Nyhedsbrev Lemvigegnens Landboforening - Noatun

I dette nummer:
Folkevalgtes indlæg 2
Strategi 2013 - 2016 3
Mycoplasmamøde 3
Alle landmænd burde
være med til det her 4
Familielån og skat 5
KO-kontrol 7
Nye krydsoverensstem-
melseskrav 7
Markvandsboringer 8
Mangler du hegn til
græsarealer … 8
Den gode idé 9
LandboUngdom 9
Gratis krisehjælp 10
Lemvig marked og
dyrskue 11
Nyhedsbrev
Lemvigegnens Landboforening
Nr. 2 marts 2013
Dagsorden:
Ordinær generalforsamling afholdes
tirsdag den 19. marts 2013
i Tangsø Centret, Bækmarksbro
kl. 18.00: Spisning
kl. 19.00: Generalforsamling
1. Valg af stemmetællere og ordstyrer
2. Formandens beretning
3. Forhandling om beretningen
4. Fremlæggelse og godkendelse af regnskabet for år 2012
5. Valg af formand
På valg er: Bent Bjørndahl Graversen
6. Valg af bestyrelsesmedlemmer
På valg er: Morten Agger
Per Andreasen
7. Valg af revisor
På valg er: Johannes Laursen
8. Eventuelt
Efter generalforsamlingen oplæg til debat
ved direktør i Landbrug & Fødevarer Søren Gade
over temaet: Medlemskab der nytter!!!
Tilmelding til spisning på tlf. 9663 0544
eller mail ll@lemvig-landbo.dk
senest tirsdag den 12. marts 2013 kl. 12.00

Folkevalgtes indlæg
Af Per Andreasen
Solen skinner på fallittens rand.
Derfor denne dyrekøbte randbemærkning:
Der er caries i tidens tand.
Dens emalje trænger voldsomt til
forstærkning!
Snart skal jeg og mine
sidste tænder skilles ad,
men når forårssolen skinner,
bli’r jeg glad!
Tag da kun min sidste mønt.
Livets sol er min den sidste del af livet,
for som solfanger er jeg nu begyndt
at forstå, at Alt og Intet er os givet.
Og en gang går solen
sin runde uden mig,
men når forårssolen skinner,
lever jeg!
af Benny Andersen 1981
Jeg sang ”Hilsen til forårssolen” forleden
aften. Straks kunne jeg mærke, at denne
enkle og smukke tekst ramte det, jeg ville
prøve at beskrive i mit indlæg.
2
På min arbejdsplads på Produktionsskolen
Nordvest Jylland, har forskellige foredragsholdere
forbi. Sidste uge var ”Rasmus
Foredragsholder” på besøg. Rasmus have to
pointer i sit indlæg:
at vi høj grad selv bestemmer om vi er
ofre/ klynkene eller krigere
nødvendigheden af at vi planter frø, der
bliver til vores fremtidige handlinger
Det var krigeren i mig der valgte at citere
nogle vers fra Benny Andersens ”Hilsen til
forårssolen”!
Jeg vælger som snart afgående
bestyrelsesmedlem (valgt som deltidslandmand)
at benytte Benny Andersens velvalgte
ord, selvom der er mange andre højaktuelle
emner i tiden. Dem vil jeg gemme til
Generalforsamlingen i Tangsø Centret den
19. marts, hvor også Søren Gade møder op.
Glæder mig til en spændende aften, hvor der
forhåbentlig vil være en god debat.
Afslutningsvis vil jeg takke for godt
samarbejde med Landboforeningen, jeg har
været stolt af at være en lille del af et
velfungerende team.

