og styrke (dB), hvori de kan registrere lyd. Disse tilpasninger er primære 

tryk-sensitive. Reaktionen overfor trykbølger formodes at blive kanaliseret gennem en tæt 

kobling mellem svømmeblæren, og/eller luftfyldte bullae i hoved af fisken og det indre øre. 

Denne tætte kobling forårsaget af bevægelser (sammenpresning/udvidelse) af svømmeblæren, 

forplantes dermed til det indre øre, via partikeller bevægelse. 

Høre ”Specialister” kan således inddeles i tre grupper (Yan, 1998): 

1. Fisk hvor de tre første ryghvirvler i rygsøjlen er modificeret og danner Weberian 

ossicles. Disse ossicler er fysisk forbundet til den forreste ende af svømmeblæren, og 

forbinder denne med væskesystemet i det indre øre, via midtlinjen mellem de to 

sccuclus. Der blev ikke fanget sådanne fisk ved Hanstholm. 

2. Fisk hvor den forreste ende af svømmeblæren går direkte ind i det indre øre. Der blev 

ikke fanget sådanne fisk ved Hanstholm havn. 

3. Tilstedeværelsen af et separat luftfyldt bullae i hovedet tæt på det indre øre. Denne 

type fisk repræsenteres i danske farbande af sildefiskene, ved Hanstholm altså sild og 

brisling. 

Tabel 4.2 giver et overblik over de fysiologiske tilpasninger der findes blandt fisk. 


16

Tabel 4.2 Fysiologiske tilpasning hos både “generalist” og “specialist” arter og deres følsomhed overfor støj (Fra 

Nedwell et al., 2003). Arter med fed er fanget ved Hanstholm. 

Art Latin Navn Familie 

Svømmeblære 

forbindelse 

Følsomhed 

Europæisk ål Anguilla anguilla Anguillidae Ingen Medium 

Sild Clupea harengus Clupeoidae Prootic auditory bullae High 

Brisling Sprattus sprattus Clupeoidae Prootic auditory bullae High 

Alm. Ulk* Myoxocephalus scorpius Cottidae Ingen svømmeblære Low 

Torsk Gadus morhua Gadidae Ingen Medium 

Kulmule Merluccius merluccius Gadidae Ingen Medium 

Kuller Melanogrammus aenglefinus Gadidae Ingen Medium 

Alm. Makrel Scomber scombrus Scombridae Ingen Medium 

Rødspætte Pleuronectes platessa Pleuronectidae Ingen svømmeblære Low 

Skrubbe Platichthys flesus Pleuronectidae Ingen svømmeblære Low 

Ising Limanda limanda Pleuronectidae Ingen svømmeblære Low 

Tobis Ammotyidae indet. Ammotyidae Ingen svømmeblære Low 

*Der blev dog ikke fanget nogen alm. Ulk. Det vurderes dog at alm ulk og langtornet ulk er så tæt fysiologisk at 

deres høreevne formodes at være ens. 

Høre grænser hos fisk 

Det menneskelige øre kan registrere frekvenser i båndet fra ca. 20Hz til 20Khz. Lyde over 

20kHz er ultra soniske og lyde under 20 Hz er sub- eller infra-soniske. De subsoniske lyde kan 

høres af meget få menneske med speciel hørelse. 

Høregrænsen for fisk, med hensyn til både båndbredde og styrke, varierer meget fra art til art. 

For fisk er lyde over 1kHz, at betragte som ultrasoniske, da det er over den hørebare grænse 

for de flest fiskearter. Inden for det hørebare frekvensbånd, for de enkelte arter, forekommer 

der områder, hvor de registrer lyden bedst, en slags peak område (Hz), tabel 4.3. Enheden for 

lyd i vand er dB re 1μ Pa - 1m og repræsenterer trykket 1 meter fra kilden 

I forbindelse med undervandsstøj repræsenterer værdier fra 0 - 300 dB re 1μ Pa spektret fra 

ingen lyd til ekstrem kraftig støj. For at integrere lyd i modeller, er udviklet en ny skala dBth. 

Denne skala vægter lydstyrken ved forskellige frekvenser. Forsøg har vist at støj over 90 dB re 

1μ Pa oftest vil introducere adfærdsændringer således, at fiskene undgår områder med så 

kraftig støj (Nedwell & Howell, 2004). Høreevnen hos nogle udvalgte arter er præsenteret i 

tabel 4.3. 

Tabel 4.3. Overblik over vigtige parametre for høreevnen hos udvalgte fiskearter. *(Thomsen 2006), ** (Suga et al. 