Strategi 2013 - 2016
af direktør Henrik Damgren
Strategi 2013 – 2016 vedtaget på
bestyrelsesmøde den 4. marts 2013
I Lemvigegnens Landboforening vil vi gøre
rådgivningen endnu bedre. Vi vil også gøre
det endnu mere attraktivt at være medarbejder
og sikre, at rådgivningen fortsat kan
leveres til en attraktiv pris sammenlignet
med vore konkurrenter.
Mycoplasma – kronisk butolisme
3
I løbet af det næste år vil der blive igangsat
en række initiativer med baggrund i den nye
strategi, som der løbende vil blive orienteret
om her i Nyhedsbrevet.
Første synlige skridt ved den reviderede
strategi bliver at vi har ansat Uffe
Christensen som vindmøllerådgiver. Det
sker for at give undertegnede yderligere tid
til det strategiske og ledelsesmæssige
arbejde i huset.
Ovenstående kvægsygdomme forvolder store tab i området i øjeblikket.
Kom derfor til møde og hør nærmere om disse sygdomme
tirsdag den 12. marts 2013 kl. 19.00
på Noatun Lemvig.
Ved mødet vil der være indlæg fra dyrlægerne:
Kasper Krogh, Videncentret
Jørn Erri, Erri-Comfort
Niels Nyengaard, Dyrlægegruppen Vestjylland
Tilmelding senest mandag den 11. marts 2013 kl. 12.00
på tlf. 96630544 eller mail: ll@lemvig-landbo.dk

”Alle landmænd burde være med til det
her”
Landbrug & Fødevarer åbner otte gange i år
Axelborgs døre for alle landmænd, der gerne
selv vil opleve, hvordan deres kontingent
bl.a. er med til at forhindre skadelige
lovforslag og gøre livet lettere på bedriften.
Og så kan man også få sat ansigt på folk og
skabe nyttige netværk.
Hvordan bliver mine kontingentmidler
brugt?
Hvad er op og ned i vandplanerne?
Hvordan bliver mine interesser varetaget?
Hvem gør det?
Og hvad laver de i det hele taget inde på
Axelborg?
De spørgsmål har svineproducent fra
Lolland Rasmus Dresen længe haft lyst til at
få klare svar på. Derfor tog han imod
tilbuddet, da Axelborg åbnede sine døre for
nysgerrige landmænd fredag den 1. februar.
”Besøget på Axelborg var en total øjenåbner
for mig. Mange, inklusive mig selv, har nok
en ide om, hvad der sker på Axelborg, men
nu hvor jeg har været der selv og mødt
mange af medarbejderne, må jeg nok
revidere min opfattelse en smule,” siger
Rasmus Dresen.
Han er med egne ord nemlig utroligt positivt
overrasket over alle de ting, der foregår
derinde. Særligt omfanget af det politiske
arbejde kommer bag på ham.
”Den politiske direktør Flemming Nør-
Pedersen forklarede på en utroligt levende
måde, hvor meget der egentlig skal til for at
få politikerne på Christiansborg til at
lovgive til vores fordel. Det er ret kompliceret,
men jeg er nu er jeg blevet meget
klogere og tryg ved de folk, vi har ansat til
det. De ved, hvad de laver,” fortæller
Rasmus Dresen.
4
Få sat navn og ansigt på
Udover politik, rundvisning i de gamle
bygninger og god forplejning blev der for
Rasmus Dresen og hans 110 kollegaer også
plads til at møde både Martin Merrild og
Søren Gade.
”Det er glædeligt, at så mange kunne finde
tid til at komme til Axelborg og se, hvad vi
laver og få sat både navn og ansigt på de
personer, der også gør en forskel for vores
erhverv. Jeg håber, at der også vil komme
rigtig mange til årets andre Åbent Axelborgarrangementer,”
lød det fra Martin Merrild
sidst på dagen.
Står det til Rasmus Dresen, bør man ikke
tøve med at tage i mod formandens
opfordring. ”Alle landmænd burde være
med til det her”.
Udover man bliver en del klogere, får man
faktisk også skabt nogle gode netværk både
med sine kollegaer og de folk, der arbejder
på Axelborg, og det tror jeg, man kan få stor
gavn af,” slutter Rasmus Dresen.
Åbent Axelborg finder sted:
5. april 2013
3. maj 2013
6. september 2013
4. oktober 2013
1. november 2013
6. december 2013
Tilmelding og information om arrangementerne
kan du finde på denne adresse:
www.lf.dk/aabentaxelborg