2005,) ***(Belanger & Higgs, 2004), ****(Beatrice, 2005). Peak frekvens indiker det frekvensområde i det hørebare 

bånd, hvor de enkelte arter har speciel god hørelse. 

Art Latinsk navn 

Hørebar 

frekvens (Hz) 

Approksimeret peak 

frekvens (Hz) 

Grænse ved peak frekvens 

(Hz), dB re 1μ Pa - 1m. 

Torsk* Gadus morhua 10-800 160 75 

Ising* Limanda Limanda 30-250 110 89 

Kuller**** Merluccius merluccius 30-500 100-300 80.4-84.9 

Sild* Clupea harengus 30-4000 100 75 

American shad* Alosa Sapidissima 100-5000 200 105 

Lange**** Molva molva 40-600 200 80.8 

Sej**** Pollachius pollachius 40-500 200-300 91.6-91.9 

Laks* Salmo salar 30-380 160 95 

Japansk tobis** Ammodytes personatus 128-512 128-181 116 

Sortmundet kutling 

*** 

Neogobius melanostomus 100-600 - 140 


17

Støj ved havneudvidelsen 

I havet omkring en havn forekommer der en del baggrundsstøj, både naturlig - og 

menneskeskabt. Den naturlige støj er skabt af fysiske og biologiske processer, som eksempelvis 

bølger, regn, is-skuring, kommunikation hos fisk og i særdeleshed kommunikation mellem 

marine pattedyr. Ved Hanstholm vurderes støj fra bølger at være den dominerende naturlige 

forekommende støj. Bølge genereret støj ligger typisk i båndbredden fra 0,001 – 30 Hz 

(Simmons et al., 2004). 

Menneskabt støj i forbindelse med en havn, både i forbindelse med drifts- og 

anlægsaktiviteter, bliver genereret af flere forskellige kilder. Der forventes dog at være stor 

forskel i både lydstyrken (dB) og frekvens (Hz) mellem de to faser anlæg og drift. Støj genereret 

under anlægsfasen vurderes at være såvel mere intens, samt genereres fra flere kilder end i 

driftsfasen. Varigheden af den intense støj i anlægsfasen forventes dog at være kortere end for 

støj under driften. Ramningsstøj er relativ bredbåndet, 20 Hz - > 20 kHz (Thomsen et al., 2006), 

og må forventes at foregå over flere måneder og vil i de perioder overdøve alt anden støj. I 

tabel 4.4 er listet de mest udbredte aktiviteter i forbindelse med anlæg og drift af en havn med 

tilhørende peak lydniveauer (dB re 1μ Pa) og frekvens båndbredden (Hz) (1/3 rd oktav) 

Tabel 4.4. Støj i forbindelse med anlægsfasen. Til sammenlignin ger også lister andre støj kilder I havet. * (Centre for 

Marine Ecology and Coastal Studies, 2002), ** (Simmons et al., 2004), ***Thomsen et al., 2006). 

Menneskabte støjkilder 

Peak lydniveau ved kilden 

(dB RMS re 1μ Pa) 

Dominerende frekvenser 

(Hz) (1/3 rd oktav band) 

5m RIB med påhængsmotor* 152 6300 

Slæbebåd med pram med en fart på 18 km/time* 162 630 

Stor tanker* 177 100 & 125 

Fiskefartøj** 151 250-1000 

Fisketrawler* 158 100 

Slæbebåd med tom pram** 166 37 

Cargo skib som typisk anvendes ved 

havmølleparker** 

192 100-1000 

Supply skib (Kigoriak)* 174 100 

Kabel nedgravning** 178 - 

Seismisk air gun undersøgelser* 

Ramning* 

Ramning *** 

a : Værdi målt som Peak-to-peak niveau (dB P-P) og ikke dB RMS. 

210 (Average array) 

259 (Average array) 

135-145 

225-236 

217,7 a 

218,4 a 

10-1000 

50-200 

130-150 

I tilfælde af at spunsen bliver vibreret ned, forventes støjscenariet at se noget anderledes ud. 

Den regulære støj forventes at blive erstattet støj i form af vibrationer. Vibrationerne vil 

medføre partikel forskydning, som vil påvirke fiskene i en mindre radius end ved ramning, da 

partikelforskydning hurtigere ”dør ud” i vandet. Støjniveauet i driftsfasen forventes, at være 

125 

315 


18

langt mindre end i anlægsfasen. I driftsfasen vil lagt hovedparten af støjforøgelse komme fra 

øgede skibstrafik og aktiviteter på kajen. 

Sedimentspild 

Sedimentspild og fisk 

Ekstraordinær suspension af sediment vil kun forekomme i anlægsfasen. Niveauet af 

suspenderet sediment forventes desuden at være højest i de perioder, hvor det nye 

havnebassin uddybes, og de inddæmmede områder opfyldes med det opgravede materiale. 

Effekten på biologiske organismer fra suspenderet sediment kan inddeles i tre kategorier 

(Newcombe & MacDonald, 1991): 

1) Dødelig effekt – fiskedød og reduktion i populationsstørrelse. 

2) Skadelig effekt – vævsskader og andre skader og/eller fysiologisk hæmning 

3) Adfærdsændringer – skifte i aktivitetsmønstre set i forhold til et uforstyrret område. 

Fisks følsomhed overfor suspenderet sediment afhænger af mange forskellige faktorer. En 

meget afgørende faktor er, hvilket livsstadie fisken befinder sig i. Suspenderet sediment har 

større effekt på æg og larver, set i forhold til både juvenile og voksen fisk. Den dødlige 

koncentration af suspenderet sediment er for de fleste fiskearter 100-1000 gange lavere for 

æg og larver end for juvenile og voksne fisk (Engell-Sørensen & Skyt, 2002b). 

Foruden livsstadiet har fysiske faktorer som partikeltæthed, kornstørrelsesfordeling, 

partikeludformningen, mineralsammensætning, iltniveau og temperatur også indflydelse på 

påvirkningen af fiskene (Hygum, 1993). Generelt har store og kantede partikler større 

påvirkning end små runde og uregelmæssige partikler. Store partikler sedimenterer dog 

hurtigere ud af vandesøjlen, og påvirkningen fra store partikler bliver derfor af kortere 

varighed end for små. 

Som en tommelfingerregel kan anvendes, at jo højre koncentration jo større påvirkning på 

marine organismer. Det er dog bevist at der kun er en ringe lineær korrelation mellem 

koncentration og effekt på organismer. Kombination af koncentration og varighed af 

påvirkning viste derimod meget bedre korrelation (Newcombe & MacDonald, 1991). 

Størrelsesorden af påvirkningen på fisk fra suspenderet sediment afhænger ikke alene af en 

enkelt af de allerede nævnte elementer, men som en kombination. Som et eksempel kan 

nævnes, at effekten af suspenderet sediment stiger jo højre vandtemperaturen bliver. Dette 

skyldes at høj temperatur får metabolismen til at stige og dermed et øgede krav om mere ilt til 

organismen/fisken. Dette medfører hurtigere respiration og derved hurtigere akkumulering af 

sediment på gællerne. 

I forbindelse byggeriet af Øresundsbroen blev der gennemført omfattende studier af 

påvirkningen af suspenderet sediment på sild, som forventes at være den mest følsomme 

vandrefisk. Silden reagerer ifølge undersøgelsen på koncentrationer af suspenderet stof større 

end 6-10 mg/l (10 mg/l svarer ca. til en secchi-dybde på 2,5m). Det blev ved brobyggeriet 


19

derfor fastlagt at koncentrationer af sediment ikke måtte overskride 10 mg/l i den periode, 

hvor silden opholdt sig i Øresund (Dolmer et al, 2002). 

Sedimentspild kan også påvirke fisken indirekte, da det kan forårsage en ændring/reduktion i 

byttedyr for specielt bentivore fisk. Foruden at ændre bundfauna dynamikken, kan 

sedimentation af suspenderet materiale også ændre kornstørrelsesfordeling i det øverste 

sedimentlag. Dette vil påvirke de fisk, der lever på bunden og har særlige 

kornstørrelsespræferencer. 

Undersøgelser af juvenile individer af både skrubbe og tunge, viste en klar præference for 

sandkornstørrelser i intervallet 0,125 – 0,5 mm. Rødspætter fortrækker sedimenter med 

forholdsvis lavt indhold af organiskstof < 2 % (Pihl & van der Veer, 1992). Tobis har præference 

for fint til mellemfint sand med en kornstørrelsesfordeling mellem 0,25 og 1,2 mm (Jensen 

2000). Desuden er det fundet at udbredelsen af tobis, er korreleret til sedimentets indhold af 

ler, således at sedimenter med et indhold af ler > 6 % fravælges. 