Familielån og skat
Af økonomikonsulent Jens Thomsen
Det er ikke usædvanligt, at forældre låner
penge til deres børn, eller at bedsteforældre
yder lån til deres børnebørn. Nogle gange
går pengestrømmen dog også den modsatte
vej, så det er børnene, der låner penge til
forældrene eller til bedsteforældrene.
Årsagen til de mange familielån er som
oftest, at långiveren ønsker at give
låntageren en økonomisk håndsrækning på
lempelige vilkår. Langt de fleste familielån
er således rentefri, ligesom låntageren ikke
betaler stiftelsesprovision eller andre af de
omkostninger, der normalt er forbundet med
at låne penge i et pengeinstitut.
I de fleste tilfælde er der tale om beskedne
beløb. I takt med at beløbene bliver større og
større, stiger usikkerheden om, hvorvidt der
kan være særlige skattemæssige problemstillinger,
der skal tages højde for. Og det er
der absolut. Nedenfor er opskriften på et
problemfrit familielån.
Rentefrihed
Der er ikke noget problem i at yde et
rentefrit lån. SKAT skriver således følgende
i sin egen Ligningsvejledning: ”Den person,
der rentefrit udlåner penge, skal normalt
ikke som indtægt medtage et beløb svarende
til den anslåede renteindtægt, der kunne
være opnået ved udlån til anden side”.
Omvendt har låntageren naturligvis ikke
fradrag for noget, men skal heller ikke
betale gaveafgift af den sparede renteudgift.
Der gælder særlige forhold, hvis parterne
aftaler, at lånet ganske vist er rentefrit, men
at låntager i stedet skal yde en modydelse af
økonomisk værdi. Fx at reparerer långivers
bil eller passe dennes have. I så fald er
långiver i princippet skattepligtig af værdien
5
af denne modydelse, ligesom låntager kan
have fradrag. Der er omvendt ikke noget
krav om, at et familielån absolut skal være
rentefrit. Parterne kan naturligvis frit aftale
en rente på lånet. I så fald skal de blot selv
huske at indberette de årlige renter til
SKAT.
Afdrag
I modsætning til rentefrihed kan parternes
aftale om vilkårene for tilbagebetaling af
lånet give skattemæssige problemer. Det er
fx ikke tilrådeligt at aftale, at lånet skal
afvikles over de efterfølgende 10 år i takt
med, at låntager har penge til afdrag. I så
fald kan der nemlig blive tale om gaveafgift
(15 %) hos låntager af forskellen mellem
lånebeløbet og kursværdien af långivers
tilgodehavende. Hvis lånet er rentefrit og
gælden skal afvikles over 10 år, kan kursen
meget vel være ganske lav. I så fald vil
långiver i princippet opnå en kursgevinst
ved afdrag på gælden, men denne kursgevinst
beskattes efter praksis ikke.
Risikoen er således kun den mulige
gaveafgift hos låntager.
Denne risiko kan imidlertid helt elimineres
ved at aftale, at lånet forfalder på anfordring.
Det betyder, at långiver i så fald i princippet
kan kræve hele eller dele af gælden indfriet
med dags varsel. Det betyder naturligvis
ikke, at långiver absolut skal gøre dette, men
muligheden skal foreligge.
Selv om der er tale om et anfordringslån, er
det muligt for låntager at betale af på
gælden, hvis dette ønskes. Omvendt kan
gælden også henstå uden afdrag på ubestemt
tid.

Familielån og skat – fortsat
I mange tilfælde ønsker parterne, at gælden
årligt kan nedskrives med et beløb svarende
til bundgrænsen for afgiftsfri gaver. Dette er
normalt helt i orden, men parterne bør
notere de årlige nedskrivninger på gældsbrevet.
Se nærmere nedenfor. Ved lån til
børn eller børnebørn hænder det, at gælden
ønskes nedskrevet med et beløb svarende til
et dobbelt bundfradrag. Altså ved gaver fra
begge forældre / bedsteforældre. Dette er
imidlertid ikke muligt, hvis lånet kun er ydet
af den ene forælder/bedsteforælder.
Problemet kan dog løses ved, at den anden
forælder yder en kontant gave til barnet,
som efterfølgende returnerer pengene til
långiveren som et afdrag. I så fald bliver der
altså tale om et kontant afdrag som supplement
til gavenedskrivningen. Selvom det
kan synes overflødigt, må det anbefales, at
den kontante gave rent faktisk gives, således
at denne kan dokumenteres via bankoverførsler.
Beløbsgrænser
Der gælder ikke nogen grænse for, hvor
stort et familielån kan være. Er der tale om
millionlån, kan det ikke udelukkes, at SKAT
- hvis de bliver opmærksomme på mellemværendet,
vil stille spørgsmål til dette.
6
Lån uden for familien
Den særlige praksis om familielån gælder i
princippet kun for mellemværender mellem
børn og deres forældre / bedsteforældre /
oldeforældre.
For et ungt menneske, der låner penge hos
en gammel tante, vil de skattemæssige
konsekvenser for såvel långiver som låntager
dog være de samme, hvis metoden
med anfordringslån anvendes. Det samme
gælder i forhold til lån mellem søskende,
naboer og gode venner m.v.
Alternativ til arveforskud
Der er ikke noget der forhindrer, at et
rentefrit familielån kan anvendes som
alternativ til et arveforskud eller en kontant
gave. Tværtimod kan man ligefrem udskyde,
eller helt undgå betaling af gave- eller
arveafgift (boafgift) på denne måde. Det er
blot vigtigt at være opmærksom på kravet
om, at långiveren i princippet skal kunne
kræve gælden indfriet på anfordring. I
modsætning til gaver og arveforskud må
låntager derfor acceptere, at der består en
risiko for (muligvis kun teoretisk), at
långiver kræver lånet indfriet.
Lånedokument
Det er ikke noget krav, at der udstedes et
egentligt lånedokument, men det er en god
ide at gøre det for at kunne dokumentere, at
der er tale om et anfordringslån. Skabeloner
til anfordringslån kan findes ved søgning på
internettet. I mange tilfælde kan det være en
god ide at lade familiens advokat udfærdige
gældsbrevet.