Sedimentspild ved havneudvidelsen 

I forbindelse med havnebyggeriet forventes der ikke at forekomme højere koncentrationer af 

suspenderet sediment, end der forekommer ved en kraftig storm. Kornstørrelsesfordelingen af 

det suspenderede sediment, vil dog højest sandsynlig blive noget anderledes, end sediment op 

hvirvlet af en storm. Det forventes at anlægsarbejder i kalk og kridt, vil forårsage en del 

finpartikulært materiale, som er længere tid om at sedimentere end det relativ grovkornede 

sediment der forventes op hvirvlet ved en storm. Der forventes således kortere perioder med 

lokale koncentrationer over 10 mg/l. 


20

. Vurdering af påvirkning fra havneudvidelse 

Anlægsfasen 

Etableringen af en havn inkluderer mange forskelligartede aktiviteter. De mest betydende 

aktiviteter for fiskene er: ramning af spunsvæg, øget sejlads og uddybning/opfyldning af 

områder. Disse aktiviteter resulterer i forskellig påvirkning af det biologiske samspil herunder 

fiskesamfundet. 

Støj 

Støj og vibrationer er en af de faktorer, der vurderes at påvirke fiskesamfundet mest i 

forbindelse med et havnebyggeri. Den tilgængelige viden omkring støj og vibrationers 

påvirkning af fisk er meget sparsom. Vurderingerne foretaget i dette notat, forudsætter derfor 

at påvirkningen er ens inden for fiskefamilier og grupper som f. eks. fladfisk. 

I denne vurdering anvendes torsk som repræsentant for høre-”generalister” med 

svømmeblære, skrubbe/ising eksemplificerer høre ”generalister” uden svømmeblære. 

Vurderingerne af hører ”generalister” med svømmeblære vil være så konservative de også vil 

være dækkende høre ”specialister”. 

Stort set alle de fisk, der blev fanget under fiskeundersøgelsen ved Hanstholm Havn, vurderes 

at blive påvirket af støj fra ramningsarbejdet. De fisk, der opholder sig i umiddelbar nærhed af 

ramningen, når arbejdet påbegyndes, vurderes at være i risiko for at pådrage sig varige mén og 

endog dødelig påvirkning. For fisk der opholder sig på større afstand til kilden (ramningen) 

vurderes deres adfærd, såsom stimedannelse og intern kommunikation at blive påvirket 

(Hastings & Popper, 2005). 

Torsk og sild er sandsynligvis i stand til at registrere støj genereret af ramningsarbejde så lang 

væk som 80 km (Thomsen et al., 2006), dog uden at det forventes at medføre ændringer på 

fiskenes adfærd. Den mulige effekt fra ramning er eksemplificeret ved torsk, en ”generalist” 

med god hørelse, og ising som har en ringe hørelse. For disse arter har undersøgelser vist, at 

de undgår at komme ramningen nærmere end henholdsvis 5.600 og 1.600 meter. I forbindelse 

med undersøgelsen er undvigelse defineret ved at 50 % af fiskene udviser flugt adfærd. Kraftig 

undvigelse er, hvor 80 % af fisken udviser flugt adfærd (Nedwell et al., 2003). Undvigelserne i 

tabel 5.1 er fremkommet ved at bruge ramning som støjkilde. Data vurderes dog at være noget 

overestimeret, men er de bedst tilgængelige pt. 

Ved Hanstholm Havn antages grå knurhane at udvise samme reaktion som torsken, tabel 6.1. 

Det vurderes således at alle fisk vil blive påvirket af ramningen, og vil holde fisk væk fra 

området i det tidsrum, hvor ramningen foregår. Det vurderes endvidere at fisk, der bruger lyd 

til at skræmme fjender eller tiltrække mage (torskearter og knurhane), vil kunnen blive 

forstyrret udover den afstand, hvor de udviser flugt adfærd. 

Varigheden af ramningen er dog midlertidig-kort og vurderes samlet set, at være mindre 

betydelig. 

Ved at vibrere spunsen ned vurderes støj påvirkningen fra regulær lyd at være erstattes af støj 

i form af vibrationer. Vibrationer påvirker fiskene ved partielforskydning der hurtig reduceres i 

vand. Den radius fra støjkilden, hvor fiskene bliver påvirket af vibrationer er derfor meget 


21

egrænset. Det vurderes som for ramning at varigheden er midlertidig-kort og vibrationernes 

påvirkning af fiskesamfundet vurderes samlet set, at være ubetydelig. 