KO-Kontrol
Af miljøkonsulent Alice Nielsen
I en del kommuner har det været praksis at
varsle forestående kontrolbesøg. Natur-
Erhvervstyrelsen har bedt kommunerne om
at ændre denne praksis, da der har været
revisorkritik af den.
Kommunerne har fremadrettet to valgmuligheder:
Fælles KO – kontrol besøg.
Kontrolbesøget varsles ikke i forvejen
og besøget foretages af kontrollører fra
kommunen og NaturErhvervstyrelsen på
samme tid, kontrolbesøget er dermed
overstået på en dag. NaturErhvervstyrelsen
mener, at denne fremgangsmåde
er den største sikkerhed mod
revisorkritik.
Kontrolbesøg i rækkefølge. Kontrollører
fra NaturErhvervstyrelsen møder uanmeldt
op som første myndighed, herefter
påbegynder kommunen sin kontrol inden
14 dage. NaturErhvervstyrelsen mener,
at denne model er mere sårbar over for
revisorkritik og kontrolbesøget strækker
sig over et par dage.
NaturErhvervsstyrelsen har henstillet kommunerne
til, i størst mulig omfang, at
gennemfører fælles KO–kontrol besøg.
For yderligere information kan din
hjemkommune kontaktes.
7
Nye Krydsoverensstemmelseskrav pr.
februar 2013
Af miljøkonsulent Alice Nielsen
Fire nye krav er pr. 1. februar 2013
omfattet af KO, og kan altså også give
reduktion i Enkeltbetalingen hvis de
overtrædes.
Krav 1.31: Gyllebeholder udstyret
med alarm
Beholdere til opbevaring af flydende
husdyrgødning, der er beliggende i et
risikoområde eller beliggende 100
meter eller nærmere til vandløb eller sø
med et areal, der er større end 100 m 2 ,
skal være udstyret med et alarmsystem.
Krav 1.32: Etablering af gyllebarriere
omkring gyllebeholdere
Beholdere til opbevaring af flydende
husdyrgødning, der er beliggende i et
risikoområde og nærmere end 100
meter til vandløb eller sø med et areal,
der er større end 100 m 2 , skal have
etableret en beholderbarriere.
Krav 2.D3: Beskyttelseszone på 25
meter til vandboringer ved anvendelse
af pesticider.
Vedr. beskyttelseszonen omkring
vandindvindingsboringer til almene
forsyningsanlæg, er der et generelt
forbud mod dyrkning, gødskning og
anvendelse af pesticider. Der kan søges
kompensation for 25 m zonen.
Krav 4.13: GLM-fortidsminder med
tilhørende randbeplantning beliggende
helt inde i markblok må ikke
fjernes eller reduceres i omfang.

Markvandsboringer
Af miljøkonsulent Alice Nielsen
For et par år siden blev der indfør KO på
manglende indberetning af vandforbruget.
Desuden er der et generelt krav om en 5 m
beskyttelseszone. I denne zone er der forbud
mod gødskning og anvendelse af pesticider.
Andre specifikke krav vil fremgå af
tilladelsen eller man kan kontakte kommunen.
For yderligere informationer vedr. KO, er du
velkommen til at kontakte planteavlskontoret.
Uudnyttede miljøgodkendelser
En del ejendomme er gennem de seneste år
blevet miljøgodkendt efter den ”nye
husdyrgodkendelseslov”. I alle godkendelser
er der angivet en frist for, hvornår godkendelsen
skal være taget i brug, oftest vil
det være 2 år. Hvis godkendelsen ikke er
taget i brug efter dette tidsrum bortfalder
godkendelsen, eller den del af godkendelsen
som ikke er taget i brug.
Mangler du hegn til dine græsarealer i
Natura2000 områder?
Af miljøkonsulent Birthe T. Christensen
Mangler du hegn til dine græsarealer i
Natura2000 områder?
Fra 1. marts til 1. maj 2013 kan du igen i år
søge om tilskud til hegn, vandforsyning og
bl.a. rydning til at gøre arealer egnet til
græsning. Det gælder områder, du ikke
tidligere har brugt til afgræsning eller ældre
græsarealer, hvor hegnet er nedslidt.
8
Hvis godkendelsen er delvist taget i brug,
kan det være en god ide at få tjekket op på,
om produktionen lever op til de vilkår, der
er stillet i godkendelsen. Et eksempel kunne
være, at man har fået tilladelse til at udvide
dyreholdet og bygge en ny stald med
gylleforsuring. Udvidelsen af dyreholdet er
påbegyndt, men stalden er ikke bygget. Da
gylleforsuringen er en teknologi, der
nedsætter ammoniakfordampningen fra
produktionen væsentligt, leves der ikke op
til maksimale tilladte ammoniakfordampning
fra produktionen.
I visse tilfælde kan kommunen give en
forlængelse af fristen for udnyttelse. Dette
afgøres i det konkrete tilfælde.
Hvis du har spørgsmål er du velkommen til
at ringe til miljøkonsulent Alice Nielsen,
9663 0557.
Du kan søge som enkelt lodsejer eller gå
sammen med dine naboer om et fælles
område, og der er 100 % finansiering.
Vi hjælper gerne med ansøgningen eller
afklaring af spørgsmål, og I kan finde flere
informationer på:
www.naturerhverv.fvm.dk/natura2000