Tabel 5.1. Afstand hvor tre fiskearter undgår ramningsarbejde (Nedwell et al., 2003). De tre arter i tabellen er 

udvalgt på baggrund af datamængde og at de er gode repræsentanter for fiskene fanget ved Hanstholm havn (både 

ising og torsk forekommer i anseeligt antal) 

Art Latin navn Afstand for undvigelse (m) 

Laks 

Salmo salar 1.400 

Torsk Gadus morhua 5.500 

Ising Limanda limanda 1.600 

Foruden støj genereret ved ramning vil der også blive genereret noget støj når bølgebryderne 

på molerne skal etableres. Støjen genereret ved etablering af molerne forventes at være i det 

lave frekvens bånd < 20 Hz, men partikel forskydningen forventes at være høj. Fisk uden 

svømmeblære er faktisk døve, men kan i sted opfange partielforskydning og vil undgå 

områder, hvor partikel forskydningen overstiger 0.01 m s -2 . Ved Hanstholm har halvdelen af de 

fangede arter ingen svømmeblære, det gælder alle fladfisk, plettet tobiskonge, langtornet ulk, 

stribet fløjfisk og alm. makrel. Undersøgelser i forbindelse med partikelforskydning ved 

havmøller har vist, at påvirkningen af fisk, kun forekommer indenfor en meget snæver radius 

af ca. 4-7 meter (Wahlberg & Westerberg, 2005). 

Al støj i forbindelse med etablering et havneanlæg vurderes lokalt, at have en midlertidig 

påvirkning af fiskene. På de tidspunkter, hvor der rammes vil støj fra dette arbejde overdøve 

alt anden støj. Varigheden af den kraftige støj fra ramningen vurderes dog at være relativ 

kortvarig og den samlede effekt på fiskesamfundet at være ubetydelig. 

Sedimentspild 

Sedimentspild vurderes potentiel at påvirke alle livsstadier af fisk. Effekten af sedimentspild 

vurderes dog at have størst indflydelse, på de tidligste livsstadier af fisk, hvor ekstreme 

koncentrationer af suspenderet sediment, muligvis kan have en dødelig effekt på æg og larver. 

Påvirkningen af voksne individer vurderes at være noget mindre. 

Sediment kan have særlig stor påvirkning på demersale æg (æg der klister på bunden til 

vegetation, sten, biogene strukturer etc.). Af de registrerede arter ved Hanstholm har plettet 

tobiskonge, sild og hornfisk demersale æg. Høje sediment koncentrationer vurderes også at 

kunne påvirke ny-settelede larver af fladfisk og tobis. Ny-settlede fiskelarver er særlig 

påvirkelige det første døgn efter er de har slået sig på bunden. Det skyldes de skal vænne sig til 

den nye todimensionelle verden, hvor en typisk prædator-respons vil være at grave sig ned 

(Phil, 1986). 

Varigheden af suspenderet sediment i vandsøjlen vurderes dog at være så (relativ) kort, at det 

ikke har nogen nævneværdig effekt af bestanden af disse arter som helhed. Desuden udgør 

området i og omkring Hanstholm havn kun udgør en meget lille procentdel, af det samlede 

område med egnet hårde substrat på Jyske Rev og ”Det Gule Rev”, samt kalk-kysten på 

strækningen mellem Hanstholm og Bulbjerg. Påvirkning af de tidligste livsstadier (æg og larver) 

af fisk registeret i undersøgelsen vurderes således at være midlertidig-kort og reversibel og 

vigtigheden vurderes at være meget lokal. 


22

Indflydelsen af sedimentspild på voksne individer er lidt mindre problematisk, da større arter 

har muligheden for at flygte i de perioder, hvor der lokalt forekommer særlige høje 

koncentrationer af sediment i vandsøjlen. Selv under “worst case scenario” forventes 

koncentrationerne af suspenderet sediment fra anlægsaktiviteterne ikke at overstige de 

koncentration der hersker i området under en efterårsstorm. Påvirkning på voksne individer 

fra sedimentspild i forbindelsen med havneudvidelsen, vurderes således ikke at have nogen 

form for dødelig eller skadelig effekt på voksne fisk. Høje koncentration er af sediment 

vurderes dog at kunne forårsage, at fisk undgår områder der er påvirket af omfattende 

anlægsaktiviteter. Efter endt påvirkning fra sedimentspildet, forventes fiskene hurtig at 

genindvandre til området. 

Udokumenterede observationer ansporer at graveaktiviteter i havbunden, oftest frigør en 

masse bunddyr til vandsøjlen, hvor de er let bytte for fisk. Tætheden af fisk i udkanten af 

sedimentfanen vurderes i sådanne tilfælde at være høj. 

Foruden de allerede nævnede direkte påvirkninger, kan sedimentspild potentielt også påvirke 

fiskesamfundet indirekte, gennem ændringer i habitat og/eller fødeudbud. I forbindelse med 

etablering af en havmøllepark blev det vurderet, at påvirkningen på bentiske invertebrater fra 

sedimentspild, i forbindelse med præparation af havbunden, var ubetydelig eller begrænset til 

anlægsområdet og derfor meget lokal (Birklund, 2006). 

Trafik 

I forbindelse med udvidelsen af Hanstholm Havn vil der forekomme øget skibstrafik. Omfanget 

af den øgede trafik er svært at forudsige, og vil være forskellig under de forskellige 

konstruktionsfaser. Størrelsesordenen af støj fra skibe er listet i tabel 4.4., hvoraf det fremgår 

at støj fra langt de fleste skibe, ligger indenfor de hørebare frekvenser for de fleste fiskearter. 

Lydstyrken vurderes også at være så høj at flugt adfærd hos fiskene er en mulighed. 

Varigheden af støj fra trafik under anlægsfasen vurderes at være så kortvarig, at det ikke har 

nogen effekt på fiskesamfundet overordnet. 

Tabel 5.2. Opsummerende vurderingen af påvirkningen på fiskesamfundet, i forbindelse med etableringen af 

havneudvidelsen af Hanstholm Havn. 

Påvirkning anlægsfasen 

Kriterier 

Støj og vibrationer Sedimentspild Trafik 

Vigtighed Lokal Lokal Lokal 

Størrelsesorden Mindre betydelig Ubetydelig Ubetydelig 

Varighed Midlertidig-kort Midlertidig-kort Midlertidig-kort 

Sandsynlighed Stor Stor Stor 

Andet Direkte Direkte Direkte 

Betydning Mindre betydelig Ubetydelig Ubetydelig 


23

Driftsfasen 

Driftsfasen er defineret som hele havnens levetid og inkluderer almen vedligehold. 

Støj og vibrationer 

I driftsfasen vil der forekomme støj, i forbindelse med vedligehold af kajanlæg. Støj scenariet i 

driften er meget mere beskeden, end i anlægsfasen og virker mere som en baggrundsstøj. 

Fisk har sandsynligvis samme tilpasningsevne som de fleste dyr, og kan vænne sig til det øgede 

støjbillede (Wahlberg & Westerberg, 2005). Påvirkningen på fisk vil derfor forekomme i de 

tilfælde, hvor der uden varsel, bliver skabt en kortvarig ”ekstrem” støj. Dette vil sandsynligvis 

forårsage en form for flugt adfærd. Selv om den kortvarige ”ekstrem” støj skader fiskenes 

hørelse, kan fisk i nogle tilfælde genskabe beskadigede hårceller og genvinde hørelsen 

(Popper, 2003). Fisk, der har tabt hørelsen i lang tid eller permanent, må forventes at have 

nedsat overlevelsesevne og få begrænset deres evne til at fange bytte og opdage prædatorer. 

Støj genereret i denne fase er lokal og langvarig med kortvarig ”ekstrem lyde”. Overordnet 

vurderes påvirkningen fra støj i driftsfasen på fiskesamfundet, at være ubetydelig. 

Trafik 

I forbindelse med driften af Hanstholm Havn vil der forekomme øget skibstrafik. Da støj fra 

skibe i driftsfasen minder om støj fra skibe anvendt under anlægsfasen, vurderes påvirkningen 

fra skibstrafik i driftsfasen, at være det samme som skibstrafik i anlægsfasen. 

I forbindelse med driften af havnen, vil der også blive genereret støj/vibrationer fra trafik med 

tunge køretøjer på kajanlæggene. Den støj som tungekøre tøjer forårsager, forventes at ligge i 

det lavfrekvente område. Det vurderes derfor at partikel forskydning forårsaget af tunge 

køretøjer, vil have den største effekt på fiskesamfundet. Da partikel forsyndelse hurtig ”dør 

ud” i vand forventes påvirkningen kun at eksistere 4-7 meter fra kilden, og er dermed meget 

lokal, kortvarig og derfor ubetydelig. 