”Den gode idé”
Svinerådgivning Vest
Af agronom Rikke Lassen Jensen
De bedste idéer til fremtidig rådgivning
opstår ofte rundt om kaffebordet ude på
bedrifterne. Mange af disse idéer kommer
aldrig videre, og derved spildes mange gode
idéer hver dag. Dem vil vi gerne samle op
hos Svinerådgivning Vest.
På vores nye hjemmeside er der, som noget
nyt, en direkte og nem mulighed for at
påvirke rådgivningen og skyde løs med gode
ideer.
Gå ind på hjemmesiden, klik på ”Den gode
idé” og beskriv din idé. Det kan være hvad
som helst inden for rådgivning for svineproducenter.
Lige fra forslag til en faglig
udflugt til en ny måde at lave rådgivning på.
Eksempler kan ses på hjemmesiden. Hvis
der er andre landmænd, der synes, at din idé
er god, og de gerne vil betale for at få løst
det problem, der beskrives, er guleroden til
idémageren, at man er gratis forsøgskanin.
Det vil altså også sige, at selvom du ikke har
en god idé, kan du gå ind og se, om der er
nogen, der har beskrevet et problem, du
rigtigt gerne vil have løst. Så gå ind at vise
interesse for en anden landmands idé. Hjælp
os med at hjælpe jer!
Adressen er www.srvest.dk
9
Nyt fra LandboUngdom
Af Søren Frederiksen
Foråret står for døren, og Lemvigegnens
LandboUngdom er også ved at være forårsklar.
Vi har i den seneste tid været ved at
planlægge vores sommerprogram. Vi skal
bla. på en heldagstur til Siemens Wind
Power i Brande, og der arbejdes på, at der
også denne dag kan blive et besøg hos JF-
Stoll. Turen arrangeres af Nikolaj.
Ellers har vi også nogle af vores sædvanlige
arrangementer som paintball og cross på
programmet.
I januar var vi på besøg hos Thingstrup
Maskinstation. Her blev vi taget rigtig godt
imod. Selvom det var en kold aften at sparke
dæk i, så dukkede der 52 mennesker op.
I regionen har vi haft en udviklingsweekend,
hvor vi havde ”ryste sammen øvelser”. Det
foregik hos Beredskabsstyrelsen Midtjylland
i Herning. Opgaverne gik ud på samarbejde.
Vi skulle bla. ind i en ”panik container”,
(her uddanner Beredskabsstyrelsen røgdykkere).
For vores vedkommende var det dog
uden røg men helt mørkt. Det var sjovt at
skulle guide hinanden rundt.
Til sommer har Region Midtjylland æren af
at skulle afholde landsdelsmesterskab i
traktortræk på vores bane på flyvepladsen.
Det ser vi rigtig meget frem til. Det bliver
godt at få brugt banen en ekstra gang.
Vi glæder os til at skulle sætte gang i foråret
sammen med jer, og husk vi er altid klar til
at hjælpe med grill eller lignende.

Husk !!
Beretningsmøde
Driftsøkonomi- og regnskabsudvalget
torsdag den 14. marts 2013 kl. 19.00
i kantinen på Noatun
Tilmelding på tlf. 9663 0544 eller ll@lemvig-landbo.dk
senest den 13. marts kl. 12.00
10

Afsender
Lemvigegnens
Landboforening “A”
Industrivej 53
7620 Lemvig
Industrivej 53, 7620 Lemvig
Tlf. 9663 0544 Fax. 9663 0545
E-mail: ll@lemvig-landbo.dk
Hjemmeside: www.lemvig-landbo.dk
Mandag - torsdag 08.00 - 16.00
Fredag 08.00 - 14.15
12