Tab af habitat 

I forbindelse med udvidelsen af Hanstholm havn, vil der blive beslaglagt et havområde til nye 

kajanlæg og havnebassin. De områder, der bliver flydt op og omdannet til kaj er selvfølgelig 

tabt for det marine miljø permanent. Den øjeblikkelige status for området, hvor udvidelsen 

etableres er en leopardbund af sandflader, stenrev og kalkformationer. Denne bundtype, med 

blandede habitater vurderes at strække sig over mange km 2 i området fra Klitmøller til et godt 

stykke om i Jammerbugten. Sedimentspildet forventes ikke at kunne ændre de omkring 

liggende habitater. Det område som er planlagt at blive inddraget til ny havn, udgøres således 

kun få promille af den samlede udstrækning af området med denne bundtype. 

Herudover vil etableringen af de nye ydermoler vil medføre etablering af et nyt stort ”rev” som 

for en lang række arter vil kunne bidrage med en positiv ”reveffekt” af den undersøiske del af 

moleanlæggene. Understøttelsen af fiskebestande, af bl.a. småtorsk, knurhaner og i mindre 

grad makrel og hornfisk samt en lang række arter af småfisk tilknyttet disse kunstige 

”huledannende rev”. Lignende reveffekt er kendt fra flere offshore vindmølleparker, bl.a. 

Horns Rev og Egmond aan Zee i Holland (Leonhard & Pedersen, 2006 og Lindeboom et al. 

2011) 


24

Påvirkning af beslaglæggelsen af havområdet er dog permanent, men uanseelig lille og 

vurderes derfor at være ubetydelig for fiskesamfundene overordnet set. 

Tabel 5.3. Opsummerende vurderingen af påvirkningen på fiskesamfundet, i forbindelse med driften af en udvidet 

Hanstholm Havn. 

Påvirkning anlægsfasen 

Kriterier 

Støj og vibrationer Trafik Tab af habitat 

Vigtighed Lokal Lokal Lokal 

Størrelsesorden Ubetydelig Ubetydelig Ubetydelig 

Varighed Permanent Midlertidig-kort Permanent 

Sandsynlighed Stor Stor Stor 

Andet Direkte Direkte Direkte 

Betydning Ubetydelig Ubetydelig Ubetydelig 

. Afværgeforanstaltninger 

Der er ingen vurdering af påvirkningen fra havneudvidelsen på fiskesamfundet, der påberåber 

sig afværgeforanstaltninger. 

For at være ekstrem konservativ kan det være en fordel, at undgå for meget suspenderet 

sediment perioden maj-juni, da det er i denne periode at yngel af fladfiskene bundslår sig ved 

kysten, og torskeyngel/larver gydt i december-januar formodes at ankomme. Det skal dog 

fremhæves, at området ikke fremstår som særligt velegnet som yngelopvækstområde for 

fladfisk. 


25

. Referencer 

Beatrice, 2005. Talisman Energy (UKJ) Limited, Talisman house, Aberdeen. 

www.beatricewind.co.uk. 

Belanger, A.J. & Higgs, D.H. 2004. Hearing and the round goby: Understanding the auditory 

system of the round goby (Neogobius melanostomus). Journal of the Acoustical Society of 

America. Vol. 117, no. 4, pt. 2, 2467, 2005. 

Birklund, J., 2006. EIA Report Benthic fauna Rødsand 2 Offshore Wind Farm. Report request 

DHI Water and Environment. Commissioned by EnergiE2: 1-64. 

Bone, Q., Marshall, N.B. & Blaxter, J.H.S. 1995. Biology of fish. Second edition. Blackie 

Academic & Professional. 

CMCS (Centre for Marine Ecology and coastal studies). 2002. Burbo Offshore Wind Farm EIA 

impact assessment – Technical report, Marine ecology. Center for Marine & Coastal Studies 

ERC University of Liverpool. 

DMF,Http://www2.dmu.dk/1_Om_DMU/2_Tvaerfunk/3_fdc_mar/programgrundlag/TekAnv20 

04_2009/. 

Dolmer P., Dahl, K., Frederiksen S., Berggren, U., Prüssing, S., Støttrup, J., og Lundgren, B. 2002. 

Udvalget om miljøpåvirkninger og fiskeri ressourcer – Delrapport vedr. habitatpåvirkninger. 

DFU-rapport nr., 112-12. 

DONG, 2006. Walney Offshore Wind Farm. EIS 2006. 1-296. 

Engell-Sørensen, K. and P.H. Skyt, 2002a. Evaluation of the effect of noise from off-shore pile 

driving to marine fish. Bio/consult. Report commissioned by SEAS Distribution A.m.b.A: 1-23. 

Engell-Sørensen, K. and P.H. Skyt, 2002b. Evaluation of the Effect of Sediment Spill from 

Offshore Wind Farm Construction on Marine Fish. Report commissioned by SEAS Distribution 

A.m.b.A: 1-21. 

Grontmij A/S, 2012. Udvidelse af Hanstholm Havn. VVM - Teknisk Baggrundsrapport nr. 12. 

Bundfauna og bundflora. 

Hastings, M. C. & Popper, A.N. 2005. Effects of sound on fish. California Department of 

Transportation, Jones and Stokes, 2005. 

Hygum, B. 1993. Miljøpåvirkninger ved ral- og sandsugning. Et litteraturstudie om de biologiske 

effekter af råstofindvinding i havet. Danmarks Miljøundersøgelser. 68 pp. Faglig rapport fra 

DMU, nr. 81. 

Jensen, H., Kristensen, P.S. & Hoffmann, E. 2003. Sandeels and Clams (Spisula sp.) in the wind 

turbine park at Horns Reef. DFU-report to TechWise, April 2003 

Leonhard, S. B. & Pedersen, J. 2006. Benthic Communities at Horns Rev Before, During and 

After Construction of Horns Rev Offshore Wind Farm. Bio/Consult a/s for Vattenfall. 


26

Lindeboom, H J, Kouwenhoven, H J, Bergman M J N, Bouma S, Brasseur S, Daan R, Fijn R C, de 

Haan D, Dirksen S, van Hal R, Hille Ris Lambers R, ter Hof-stede R, Krijgsveld K L, Leopold M, 

Scheidat M. Short-term ecological effects of an offshore wind farm in the Dutch coastal zone; a 

compilation. Environmental Research Letters, 2011; 6 (3): 035101 DOI: 10.1088/1748- 

9326/6/3/035101 

Nedwell, L., Langworthy, J & Howell, D. 2003. Assessment of Sub-sea acoustic noise and 

vibrations from offshore wind turbines and its impact on marine wildlife; initial measurements 

of underwater noise during construction of offshore windfarms, and comparison with 

background noise. COWRIE report no. 544 R 0424, 2003. 

Nedwell, J.R., Edwards, B., Turnpenny, A.W.H. & Gordon, J. 2004. Fish and marine mammal 

audiograms: A summery of available information. Subacoustech Report ref: 534R0214, Sep. 

2004. 

Newcombe, C.P. & MacDonald, D.D. 1991. Effects of suspended sediments on aquatic 

ecosystems. North American Journal of Fisheries Management, vol. 11, 72-82. 

Pihl, L. and H.W. Van der Veer. 1992. Importance of exposure and habitat structure for the 

population density of 0-group plaice, Pleuronectes platessa L., in coastal nursery areas. 

Netherlands Journal of Sea Research 29(1-3): 145-152. 

Phil, L., 1986. Predation on postlarvae and juveniles of the shore crab Carcinus maenas: 

Importance of shelter, size and cannibalism. Netherland Journal of Sea Research 20 (1):75-83. 

Popper, A.N. & Fay, R.R. 1993. Sound detection and processing by fish: Critical review and 

major research questions. Brain, behavior and evolution, vol. 41, 14-38. 

Simmons, M.; Dolman, S. & Weilgart, L. 2004. Ocean of Noise. A Whale and dolphin 

Conservation Society science report, 2004. 

Suga, T., Akamatsu, T., Sawada, K., Hashimoto, H., Kawabe, R., Hiraishi, T. & Yamamoto, K. 

2005. Audiogram measurements based on the auditory brainstem response for juvenile 

Japanese sand lances Ammodytes personatus. Fisheri science, 71, 287-292, 2005. 

Del6/TA04_6_1_Fiskeundersoegelser_15_03_06.pdf 

Thomsen, F., K. Lüdeman, R. Kafemann and W. Piper, 2006. Effects of offsho9re wind farm 

noise on marine mammals and fish, biola, Hamburg, Germany on behalf of COWRIE Ltd. 

Westerberg, H. 1993. Öresundskonsortiet, miljökonsekvensbeskrivning for 

Öresundsforbindelsen. Effekter på ljus och vibrationer på fiskvandringer i området kring 

Öresundsbron. Fiskeriverket, Utredningskontoret i Jönköbing. 

Wahlberg, M. & Westerberg, H. 2005. Hearing in fish and their reaction to sounds from 

offshore wind farms. Marine Ecology Progress Series, 288; 295-309, 2005. 

Yan, H.Y. 1998. Auditory role of the suprabranchial chamber in gourami fish. Journal of 

Comparative Physiology, vol. 186, 435-445. 


27


28

25 Baggrundsrapport Fiskeundersøgelser

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?